Koh Ngai, Koh Libong og Koh Lanta eller Krabi

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Tag på ø-hop i Sydthailand, til nogen af de mest uspolerede øer og med afsluttende dage i enten Krabi eller på Koh Lanta.

På rejsen har I ophold på Koh Ngai som er kendt for sine næsehornsfugle i trækronerne, og revet det kan snorkles på fra stranden. I fortsætter til Koh Libong - nok Thailands mest uspolerede ø, med lokal liv og charme i de små byer inden I afslutter i "civilisationen", i bungalow på Koh Lanta eller værelse med havudsigt på Krabi.

Se flere forslag til vinterens ø-hop i Thailand her

Højdepunkter fra rejsen

  • 3 skønne hoteller på stranden
  • Ø-hop i Andaman havet
  • Slut på Koh Lanta eller Krabi

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Afrejse fra Danmark til Krabi med flyskift.

Dag 2:
Ankomst Koh Ngai

Ankomst til Krabi hvor jeres chauffør venter, når I er kommet gennem paskontrollen. Fra Krabi lufthavn køre I ca 2 timer fra havnen og herfra er det en kort tur med longtailbåd til Koh Ngai. I checker ind på Thanya Resort hvor I bor de første 4 nætter af jeres ferie i en beachfront bungalow.

Dag 3-5:
Koh Ngai

Vågn op til en fantastisk udsigt til Thailands skærgaard - de smukke klipper der skyder op ad det azurblå hav, og den hvide strand omkranset af palmer. Nyd en lækker morgenmad med udsigt inden dagen byder på - lige præcis det I har lyst til. I kan snorkle fra stranden foran hotellet, tage vandreturen op til udsigtspunktet ad stien bare hotellet, gå på opdagelse langs stranden hvor næsehornsfuglene nysgerrigt følger med, eller I kan få en afslappende massage til lyden af bølgeskvulp. Her ligger flere små restauranter langs stranden, og ønsker I en båd tur til feks. Koh Kradan eller en fisketur ligger der longtailbåde på stranden som gerne sejler jer.

Dag 6:
Koh Ngai - Koh Libong

Efter morgenmad fortsætter I sydpå til den lille, uberørte ø Koh Libong. Turen hertil er med båd og tager en god time. Ved ankomst til øen venter hotellet jer, og
I checker ind på jeres lille boutique hotel hvor I skal bo de næste 4 dage.

Dag 7-9:
Koh Libong

Koh Libong er den største ø i Trangprovinsen, men samtidig den mindst besøgte. Øen er en uspoleret lokal ø, uden for meget turisme og den er primært kendt for sit rige blomster- og fugleliv. På østsiden af øen findes der store beskyttede områder med mangroveskove. Her kan I glæde jer til en mere autentisk thailandsk oplevelse på en ø, der endnu ikke er overrendt af turister. Øens hovedbeskæftigelse er fiskeri, og ikke turisme som på de mange andre øer i området - her er I gæster fremfor turister.
Gå en tur i de små lokale fiskerlandbyer og hils på de venlige og imødekommende fiskere, tag på vandreture, eller ture med longtailbåd til smukke koralrev eller prøve lykken med at se de sky sø-køer.

Dag 10:
Koh Libong - Krabi/Koh Lanta

Om formiddagen går turen enten med båd eller bil til jeres valgte slutdestination, Krabi eller Koh Lanta.

Dag 11-14:
Krabi/Koh Lanta

Brug dagene ved strand og pool, gå på opdagelse på lokale markeder eller tag på ture i junglen til smukke vandfald - mulighederne er mange, og da det er ferie kan I heldigvis selv bestemme hvor meget (eller lidt) der skal ske.

Dag 15:
Hjemrejse

Dagen for hjemrejse og I afhentes på hotellet og køres til Krabi Lufthavn for fly til Danmark.

Dag 16:
Ankomst til Danmark

Priser

Afrejse hver dag hele året
Rejseperioder
Dbl.vær.
21. okt 2024 - 8. dec 2024
16.990,-
13.490,-
9. dec 2024 - 8. jan 2025
udsolgt
9. jan 2025 - 28. feb 2025
18.290,-
13.990,-
1. mar 2025 - 30. apr 2025
16.990,-
13.490,-
Thailand flag

Thailand

Koh Ngai, Koh Libong og Koh Lanta eller Krabi