De Magiske Sydstater
16 dage, Individuel kør-selv ferie inkl. fly, bil og hoteller
Oplev Sydstaterne på en historisk, musisk og kulturel rejse, hvor I vil opleve og indtage den ægte sydstatscharme og får den helt ind under huden. Udgangspunktet er den tidligere OL by, Atlanta og dens spændende attraktioner, før I fortsætter via de hyggelige byer Charleston og Savannah helt ned til Floridas hovedstad, Tallahassee, beliggende i naturskønne omgivelser. I de legendariske musikbyer New Orleans, Memphis og Nashville bliver I forkælet med skønne toner af jazz, blues og country musik – det går lige i sjælen. Her finder I samtidig det ægte sydstatskøkken, bestående af cajun- og kreol retter med masser af chili, grøntsager, fisk og skaldyr.
I kan spotte alligatorer på udflugt i sumpområderne og også blive klogere på historien om slavehandel og borgerrettighedsbevægelsen. En rejse fyldt med sanseindtryk for øjne, øre og gane, men vær også forberedt på at blive ramt på følelserne, når I udsætter jer selv for den sydlige charme, I møder overalt, og som nærmest stråler ud af de folk, I møder på jeres vej.
Højdepunkter fra rejsen
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
						Afrejse fra Danmark til Atlanta. Ved ankomsten i lufthavnen henter I jeres bil og kører til hotellet. I har resten af dagen på egen hånd til at opleve byens mange seværdigheder. Der er nok at foretage sig i den tidligere OL by.
Overnatning: Fairfield Inn Atlanta Downtown
 Opgraderet hotel: Hotel Indigo Atlanta Midtown					
Dag 2:
Atlanta
						Atlanta er den største by og hovedstad i Georgia. Byen har det hele lige fra historiske steder som f.eks. Martin Luther King Jr. Historical Site inkl. hans barndomshjem til andre populære attraktioner som The World of Coca-Cola, CNN Studio Tour, Georgia Aquarium eller den mest besøgte, Stone Mountain Park.
Overnatning: Fairfield Inn Atlanta Downtown
 Opgraderet hotel: Hotel Indigo Atlanta Midtown					
Dag 3:
Atlanta – Charleston (ca. 492 km)
						På vej til Charleston bør I gøre et stop ca. halvvejs i den charmerende Augusta, der er Georgias 2. største by. Specielt den historiske bydel vil være et godt stop for frokost, og I kan også nyde området omkring Savannah River. 
Overnatning: Holiday Inn River View
 Opgraderet hotel: Marriott Charleston					
Dag 4:
Charleston
						Hele dagen er fri i Charleston, der emmer af sydstatscharme med historiske huse bygget i den specielle antebellum stil fra det 18. Årh. dvs. før Borgerkrigen og omkringliggende plantageområder. Ved The Battery og White Point Garden er der en storslået udsigt – begge beliggende ved den hyggelige havnepromenade. Byen kaldes også ”Den hellige By” pga. sine mange kirker.
Overnatning: Holiday Inn River View
 Opgraderet hotel: Marriott Charleston					
Dag 5:
Charleston – Savannah (ca. 210 km)
						Dagens køretur bringer jer sydpå langs Atlanterhavskysten til Savannah. Planlæg evt. et stop undervejs i Beaufort og tag til den støvleformede ø, Hilton Head Island. Her er smukke strande, golfbaner i verdensklasse og masser af aktiviteter og restauranter. Herfra er der blot 45 minutters kørsel til Savannah.
Overnatning: Best Western Plus Historic District
 Opgraderet hotel: Hampton Inn & Suites Historic District					
Dag 6:
Savannah - Tallahassee (ca. 485 km)
						I dag kører I videre vestpå til Tallahassee, der er bedst kendt som værende Floridas hovedstad. Tallahassee er indiansk og betyder ”gammel by”. Her vil I opleve sydlig charme, historie og kultur og ikke mindst en naturlig skønhed. 
