Krabi, Khao Sok og Koh Lanta

Individuel rundrejse inkl. fly, hotel og transport

Individuel rejse
Badeferie
Rundrejse
Natur & dyr

16 dage fra DKK 16.990,-
Se datoer og priser

Tag familien med på vinterferie til det sydlige Thailand. Området er beriget med en fantastisk og afvekslende natur, og denne rejse står i naturens tegn. I begynder i Krabi, på et dejligt 4* resort på stranden i Ao Nang, med udsigt til de smukke kalkstens klippe-øer. 
I rejser videre til Khao Sok Nationalpark med frodig regnskov, brusende vandfald, kalkstensklipper, floder og søer. Nationalparken har et rigt dyreliv og mere end 100 forskellige orkidéer. Glæd jer bl.a. til at sejle gennem junglen i kanoer, vandre rundt i regnskoven og lære om områdets plante- og dyreliv - specielt de skønne elefanter. Rejsen slutter på Koh Lanta, en smuk og fredelig ø hvor livet leves i vandkanten. 

Højdepunkter på rejsen

  • Bo i luksus safaritelt i nationalparken og på søen
  • 3 dage med ture, naturguider og måltider inkluderet
  • Start i Krabi og slut af på skønne Koh Lanta

Få overblikket
By
Nætter
Hotel
Standard

Krabi
5
Cha-da Krabi Thai Village Resort

Cha Da Thai Village Resort

Cha Da Thai Village Resort er et dejligt førsteklasse resort i Krabi-bugten. Resortet ligger i grønne omgivelser med gåafstand til den populære Ao Nang strand og by. Resortet har et stort poolkompleks inkl. børnepool og et poolområde forbeholdt voksne, eget spa, fitnesscenter samt restaurant og turskranke, hvorfra I kan booke udflugter bl.a. til resortets egen beach club. Værelserne på Cha Da Thai Village Resort er indrettede i smuk thailandsk stil og har alle de faciliteter, man kan forvente af et 1. klasse resort. Her er grand deluxe værelser med balkon og grand executive værelser med terrasse og med plads til 2 voksne og 2 børn samt family dupleks værelse i 2 etager med plads til op til 6 personer. Et skønt familiehotel og et godt udgangspunkt til at opleve Krabi og den smukke natur omkring.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Dejligt familie hotel
  • Familieværelser med plads til op til 6 personer
  • Flere pool områder og kort til by

Khao Sok
1
Elephant Hills - Jungle Camp

Elephant Hills - Jungle Camp

The Elephant Hills - Jungle Camp er et smukt beliggende regnskovsresort i Khao Sok National Park med 35 luksuriøse safaritelte. Hvert telt har komfortable faste senge, fan, te og kaffe faciliteter, elektrisk belysning og et luksuriøst badeværelse. Interiøret består af håndlavede møbler bygget i naturlige materialer af resortets egne håndværkere. Teltene har rigelig plads og er godt beskyttede mod myg og andre ubudne gæster. Terrassen foran teltet er det perfekte sted til at reflektere over dagens observationer og aktiviteter.
Udover teltene, der ligger spredt ud mellem regnskovstræerne, finder du på Elephant Hills en hyggelig reception, udendørs restaurant, en velassorteret bar, lille souvenirbutik, bålsted samt en swimmingpool med en fantastisk udsigt ned over floden, som du når ad en lille sti gennem resortet. Og nåh ja – der er naturligvis gratis Wi-Fi, så du kan dele fantastiske ophold med dem derhjemme.

3 dages Jungle Safari med 2 overnatninger på Elephant Hills Jungle Camp:

Dag 1. 

I bliver afhentet på jeres hotel eller i lufthavnen og bliver kørt til Elephant Hills Jungle Camp. Undervejs får I et glimt af det sydlige Thailands fantastiske og overdådige natur. Ved ankomst til Jungle Camp bliver der serveret frokostbuffet med lækre thailandske retter. Efter frokost kan I tage på en smuk kanotur ned af Sok-floden, hvor I får rig mulighed for at opleve junglen og dyreliv. Sidst på eftermiddagen besøger I Elephant Hills elefantpark, hvor I får mulighed for at komme helt tæt på de storslåede dyr og lærer om Elephants Hills elefant bevaringsprojekt. I kommer til at deltage i fodring af elefanterne og forberedelse af deres daglige kosttilskud, der hjælper med deres fordøjelse og generelle velvære. Efter en oplevelsesrig dag er det tid til afslapning i Jungle Campen og om aften kan I nyde jeres aftensmad i smukke omgivelser, omkranset af junglebeklædte bjerge.  

Dag 2. 

