Khao Lak, Elephant Hills & Koh Samui
Individuel rundrejse inkl. fly, hotel og transport
Elephant Hills er en fantastisk oplevelse at rejse til. At vågne til gibbon abernes kald, og nyde en kop kaffe på jeres luksustømmerflåde inden I tager en tur på søen i havkajak, det er bare noget ganske særligt. I kombination med to af Thailands smukke strande vil det være en rejse I sent vil glemme.
Jeres rejse starter med nogen dage i Khao Lak, så I kan vende jer til tidsforskellen inden turen går mod Khao Sok Nationalpark. Her kan I glæde jer til regnskov, brusende vandfald, kalkstensklipper, floder og søer. Nationalparken har også et rigt dyreliv og mere end 100 forskellige orkidéer. Glæd jer bl.a. til at sejle gennem junglen i kanoer, vandre rundt i regnskoven og lære om områdets plante- og dyreliv - specielt de skønne elefanter. Alle turene er inkluderet i opholdet så I ikke skal tænke på noget.
Jeres rejse afsluttes på Koh Samui på et dejligt strand hotel.
Ønsker I at forlænge jeres ferie med nogen dage på feks Koh Phangan, Koh Tao eller med storby-stop er det muligt
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
The Leaf on the Sands by Katathani
The Leaf on the Sands by Katathani
Et dejligt hotel med central beliggenhed til byen, og kun en gåtur fra den smukke Nang-Thong strand.
Hotellet ligger i en frodig, smuk have hvor de to poolområder også findes, det ene med børnepool. Her er et lille fitnesscenter, og det er muligt at booke ture til feks Khao Sok Nationalpark, eller Similan og Surin Islands vil I vil ud at snorkle.
Værelserne ligger i små 2-etagers bungalows, i stue-etage eller på 1.sal. De er store og lyse, med privat møbleret balkon med udsigt til pool eller haven, samt alle moderne faciliteter.
Her er værelser der passer til både 2 eller 3 voksne, og værelser til 2 voksne og 2 børn under 12 år.
I hotellet restaurant serveres der lækre thailandske - og italienske retter, og poolbaren sørger hele dagen for kolde forfriskninger.
Et skønt hotel i fredelig omgivelser med blot få minutters gang til lokale hyggelige restauranter og butikker.
Elephant Hills – Jungle Camp
Elephant Hills – Jungle Camp
The Elephant Hills - Jungle Camp er et smukt beliggende regnskovsresort i Khao Sok National Park med 35 luksuriøse safaritelte. Hvert telt har komfortable faste senge, fan, te og kaffe faciliteter, elektrisk belysning og et luksuriøst badeværelse. Interiøret består af håndlavede møbler bygget i naturlige materialer af resortets egne håndværkere. Teltene har rigelig plads og er godt beskyttede mod myg og andre ubudne gæster. Terrassen foran teltet er det perfekte sted til at reflektere over dagens observationer og aktiviteter.
Udover teltene, der ligger spredt ud mellem regnskovstræerne, finder du på Elephant Hills en hyggelig reception, udendørs restaurant, en velassorteret bar, lille souvenirbutik, bålsted samt en swimmingpool med en fantastisk udsigt ned over floden, som du når ad en lille sti gennem resortet. Og nåh ja – der er naturligvis gratis Wi-Fi, så du kan dele fantastiske ophold med dem derhjemme.
3 dages Jungle Safari med 2 overnatninger på Elephant Hills Jungle Camp:
Dag 1.
I bliver afhentet på jeres hotel eller i lufthavnen og bliver kørt til Elephant Hills Jungle Camp. Undervejs får I et glimt af det sydlige Thailands fantastiske og overdådige natur. Ved ankomst til Jungle Camp bliver der serveret frokostbuffet med lækre thailandske retter. Efter frokost kan I tage på en smuk kanotur ned af Sok-floden, hvor I får rig mulighed for at opleve junglen og dyreliv. Sidst på eftermiddagen besøger I Elephant Hills elefantpark, hvor I får mulighed for at komme helt tæt på de storslåede dyr og lærer om Elephants Hills elefant bevaringsprojekt. I kommer til at deltage i fodring af elefanterne og forberedelse af deres daglige kosttilskud, der hjælper med deres fordøjelse og generelle velvære. Efter en oplevelsesrig dag er det tid til afslapning i Jungle Campen og om aften kan I nyde jeres aftensmad i smukke omgivelser, omkranset af junglebeklædte bjerge.