Overnatning: Courtyard Tallahassee Capital					
Dag 7:
Tallahassee – New Orleans (ca. 625 km)
						Rejsen fortsætter mod vest via Alabama, Mississippi til Louisiana, inden I når USA’s måske mest unikke by, New Orleans. Byen kaldes også Crescent City (halvmånebyen) på grund af dens form. Her kan I tage på sumptur, sejltur med dampskib, besøge Oak Alley Plantation eller tage på Voodoo og Kirkegårdstur.
Overnatning: Holiday Inn Superdome
 Opgraderet hotel: Holiday Inn Chateau Le Moyne FQ					
Dag 8:
New Orleans
						Hele dagen er fri i New Orleans. Nyd French Quarter, livet omkring Mississippi floden, Bourbon Street eller The Garden Districts. Her er skønne restauranter og endnu skønnere jazzmusik.
Overnatning: Holiday Inn Superdome
 Opgraderet hotel: Holiday Inn Chateau Le Moyne FQ					
Dag 9:
New Orleans - Vicksburg (ca. 333 km)
						Lige udenfor New Orleans ligger Oak Alley Plantation, Houmas Plantation og Nottoway Plantation. I har ikke tid til at besøge dem alle, men én af dem bør I overveje. Her kan I opleve de historiske plantager og udstillinger, der afspejler udviklingen i området – sæt mindst 2 timer af til besøget. Dernæst kan I fortsætte gennem Mississippi flodens delta til Vicksburg.
Overnatning: Best Western Vicksburg
 Opgraderet hotel: Corners Mansion Inn					
Dag 10:
Vicksburg – Memphis (ca. 403 km)
						Længere mod nord besøger I Memphis, og intet ophold hér vil være fuldendt uden et besøg på ”Kongen” Elvis Presley's Graceland, hvor han også er begravet. Aftenen kan med fordel tilbringes i Beale Streets skønne Blues Barer.
Overnatning: Crowne Plaza Memphis
 Opgraderet hotel: The Guesthouse of Graceland					
Dag 11:
Memphis – Nashville (ca. 341 km)
						Fortsæt ad ”Music Highway” til country og musikbyen Nashville. Vi kan foreslå et besøg i Grand Ole Opry, Country Music Hall of Fame, Johnny Cash Museum eller Historic RCA Studio. 
Overnatning: Millennium Maxwell House
 Opgraderet hotel: Gaylord Opryland Resort					
Dag 12:
Nashville
						Dagen er fri i Nashville, og I kan f.eks. besøge et af verdens mest kendte whisky destillerier, Jack Daniels Distillery, der tilbyder gratis rundvisning. Nyd også en hyggelig aften med musik på Bluebird Café, eller måske I selv har mod på at give et nummer på Santa’s karaoke.
Overnatning: Millennium Maxwell House
 Opgraderet hotel: Gaylord Opryland Resort					
Dag 13:
Nashville – Asheville (ca. 475 km)
						I dag kører I vestpå mod Great Smoky Mountains. Ved foden af bjergene ligger Asheville, der især er kendt for at huse USA’s største private hjem, Biltmore Estate beliggende i smukke omgivelser og er en kæmpe turistattraktion. 
Overnatning: Crowne Plaza Asheville Resort
 Opgraderet hotel: Hampton Inn Biltmore Sqaure					
Dag 14:
Asheville – Atlanta (ca. 385 km)
						En naturskøn køretur bringer jer gennem bjergene retur til Atlanta, hvor I kan nyde byen en sidste aften.
Overnatning: Fairfield Inn Atlanta Downtown
 Opgraderet hotel: Hotel Indigo Atlanta Midwown					
Dag 15:
Atlanta hjemrejse
En oplevelses- og minderig rejse er slut. I kører til Atlanta lufthavn, hvor I afleverer bilen og rejser retur til Danmark.
Dag 16:
Ankomst Danmark