Vågn op til lyden af naturen og fugle, der kalder fra buskene ved siden af jeres telt. I dag skal I udforske Cheow-Lan-Lake med lokale longetail både. Den menneskeskabte sø er omgivet af kalkstensbjerge og klipper dækket af tropisk regnskov. De færreste kender til søen og endnu færre har besøgt den. Der er mere end hundrede øer i søen, og den strækker sig over 60 km fra nord til syd. I kan nyde det spektakulære landskab fra båden og der vil også være tid til en svømmetur i søens smaragdgrønne vand. – Så huske endelig jeres badetøj. Sidst på eftermiddagen vender I tilbage til Elephant Hills til middag og overnatning i jeres luksustelt. I junglebaren er der mulighed for en kold forfriskning og som ekstra underholdning kan I opleve en danseoptræden eller maddemonstration.

Dag 3. 

Efter morgenmad skal I udforske den spektakulære jungle med en let vandreture. I en af verdens ældste regnskove kommer I til at opleve en stor variation af eksotiske planter, tropiske løvtræer med enorme rødder, orkideer, palmer, bregner og bambus- variationen er stor. Efter jeres morgenaktiviteter er det tid til at vende tilbage til Elephant Camp, hvor en lækker thailandsk buffet vil blive serveret for jer, så I kan nyde det thailandsk køkken, inden I forlader lejren. Efter et forfriskende brusebad venter den videre transport til jeres næste hotel eller lufthavnen.

Vær opmærksomme på at der kun kan betales med kontanter på Elephant Hills (for drikkevarer og evt. souvenirs)

Fakta

  • Unik regnskovs resort
  • Luksus safaritelte
  • Swimmingpool

Khao Sok
1
Elephant Hills – Lake Camp

Elephant Hills – Lake Camp

Elephant Hills – Lake Camp, beliggende ved den smukke Cheow Larn sø i Khao Sok National Park, åbnede i januar 2011 og er søster resort til Elephant Hills – Jungle Camp. Lake Campen er et af de eneste flydende teltlejre i verden, smukt og idyllisk på en af Thailands mest spektakulære søer og omgivet af regnskov og tårnhøje kalkstensbjerge. De 20 luksus safaritelte med en-suite badeværelser giver et intimt udgangspunkt for at udforske og nyde den tropiske regnskov. Bæredygtigheden er i top med både vind- og solenergi til driften og en ansvarlig affaldshåndtering – her bliver du ét med naturen.
Khao Sok National Park er hjemsted for vilde elefanter, den sjældne asiatiske okse, gauren, et utal af fuglearter, blandt andet de majestætiske næsehornsfugle, forskellige abe arter, adskillelige krybdyr, padder og en skov af blomster. Med andre ord er et ophold på Cheow Larn søen midt i Khao Sok er et ”must” for alle naturelskere. Slap af foran jeres telt, tag en dukkert i det smaragdgrønne vand i Cheow Larn søen, tag en kajaktur på søen og op ad kanaler, og ind imellem bliver du forkælet med lækkert thailandsk mad i den hygge restaurant.

 

3 dages Jungle Lake Safari med 2 overnatninger på Elephant Hills Jungle - og Lake Camp:

Dag 1. 

I bliver afhentet på jeres hotel eller i lufthavnen og bliver kørt til Elephant Hills Jungle Camp. Undervejs får I et glimt af det sydlige Thailands fantastiske og overdådige natur. Ved ankomst til Jungle Camp bliver der serveret frokostbuffet med lækre thailandske retter. Efter frokost kan I tage på en smuk kanotur ned af Sok-floden, hvor I får rig mulighed for at opleve junglen og dyreliv. Sidst på eftermiddagen besøger I Elephant Hills elefantpark, hvor I får mulighed for at komme helt tæt på de storslåede dyr og lærer om Elephants Hills elefant bevaringsprojekt. I kommer til at deltage i fodring af elefanterne og forberedelse af deres daglige kosttilskud, der hjælper med deres fordøjelse og generelle velvære. Efter en oplevelsesrig dag er det tid til afslapning i Jungle Campen og om aften kan I nyde jeres aftensmad i smukke omgivelser, omkranset af junglebeklædte bjerge.  

Overnatning: Jungle Camp 

Dag 2. 