Dag 2.
Vågn op til lyden af naturen og fugle, der kalder fra buskene ved siden af jeres telt. I dag skal I udforske Cheow-Lan-Lake med lokale longetail både. Den menneskeskabte sø er omgivet af kalkstensbjerge og klipper dækket af tropisk regnskov. De færreste kender til søen og endnu færre har besøgt den. Der er mere end hundrede øer i søen, og den strækker sig over 60 km fra nord til syd. I kan nyde det spektakulære landskab fra båden og der vil også være tid til en svømmetur i søens smaragdgrønne vand. – Så huske endelig jeres badetøj. Sidst på eftermiddagen vender I tilbage til Elephant Hills til middag og overnatning i jeres luksustelt. I junglebaren er der mulighed for en kold forfriskning og som ekstra underholdning kan I opleve en danseoptræden eller maddemonstration.
Dag 3.
Efter morgenmad skal I udforske den spektakulære jungle med en let vandreture. I en af verdens ældste regnskove kommer I til at opleve en stor variation af eksotiske planter, tropiske løvtræer med enorme rødder, orkideer, palmer, bregner og bambus- variationen er stor. Efter jeres morgenaktiviteter er det tid til at vende tilbage til Elephant Camp, hvor en lækker thailandsk buffet vil blive serveret for jer, så I kan nyde det thailandsk køkken, inden I forlader lejren. Efter et forfriskende brusebad venter den videre transport til jeres næste hotel eller lufthavnen.
Vær opmærksomme på at der kun kan betales med kontanter på Elephant Hills (for drikkevarer og evt. souvenirs)
Elephant Hills – Lake Camp
Elephant Hills – Lake Camp
Elephant Hills – Lake Camp, beliggende ved den smukke Cheow Larn sø i Khao Sok National Park er søster resort til Elephant Hills – Jungle Camp. Lake Campen er et af de eneste flydende teltlejre i verden, smukt og idyllisk på en af Thailands mest spektakulære søer og omgivet af regnskov og tårnhøje kalkstensbjerge. De 20 luksus safaritelte med en-suite badeværelser giver et intimt udgangspunkt for at udforske og nyde den tropiske regnskov. Bæredygtigheden er i top med både vind- og solenergi til driften og en ansvarlig affaldshåndtering – her bliver du ét med naturen.
Khao Sok National Park er hjemsted for vilde elefanter, den sjældne asiatiske okse, gauren, et utal af fuglearter, blandt andet de majestætiske næsehornsfugle, forskellige abe arter, adskillelige krybdyr, padder og en skov af blomster. Med andre ord er et ophold på Cheow Larn søen midt i Khao Sok er et ”must” for alle naturelskere. Slap af foran jeres telt, tag en dukkert i det smaragdgrønne vand i Cheow Larn søen, tag en kajaktur på søen og op ad kanaler, og ind imellem bliver du forkælet med lækkert thailandsk mad i den hygge restaurant.
3 dages Jungle Lake Safari med 2 overnatninger på Elephant Hills Jungle - og Lake Camp:
Dag 1.
I bliver afhentet på jeres hotel eller i lufthavnen og bliver kørt til Elephant Hills Jungle Camp. Undervejs får I et glimt af det sydlige Thailands fantastiske og overdådige natur. Ved ankomst til Jungle Camp bliver der serveret frokostbuffet med lækre thailandske retter. Efter frokost kan I tage på en smuk kanotur ned af Sok-floden, hvor I får rig mulighed for at opleve junglen og dyreliv. Sidst på eftermiddagen besøger I Elephant Hills elefantpark, hvor I får mulighed for at komme helt tæt på de storslåede dyr og lærer om Elephants Hills elefant bevaringsprojekt. I kommer til at deltage i fodring af elefanterne og forberedelse af deres daglige kosttilskud, der hjælper med deres fordøjelse og generelle velvære. Efter en oplevelsesrig dag er det tid til afslapning i Jungle Campen og om aften kan I nyde jeres aftensmad i smukke omgivelser, omkranset af junglebeklædte bjerge.
Overnatning: Jungle Camp
Dag 2.
