LANDEFAKTA

Styreform: Republik

Hovedstad: Port Louis

Befolkning: 1,3 mio

Religion: Ca. 49 % af befolkningen er hinduer, og godt 33 % er kristne.

Sprog: Engelsk er det officielle sprog, men der tales også fransk og mauritisk kreolsk

Areal: 2.040 km2

Tidsforskel: Der er +3 timers tidsforskel mellem Danmark og Mauritius. +2 timer når Danmark har sommertid.

Visum/Indrejse registrering
Der kræves ikke visum for danske statsborgere, der rejser til Mauritius ved ophold under 90 dage. Bemærk dit pas skal være gyldig min. 6 måneder ud over opholdet.

Inden afrejse skal I registreres på dette link: https://safemauritius.govmu.org/. QR-koden fra registreringen printes og medbringes på rejsen.

Vaccinationer

På Danske Lægers Vaccinations Service's hjemmeside kan du læse om de relevante vaccinationer, der anbefales for rejser til Mauritius (www.sikkerrejse.dk). Vaccinationer er ikke påkrævet for rejser til Mauritius, men det anbefales, at man lader sig vaccinere mod stivkrampe samt Hepatitis A. For mere information vedr. vaccinationer kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccinations Service.

Valuta

Der benyttes Mauritisken Rupee. 640 Rupee (MUR) svarer til ca. 100,- danske kroner (november 20). Der er mulighed for kontanthævninger i alle lufthavne og byer med ATM maskiner. Kreditkort kan benyttes overalt. Dog er de ikke begejstrede for småbeløb, så sørg for også at have nogle kontanter i Euro eller USD. 

Transport

Det er forholdsvis billigt at komme rundt med de lokale busser. For taxa ture er priserne nogenlunde de samme som i Danmark. 

Mad og drikke

På alle vores resorts er der minimum inkluderet morgenmad, og på de fleste er der mulighed for at tilkøbe halv- eller helpension. Generelt er Mauritius dyr, når det gælder mad og drikke, men skal man udpege en typisk lokal ret, er det dhol puri, som er en slags indiske fladbrød med bønner og chutney. Gadekøkkenerne og de lokale restauranter er forholdsvis billige. Ellers er maden er meget varieret på de forskellige resorts med indflydelse fra både internationalt, fransk, indisk og kreolsk køkken.

Drikkepenge

Der er oftest 12 % service charge inkluderet i regningen, men synes I, at I har fået en god service, er det velset at ”runde op” med 5-10 %. Lokale turistguider forventer også et par EUR efter endt udflugt/tur. Det kan også ofte blive trukket på jeres kreditkort, når det er tid til at checke ud af hotellet, da mange af de forskellige resorts har en såkaldt ”tipping pool”, hvor alle medarbejderne får del i drikkepengene.

Vand

Det anbefales udelukkende at drikke vand fra flaske.

Elektricitet

Mauritius har 220 V. Stikkontakterne er anderledes end i Danmark, så I bør medbringe en adapter. Mange resorts tilbyder dog at, I kan låne en.

Telefon og Internet

Du bør tjekke med din udbyder, inden du tager af sted, hvad priserne er for SMS, data og opkald. Alle resorts har wifi.

Rejseforsikring

Da man ikke er dækket af Den offentlige Sygesikring under rejser til Mauritius, anbefaler vi, at man tegner en Gouda Rejseforsikring. Kontakt os for de aktuelle priser.

Nyttige telefonnumre og adresser

Danmark har ikke nogen ambassade i Mauritius, hvorfor man henviser til ambassaden i Tanzania. Dog er der et konsulat, man kan henvende sig til pr. telefon:

Consulate of Denmark
Maison Rogers
Rue John Kennedy
Port Louis
Mauritius
Tel +230 202 6603