Udflugter
-
Alle(0)
Læs mere om udflugter i Costa Rica
Costaricanerne er et tolerant, gæstfrit og fredeligt folkefærd, og landet er et af de få i verden, der end ikke har en hær. Naturelskere vil føle sig hjemme i Costa Rica. Mere end 15 % af landet er udlagt til nationalparker og reservater, og intet andet sted i verden er artsrigdommen større – 200 arter pattedyr, 350 arter krybdyr, 850 fuglearter, 10.000 plantearter og ikke mindre end 30.000 insekt arter. Trods sin ringe størrelse tilbyder Costa Rica stor variation af smukke landskaber med alt fra frodige regnskove, aktive vulkaner, varme kilder og mangrove skove til sumpe, tropiske palmestrande, laguner og sneklædte bjergtoppe. Dette, sammen med i alt 12 klimazoner, betyder at der er mulighed for at opleve mange forskellige landskabstyper under rejsen – og ikke mindst en fantastisk flora og fauna. Det er svært ikke at blive imponeret af landets skønhed, og nærmest umuligt ikke at støde på aber, krokodiller, næsebjørne, dovendyr eller myreslugere under en vandretur i en af de mange fascinerende regnskove.