Vågn op til lyden af naturen og fugle, der kalder fra buskene ved siden af jeres telt. I dag skal I udforske Cheow-Lan-Lake med lokale longetail både. Den menneskeskabte sø er omgivet af kalkstensbjerge og klipper dækket af tropisk regnskov. De færreste kender til søen og endnu færre har besøgt den. Der er mere end hundrede øer i søen, og den strækker sig over 60 km fra nord til syd. Cheow-Larn-søen er et kendt vidunder i det sydlige Thailand og er et førsteklasses levested for vilde elefanter, den sjældne asiatiske okse, forskellige abearter, padder, krybdyr og endda tiger og leoparder. Efter en fantastisk bådtur ankommer I til Lake Camp, hvor en lækker thailandsk frokost venter i de smukke omgivelser. I tager efterfølgende på en let vandretur i den spektakulære jungle. I en af verdens ældste regnskove kommer I til at opleve en stor variation af eksotiske planter, tropiske løvtræer med enorme rødder, orkideer, palmer, bregner og bambus- variationen er stor.
Sidst på aften kan I opleve solen gå ned bag de tårnhøje kalkstensbjerge, fra liggestolen foran jeres telt, eller I kan tage en forfriskende dukkert i vandet inden middagen bliver serveret.
Overnatning: Lake Camp
Dag 3.
Efter morgenmaden vil jeres guide invitere jer på en kanosafari i Cheow-Larn-søens små kanaler. Tag jeres kajakker og begynd at scanne trætoppene for dovne næsehornsfugle eller energiske primater. I vil befinde jer i hjertet af regnskoven på et stille eventyr - ord kan ikke yde denne oplevelse retfærdighed. En sidste frokost vil blive serveret inden jeres videre rejse.
Vær opmærksomme på at der kun kan betales med kontanter på Elephant Hills (for drikkevarer og evt. souvenirs)
Baan Chaweng Beach Resort & Spa
Baan Chaweng Beach Resort & Spa
Et hyggeligt boutique hotel beliggende midt på Chaweng, direkte ud til den dejligste strand og tilbagetrukket fra hovedgaden.
En lille oase i Chaweng by på en stikvej fra hovedgaden, så der på resortet er stille og fredeligt. Her bor I direkte ud til det bedste stykke af Chaweng stranden i en stor tropisk have med eksotiske blomster og palmer overalt.
Atmosfæren på hotellet er familiær, og hotellet har mange faste gæster. Her er en dejlig restaurant, hvor I kan nyde jeres morgenmad med udsigt til stranden, en lille pool samt mulighed for massage under palmerne til lyden af bølgeskvulp.
Værelserne er hyggeligt indrettede i varme farver og thai-stil, og de indeholder alle moderne faciliteter inklusiv wifi. Værelserne ligger i huse med stue og 1. sal, villaer og suiter ligger tættere ved havet, nogen med havudsigt.
Et dejligt hotel beliggende centralt i Chaweng, så I kan gå til det hele.
Alternative
Moracea Khao Lak Resort
Moracea Khao Lak Resort
Et meget charmerende resort i thai-stil direkte ud til en lækker sandstrand hvorfra de fantastiske solnedgange kan nydes til lyden af bølgerne.
Moracea er en lille oase med en smuk have, der grænser op til 400 m privat badestrand. Hotellet ligger nær byen, så I kan gå til shopping og restauranter, hvis I da ikke vælger at gå en tur hen ad stranden og nyde maden på en af de mange små strand-restauranter, der ligger her.
Her er 4 poolormåder, hvoraf 3 af dem ligger helt nede ved stranden. Derudover er her fitnesscenter, spa-afdeling og 2 restauranter med udsigt over stranden, hvor der serveres seafood, thaimad og internationale retter.
Værelser ligger i små bygninger og har udsigt til pool og have eller er med pool-access. Bungalows fås med udsigt til haven, og her er enkelte beachfront bungalows (skal bestilles i god tid for at der er plads). Alle værelser og bungalows er indrettet i smuk thai-stil, er meget rummelige (min. 45 m2) og har alle moderne faciliteter inklusiv gratis wifi.
Der er en helt speciel afslappet stemning her, og livet leves langt hen ad vejen på stranden. Et meget smukt resort med god beliggenhed.
NH Collection Peace Resort Samui
NH Collection Peace Resort Samui
Et fredeligt beliggende bungalow hotel, på den nordlige del af øen, direkte til Bophut-stranden og hyggelige Fishermans Village.
Her finder I hvide strande, krystalklart vand, kokospalmer og den perfekte beliggenhed i fred og ro - det er, hvad der kendetegner Peace Resort.
