Californien & Hawaii Øerne
Tag på et ikonisk road trip fra San Francisco til Los Angeles langs den spektakulære Pacific Coast Highway. Kør gennem maleriske kystbyer som Monterey og Santa Barbara, oplev det dramatiske Big Sur, og gør undervejs stop ved smukke strande og hyggelige vingårde. Fra Golden Gate til Hollywood får du en uforglemmelig rejse fyldt med naturskønne udsigter, kulturelle perler og californisk charme, før eventyret fortsætter på Hawaii Øerne.
Oplev de magiske Hawaii øer, hvor kontrasterne skaber en uforglemmelig rejseoplevelse. Med et ø-hop mellem Maui, Oahu, Kauai og Big Island får I det bedste af øernes unikke natur og kultur. Hawaii byder på alt fra frodige regnskove og majestætiske vandfald til kridhvide strande og farverige koralrev. Uanset om I søger afslapning på tropestrande, skal have et "adrenalin-kick" med surfing eller ønsker at udforske øernes rige historie og polynesiske kultur, så er Hawaii stedet. Med sit stabile tropiske klima, verdens mest aktive vulkaner og en befolkning, der byder dig velkommen med et varmt "Aloha", er Hawaii en destination, der skal opleves.
Højdepunkter fra rejsen
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark - ankomst San Francisco
Afrejse fra Danmark til San Francisco. I afhenter jeres lejebil efter ankomsten og kører til det centralt beliggende hotel.
Overnatning 3*: Yotel San Francisco
Overnatning 4*: Riu Plaza Fisherman's Wharf
Dag 2:
San Francisco
I har hele dagen til at udforske byen. San Francisco er en af de smukkeste og mest fascinerende byer i USA. Her er der attraktioner og seværdigheder nok til mange dage. Fisherman’s Wharf indbyder til en slentretur, og på Pier 39 er der gøgl, gademusikanter, butikker og caféer. Se den smukke række af huse malet i de fineste pastelfarver på Alamo Square, tag turen på den stejle, snoede Lombard Street og slå et smut gennem Chinatown.
Overnatning 3*: Yotel San Francisco
Overnatning 4*: Riu Plaza Fisherman's Wharf
Dag 3:
San Francisco-Monterey (180 km)
Dagens køretur er til Monterey, der er smukt beliggende og især berømt for sit aquarium og marineliv. Monterey er et yndet stop langs den ikoniske Highway 1, men mange besøgende ser kun byen som en kort mellemstation, før de fortsætter deres rejse. Det er dog en skam, da området byder på enestående naturoplevelser, hvor man kan komme tæt på havoddere, søløver, sæler, hvaler og et væld af havfugle.
Overnatning 3*: Red Lion Hotel Monterey
Overnatning 4*: Monterey Bai Inn
Dag 4:
Monterey-Santa Barbara (380 km)
I kører længere sydpå til Santa Barbara, en eksklusiv kystperle i Californien, hvor elegance og skønhed smelter sammen. Tag en afslappet gåtur langs den imponerende strandpromenade, opdag de mange unikke butikker og bliv betaget af Santa Barbara Mission – en af statens bedst bevarede og mest charmerende spanske missioner. Her kan du opleve en uforglemmelig blanding af spansk-inspireret atmosfære, solrige kyster og en afslappet men raffineret stemning.
Overnatning 3*: Ramada by Wyndham Santa Barbara
Opgraderet hotel4*: Hilton Santa Barbara
Dag 5:
Santa Barbara-Los Angeles (153 km)
Los Angeles er ikke bare én by, men består af en række mindre byer, der efterhånden er vokset sammen og nu har spredt sig ud over et areal på størrelse med Fyn, så her har I virkelig brug for en bil.I Los Angeles skal I naturligvis se Hollywood, gå en tur på Hollywood Boulevard og finde jeres yndlingsskuespillers stjerne i fortovet på Walk of Fame - ligesom I ud for Man’s Chinese Theatre kan se de berømte filmstjerners fod- og håndtryk i cementen. Kør en tur gennem Beverly Hills og få et glimt af "kendissernes" imponerende kæmpevillaer, eller måske skal der shoppes i de eksklusive forretninger på Rodeo Drive.
Overnatning 3*: Residence Inn by Marriott Manhattan Beach
Overnatning 4*: Luxe Sunset Boulevard Hotel
Dag 6-7:
Los Angeles
Tag f.eks. en tur i Universal Studios, der også ligger i Hollywood, og forlystelserne tiltrækker børn - og voksne - i alle aldre. Eller I kan nyde strandlivet ved Santa Monica, Venice eller Manhattan Beach.
Overnatning 3*: Residence Inn by Marriott Manhattan Beach
Overnatning 4*: Luxe Sunset Boulevard Hotel
Dag 8:
Los Angeles - Oahu/Waikiki
I afleverer bilen i Los Angeles Lufthavn og efter næsten 6 timers flyvning ud over Stillehavet, ankommer I til skønne Honolulu på hovedøen, Oahu. Jeres lejebil er klar i lufthavnen, og I kører til jeres hotel. Oahu, kendt som "The Gathering Place," byder på en perfekt kombination af storbyliv og naturskønne omgivelser. Oplev den ikoniske strand Waikiki, historiske steder som f.eks. Pearl Harbor, og frodige landskaber der indbyder til eventyr. Oahu er Hawaiis hjerte, hvor kultur, historie og naturlig skønhed mødes.