Vågn op til lyden af naturen og fugle, der kalder fra buskene ved siden af jeres telt. I dag skal I udforske Cheow-Lan-Lake med lokale longetail både. Den menneskeskabte sø er omgivet af kalkstensbjerge og klipper dækket af tropisk regnskov. De færreste kender til søen og endnu færre har besøgt den. Der er mere end hundrede øer i søen, og den strækker sig over 60 km fra nord til syd. Cheow-Larn-søen er et kendt vidunder i det sydlige Thailand og er et førsteklasses levested for vilde elefanter, den sjældne asiatiske okse, forskellige abearter, padder, krybdyr og endda tiger og leoparder. Efter en fantastisk bådtur ankommer I til Lake Camp, hvor en lækker thailandsk frokost venter i de smukke omgivelser. I tager efterfølgende på en let vandretur i den spektakulære jungle. I en af verdens ældste regnskove kommer I til at opleve en stor variation af eksotiske planter, tropiske løvtræer med enorme rødder, orkideer, palmer, bregner og bambus- variationen er stor. 
Sidst på aften kan I opleve solen gå ned bag de tårnhøje kalkstensbjerge, fra liggestolen foran jeres telt, eller I kan tage en forfriskende dukkert i vandet inden middagen bliver serveret.

Overnatning: Lake Camp 

Dag 3. 

Efter morgenmaden vil jeres guide invitere jer på en kanosafari i Cheow-Larn-søens små kanaler. Tag jeres kajakker og begynd at scanne trætoppene for dovne næsehornsfugle eller energiske primater. I vil befinde jer i hjertet af regnskoven på et stille eventyr - ord kan ikke yde denne oplevelse retfærdighed. En sidste frokost vil blive serveret inden jeres videre rejse.

Vær opmærksomme på at der kun kan betales med kontanter på Elephant Hills (for drikkevarer og evt. souvenirs)

Fakta

  • Luksuriøse omgivelser
  • Luksus safaritelte
  • Badning og kajakroning i søen

Koh Lanta
6
Cha-Da Beach Resort & Spa

Cha-Da Beach Resort & Spa

Skønt resort direkte til den fine Klong Dao strand med store suiter, der egner sig fantastisk til familier med børn - og til voksne. To år har det taget at opføre dette helt fantastiske strand resort, der udelukkende tilbyder indkvartering i suiter. Her finder I Koh Lantas største pool-område udformet som en lagune, og som løber gennem hotellet. Derudover er her et poolområde med stor børnepool ned mod stranden, fitnesscenter, legeplads, vandsportscenter og flere restauranter. For familier er suiterne opdelte med forældre- og børnesoveværelse hver for sig. Silver suiter er beliggende på 1. og 2. sal, og Gold suiter ligger i stueetagen med direkte adgang til lagune poolen.
Emerald og platinum suiter ligger i haven - platinum suiter har plads til 6 personer og har 2 soveværelser og stue. Alle suiterne er lækkert indrettede med alle moderne faciliteter. Resortet ligger direkte til stranden med små restauranter under palmerne. Ønsker I at komme til byen, tager det kun 10 min. til Saladans markeder. Cha-Da Beach Resort & Spa er det oplagte sted, både for de, der søger lækre omgivelser til en afslappende ferie, eller for familien der vil hygge sig med børnene.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Store suiter med adskilte soveværelser til familier
  • 2500 m2 swimmingpool
  • Beliggende direkte ud til Andamanerhavet




Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst Krabi

Dag 3-6:
Krabi

Dag 7:
Krabi – Khao Sok

Dag 8:
Khao Sok

Dag 9:
Khao Sok – Koh Lanta

Dag 10-14:
Koh Lanta

Dag 15:
Hjemrejse Thailand

Dag 16:
Ankomst Danmark

Vejret i Thailand

Dagtemperatur 31° C 32° C 33° C 33° C 31° C 30° C 30° C 30° C 30° C 30° C 29° C 29° C
Nattemperatur 20° C 19° C 21° C 22° C 22° C 22° C 22° C 22° C 22° C 21° C 21° C 20° C
Nedbør 42 mm 21 mm 40 mm 112 mm 334 mm 364 mm 358 mm 377 mm 409 mm 328 mm 247 mm 88 mm
Nedbørsdage 6 4 5 11 21 21 21 22 23 22 18 10
Solskinstimer 8 9 9 8 6 5 6 6 5 6 6 7
Dagtemperatur 32° C 33° C 34° C 33° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C 31° C 32° C
Nattemperatur 21° C 21° C 22° C 23° C 24° C 24° C 23° C 24° C 23° C 23° C 22° C 21° C
Nedbør 37 mm 22 mm 44 mm 126 mm 370 mm 404 mm 394 mm 411 mm 462 mm 342 mm 194 mm 70 mm
Nedbørsdage 5 4 6 14 23 22 21 22 24 23 16 7
Solskinstimer 9 9 9 8 6 5 6 6 5 6 6 8

Lad dig inspirere af vores online katalog

Se online

Øvrige rejser til Thailand

Prev btn
Next btn