Her er en dejlig restaurant, hvorfra man kan sidde og betragte livet på strande og det klare vand. Ved hotellets pool kan I slappe af med kølige drikkevarer fra den hyggelige bar, og trænger I til ekstra afslapning kan I lægge vejen forbi spa-afdelingen. For de mindre gæster er her legeplads, og for de større er der scooter udlejning og vandsportsmuligheder fra stranden.
Hotellet består af rustikke bungalows, i lyse farver og med god plads. De ligger spredt i den smukke have, og har alle moderne faciliteter. Et utroligt dejligt hotel, med fantastisk atmosfære.
Der er 5 min gang til Fishermans Village og det hyggelige aftenliv langs strandpromenaden her. Til Chaweng by er der 15 min kørsel.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark til Phuket med flyskift.
Dag 2:
Ankomst Khao Lak
Efter ankomst i Phuket afhentes I i Lufthavnen og bliver kørt til jeres hotel i Khao Lak. Køretiden er en god time. Ved ankomst checker I ind og kan slappe af ved pool og strand.
- Overnatning: The Leaf on the Sands by Katathani
Dag 3-4:
Khao Lak
Er I til snorkling eller bare fantastiske, smukke øer og krystalblåt hav ad libitum, kan vi anbefale en dagstur til Surin Islands, der har begge dele. Similan Islands er også fine, men de har en del flere besøgende. I Khao Lak by kan I finde små butikker og restauranter, men udsigten er ikke lige så god som fra restauranterne på stranden.
Nyd dagene til at komme i den rigtige tids zone, så I er klar til oplevelser.
- Overnatning: The Leaf on the Sands by Katathani
- Forplejning: Morgenmad
Dag 5:
Khao Lak – Khao Sok
Ca. kl. 07.30 bliver I hentet på jeres hotel og drager mod eventyret i Khao Sok National Park. I ankommer til Elephant Hills’ elefantlejr, og efter frokost oplever I junglen, mens I sejler roligt ned ad Sok-floden i kanoer. I står af ved elefantlejren, hvor I får mulighed for at møde de store, skønne dyr, fodre dem samt få indblik i elefantpassernes (mahout’ernes) hverdag. Dette er en enestående mulighed for virkelig at opleve og lære om den asiatiske elefant, og Elephant Hills er det perfekte sted at gøre det.
Sidst på eftermiddagen ankommer I til jeres ”camp”, hvor I indkvarteres i de 12 m² store afrikanske luksus safaritelte. Teltene er udstyrede med privat bad og toilet. Der er rigtige senge, elektricitet, vinduer, dør og opsat myggenet, så I kan sove natten igennem uden uventede gæster. Om aftenen kan I nyde en eksotisk drink fra ”Jungle Explorer Club Bar”, ligesom I kan se film fra området, der er danseopvisning og mulighed for at få demonstreret, hvordan den lækre thaimad tilberedes.
- Overnatning: Elephant Hills – Jungle Camp
- Forplejning: Morgenmad
Dag 6:
Khao Sok
I vågner op til fuglesang, Efter morgenmaden er det blevet tid til at udforske det spektakulære område med båd. Den smukke sø, som endnu ikke er besøgt af så mange turister, er omgivet af bjerge og frodig regnskov, og der er gode muligheder for at spotte nogle af junglens vilde dyr, såsom elefanter, asiatiske bøfler, diverse abearter, næsehornsfugle og meget mere. Glæd jer til en fantastisk oplevelse, når I kommer til jeres flydende bungalowtelte, hvor I skal overnatte direkte på den spejlklare Cheow Larn-sø. Jeres telte har alle faciliteter, som et almindeligt hotelværelse. Resten af dagen og aftenen kan I udforske regnskovens hemmeligheder til fods. Sammen en lokal guide vandrer I ad smalle stier gennem det frodige landskab, og undervejs vil guiden fortælle om plante- og dyrelivet i regnskoven. I kan også vælge at padle rundt i kanoer eller svømme i søen samt nyde junglens symfoni af lyde fra terrassen på jeres private flåde.
- Overnatning: Elephant Hills – Lake Camp
- Forplejning: Helpension
Dag 7:
Khao Sok – Koh Samui
I spiser morgenmad, mens solens stråler langsomt fjerner morgendisen over søen og gibbonaberne kalder højt oppe i træerne. I kan tage en forfriskende morgendukkert, inden det er tid til at udforske området på en guidet kanosafari ind i søens små kanaler. I er på eventyr midt i regnskoven, så hold udkig efter de spændende fuglearter og energiske primater. Tilbage i jeres camp ved Cheow Larn-søen får i frokost og måske en sidste kanotur på søen, inden det desværre er tid til at sige farvel til regnskoven. I bliver kørt til færgen til Koh Samui og sejler den korte tur hvorefter I checker ind på jeres hyggelige hotel i vandkanten.