Overnatning 3*: Aston Waikiki Circle Hotel
Overntning 4*: Wayfinder Waikiki
Dag 9-10:
Oahu/Waikiki
Dagene er fri, og her er nogle forslag til udflugter:
Formiddag: Besøg Pearl Harbor og USS Arizona Memorial. Begynd dagen med en dybdegående historisk oplevelse på Pearl Harbor, hvor I kan lære om begivenhederne, der ændrede verdenshistorien.
Formiddag: Kualoa Ranch ATV Tour – Udforsk den frodige natur på Oahu's østkyst med en spændende ATV-tur gennem Kualoa Ranch, kendt for sine filmiske landskaber.
Eftermiddag: Diamond Head Crater Hike – Tag på vandretur op til det ikoniske vulkan krater, Diamond Head og nyd den fantastiske udsigt over Honolulu og Stillehavet.
Eftermiddag: Snorkling ved Hanauma Bay – dyk ned i det klare vand ved Hanauma Bay, et af Oahu's bedste snorkelsteder, hvor du kan opleve et væld af farverige fisk og koraller.
Aften: Waikiki Beach – Slap af på Waikiki Beach, hvor I kan nyde solnedgangen, svømme i det varme vand eller prøve paddleboarding.
Aften: Polynesisk kulturcenter – Afslut dagen med en kulturel oplevelse på Polynesian Cultural Center, hvor I kan nyde en traditionel luau (hawaiiansk fest) og lære om øernes rige kulturarv.
Overnatning 3*: Aston Waikiki Circle Hotel
Overnatning 4*: Wayfinder Waikiki
Dag 11:
Oahu - Kauai (Lihue)
I afleverer jeres bil i lufthavnen og flyver fra Oahu til Kauai. Kauai er kendt for sin smukke natur, kultur og oplevelser langs den imponerende kyst. I henter på ny jeres bil ved ankomsten og kan se frem til flere dage med spændende eventyr. Øen hedder officielt Hawaii, og er den 50. amerikanske delstat. Pga. sin regnskov, frodige vegetation og barske kystlinje er den kendt som "The Garden Isle".
Overnatning 3*: Hilton Garden Inn Kauai Wailua Bay
Overnatning 4*: OUTRIGGER Kauaʻi Beach Resort & Spa
Dag 12-13:
Kauai (Lihue)
Dagene er fri, og her er nogle forslag til udflugter:
Formiddag: Udforsk den charmerende by Hanalei der er kendt for sine historiske bygninger og smukke strande.
Formiddag: Begynd dagen med en helikoptertur over Napali-kysten for at opleve de dramatiske klippeformationer og skjulte strande fra luften.
Formiddag: Tag på en vandretur i Waimea Canyon, også kendt som "Stillehavets Grand Canyon," og nyd de betagende udsigter.
Formiddag: Besøg Limahuli Garden & Preserve for at lære om Hawaiis oprindelige planter og deres betydning for øens kultur.
Eftermiddag: Tag en guidet snorkeltur ved Poipu Beach, hvor I kan svømme med havskildpadder og se farverige koralrev.
Eftermiddag: Besøg Wailua River og snup en kajaktur til den mystiske Fern Grotto, hvor frodige grønne planter omkranser en naturlig hule.
Aften: Afslut dagen med en afslappende solnedgangssejlads langs Napali-kysten, hvor I kan opleve delfiner - og måske endda hvaler.
Aften: Nyd en traditionel luau-middag med hawaiiansk musik og dans, som afslutning på jeres Kauai-eventyr.
Overnatning 3*: Hilton Garden Inn Kauai Wailua Bay
Overnatning 4*: OUTRIGGER Kauaʻi Beach Resort & Spa
Dag 14:
Kauai - Maui (Kihei)
Når bilen er afleveret, flyver I til Maui, der er den næstestørste af Hawaii øerne med den berømte Hana Road, der er en af de flotteste køreture på Hawaii. Også her er der mulighed for at spotte hvaler. I dag kaldes øen desuden "Valley Isle" pga. den lange og meget frugtbare dalsænkning mellem øens to vulkaner.
Overnatning 3*: Castle Kamaole
Overnatning 4*: Hana-Maui Resort, a Destination by Hyatt Residence
Dag 15-16:
Maui (Kihei)
Dagene er fri, og her er nogle forslag til udflugter:
Tidlig morgen: Oplev solopgangen på toppen af Haleakalā Crater. Det er en meget betagende oplevelse, der ikke må misses.
Formiddag: Kør langs den spektakulære Hana Road, hvor I kan udforske vandfald, sorte sandstrande og frodige regnskove. Gør også stop ved Waianapanapa State Park og nogle af de mange udsigtspunkter undervejs.
Formiddag: Tag på en guidet vandretur gennem Haleakalā National Park, og udforsk de unikke landskaber.
Eftermiddag: Besøg den historiske Hana Town og tag en afslappende dukkert ved Oheo Gulch (Seven Sacred Pools). Afslut dagen med en køretur tilbage til hotellet langs samme naturskønne rute.
Eftermiddag: Nyd en afslappende tid på Kaanapali Beach, hvor I kan snorkle eller blot nyde solen. Afslut med en traditionel hawaiiansk luau-middag for at få en autentisk afslutning på jeres Maui ophold.
Overnatning 3*: Castle Kamaole
Overnatning 4*: Hana-Maui Resort, a Destination by Hyatt Residence
Dag 17:
Hjemrejse fra Maui
I kører til lufthavnen, og når I har afleveret bilen, fortsætter I via USA's vestkyst til Danmark.
Dag 18:
Ankomst Danmark