- Overnatning: Baan Chaweng Beach Resort & Spa
- Forplejning: Helpension
Dag 8-13:
Koh Samui
Dagene er til fri disposition. Koh Samui er oprindeligt en kokos-plantage, og her må ikke bygges højere end kokospalmerne er, og det giver øen en boheme stemning som ikke findes så mange steder i Thailand.
Strandene er utroligt fine her, og på midten af øen findes stadig tyk jungle med smukke vandfald der kan bades i. Nyd dagene ved pool og strand, eller tag på tur til Big Buddha, eller Koh Tao's koralrev. Om aftenen kan I nyde en øl eller frugts-hake på stranden, mens solen går ned i et væld af farver.
- Overnatning: Baan Chaweng Beach Resort & Spa
- Forplejning: Morgenmad
Dag 14:
Hjemrejse Thailand
Det er rejsens sidste dag, og I bliver afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.
Dag 15:
Ankomst Danmark
- Forplejning: Morgenmad
Priser
Rejsen inkluderer:
- Fly Danmark - Phuket og fra Koh Samui - Danmark, inkl. bagage og forplejning
- 3 nt på The Leaf on The Sands Khao Lak i superior værelse, inkl. morgenmad
- 3 dg/2 nt til Khao Sok National Park med helpension samt alle ture i programmet
- 7 nt på Baan Chaweng Beach Resort i superior værelse, inkl. morgenmad
- Alle transfers med bil/båd
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Opgradér Khao Lak hotellet til Moracea Khao Lak i superior bungalow fra kr. 500,- pr. voksen
- Opgradér Koh Samui hotellet til Peace Resort i deluxe villa fra kr. 1.000,- pr. voksen
- Rejsen kan forlænges med feks storby-stop eller andre øer
Ikke inkluderet:
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter

Khao Lak: Det bedste af Khao Sok
Heldagsudflugt
Khao Sok National Park er en del af det største naturreservat i den sydlige del af Thailand. Den består af over 780km2 tropisk regnskov. Denne tur tager udgangspunkt i Cheow Lan søen, hvorfra der er en imponerende udsigt over kalkstensklipper, bjerge, øer og vild jungle.
I bruger nogle timer i en traditionel long tail boat, hvor I langsomt glider igennem landskabet i et tempo, der gør det muligt at nyde omgivelserne. Ved frokosttid stopper I ved en flydende restaurant, hvor der også vil være mulighed for at bade og slappe af. Derefter går I i land og kører til et lille tempel, hvorfra en naturskøn kajaktur starter. Her kommer I blandt andet forbi områder med landbrug, der naturligt smelter sammen med de omkringliggende skove og bjerge.
Dette er en udflugt, der i høj grad sætter fokus på den imponerende natur området omkring Khao Sok har at byde på. (GV-KLK106)
Denne udflugt afgår kun mandag, onsdag og fredag.
Tillæg ikke inkl. THB 300,- pr. person (gebyr til nationalparken)
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Rok Island og Haa Island
Heldagsudflugt
Denne heldagsudflugt tager jer med til nogle af de smukkeste og stadigvæk forholdsvis ukendte strande ved Rok øerne, bestående af de to små øer Koh Rok Nok og Koh Rok Nai. Øerne er kun adskilt af et lille stræde og består af de hvideste sandstrande, krystalklare vand og farvestrålende koralrev.
På sejlturen til Rok øerne, gør I korte stop ved Phi Phi Leh og Koh Haa. Her er der mulighed for at hoppe i vandet i naturskønne og eksotiske omgivelser og udforske både den thailandske skærgård ved Phi Phi Leh og det imponerende liv under havets overflade ved Koh Haa. Når I ankommer til Rok øerne bestemmer I selv, om I vil bruge tiden i vandet med snorkelmaske på, slappe af på stranden eller udforske øerne med kamera.
Der er en lækker frokost inkluderet i turen, inden I vender tilbage til hotellet og civilisationen.(GV-HKT112/KLK103)
Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: I James Bonds fodspor
Heldagsudflugt
Denne heldagsudflugt tager udgangs punkt i den lille ø, Khao Phing Kan, der også går under det mere mundrette navn James Bond Island. Øen kom på verdenskortet i Agent 007-filmen fra 1974, The Man with the Golden Gun. Den ligger i den smukke Phang Nga bugt, kendt for sine enorme kalkstensklipper og smaragdgrønne vand.
I starter dagen ved Koh Panak, hvor I til fods udforsker klippehulen og kommer helt tæt på disse fantastiske formationer. I kommer rundt på James Bond Island og ser blandt andet den berømte klippe Koh Tapu, som tager sig smukt ud på alverdens fotografier fra Thailand. I er her så tidligt, at I undgår de store turistmasser og kan nyde klippen i ro. I får mulighed for at tage en tur i kajak ved Lod Nai cave imellem klipper og mangroveskov inden I ankommer til Panyee Village, hvor I får serveret en skøn traditionel thai frokost. I slutter dagen af på stranden i Phang Nga bugten, hvor der er god tid til at slappe af og nyde solen. (GV-HKT110/KLK102+KS)
Turens varighed: 7.00-15.00. I hentes på hotellet kl. 4.30-6.00 og køres tilbage til hotellet, når turen slutter kl. 15.00.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Surin Islands
Heldagsudflugt
Surin øerne byder på et af Thailands bedste snorklingområder. Lange, brede og lavtliggende koralrev giver mulighed for at komme helt tæt på livet under havets overflade. Er I nybegyndere indenfor snorkling, er denne tur en oplagt mulighed for at blive fortrolig med masken og vandet uden at gå på kompromis med oplevelsen.
Øerne er et uspoleret paradis med lange hvide sandstande og grønne skove omgivet af turkisblåt hav. I gør flere stop undervej på sejladsen, blandt andet ved Ao Mae Yai, der er den bedst kendte strand i området. I kommer også til Surin National Park Beach, hvorfra der er gode vandreruter, hvilket giver et godt afbræk i de mange oplevelser i vandet.
Der bliver serveret frokost ved Surin National Park Beach. (GV-HKT114/KLK105)
Turens varighed: Kl. 5:30-17:00. I bliver hentet på jeres hotel og kørt tilbage, når turen slutter.
Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Koh Samui: Kajak ved Angthong Marine National Park
Heldagstur
Afhentning på hotellet og transport til molen, hvorfra I stiger ombord i en båd. En let morgenmad serveres ombord, mens guiden giver en introduktion til Angthong National Park. I havkajaker udforskes den smukke kyst ved Mae Koh. Vi sætter kajakerne på stranden, hvorfra I går en nem, men spektakulær vandretur gennem tæt regnskov, før I ankommer til den grønne lagune.
Tilbage på båden bliver der serveret en god frokost, mens I sejler gennem den smukke parks nordlige region. Ankomst til øen Koh Wao, også kaldet Dragon Island. Her har I valget mellem at tage på guidet tur og udforske grotter og bizarre klippeformationer, eller I kan bruge eftermiddagen på at snorkle, svømme eller bare slappe af. Båden har et stort soldæk for de, der gerne vil solbade.
Sidst på eftermiddagen returneres der til Koh Samui og hotellet. (GV-USM106)
Turens varighed: ca. 9 ½ time.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Koh Samui: Koh Samui´s højdepunkter
Halvdagstur
Koh Samui er en lille ø, så på en halvdagstur kan man sagtens nå at se de største attraktioner. Turen starter ved templet Wat Phra Yai og fortsætter til den store siddende Buddha, som ofte optræder på postkort og billeder fra Koh Samui.
Vi kommer også forbi smukke vandfald og oplever aber, der her på Koh Samui benyttes som små hjælpere i det daglige arbejde. Hver dag klatrer de op i palmetræerne og henter kokosnødder til deres ejere. Dagen ender i byen Nathon, hvor I kan shoppe, før der er transport tilbage til hotellet.(GV-USM001)
Turens varighed: ca. 4-5 timer.
Max. 4 personer

Koh Samui: Middag på vandet
Aftenudflugt
Nyd en dejlig eftermiddagssejltur langs Koh Samuis kyst. I får mulighed for at hoppe i vandet og nyde en svømmetur, eller blive ombord den autentiske træsejlbåd og nyde stilheden.
I ankommer herefter til den lille ø Koh Som, der ligger ud for Koh Samuis kyst. Den er kendt for sine smukke strande og unikke kalkstensformationer. Her nyder I middagen i solnedgangen inden I sejler tilbage til Koh Samui med stjernehimlen over jer.(GV-USM201)
Turens varighed: 3 timer.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.