Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Side Loeveunge X

Fantastiske Mpala Safari Lodge

10 dage

Safari i Sydafrika inklusiv 2 dages tur til hjertet af Krüger Nationalpark. En rejse til Mpala Safari Lodge er meget mere end en safari. Her kommer I ned til hjertevarme mennesker og fantastiske omgivelser. Hver dag byder på nye eventyr i selskab med de dygtige safari-guider og lodgens øvrige ansatte.

Rejsen inkluderer en lang række oplevelser samt alle måltider. I kan glæde jer til masser af dyreliv lige foran jeres hus. Big five på jeres tur til Krüger og aftnerne byder på hyggestunder på den dejlige veranda, der er samlingspunktet, med udsigt til Olifant River.

Højdepunkter fra rejsen

  • Fantastisk camp med familiær stemning
  • 2 dages safari til Krüger Nationalpark
  • Mulighed for forlængelse med badeferie
  • Spar 35% på opholdet i maj og juni 2025

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Krüger Nationalpark
7

Mpala Safari Lodge

Mpala Safari Lodge

Mpala Safari Lodge er en fantastisk camp. Ikke kun på grund af sin beliggenhed med udsigt til Olifant River og næsehornene der har fundet vej til campens eget område, men også på grund af de mennesker I møder her. Alle fra køkkenpersonale til guider og campledere sørger for at gøre jeres ophold til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Campen består af 6 villaer og her er plads til max. 12 voksne gæster. Det er muligt at få opredning til barn i villaerne. Villaerne er fint indrettede i lækre materialer og tekstiler så stemningen af Afrika er til stede alle vegne, og fra jeres store veranda kan I slappe af og nyde udsigten til de dyr, der dagligt begiver sig rundt på campens område.

Opholdet bookes for 5, 7 eller 12 dage, og der er program inkluderet de fleste dage. Når I har ledige stunder, kan I bruge på dem på jeres veranda eller omkring poolen, hvorfra I har udsigt til floden og de dyr, der kommer og drikker her (hold øje med krattet bagved poolen hvor nysgerrige giraffer og gazeller ofte holder udkig)

Alle måltider er inkluderet under opholdet og den søde kokkepige sørger for lækre varierede retter til jer. Vand, kaffe og the samt små-snacks er til rådighed i fællesstuen mens andre drikkevarer købes til meget rimelige priser.

Er I en større familie er det muligt at leje hele lodgen - kontakt os for pris og muligheder. Vær obs på at der altid bliver hurtigt udsolgt i skoleferier.

Opholdet på Mpala starter altid om mandagen, så der vil være afrejse om søndagen fra Danmark. Opholdet kan kombineres med storby-stop i Cape Town, Dubai eller Doha - eller badeferie på Seychellerne, Mauritius, Maldiverne eller Zanzibar.

Har I spørgsmål til opholdet på Mpala Safari Lodge er I velkomne til at kontakte os, vi har selv boet her, og vi elskede det.

OBS- evt. tips til staff på lodgen. Hvis I ønsker at give drikkepenge kan det gøres i ZAR, eller lægges til kreditkort betalingen ved afrejse.

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark til Johannesborg med flyskift undervejs.

Dag 2:
Ankomst til Sydafrika

I lander i Johannesburg om morgenen og flyver herfra videre en lille time til Hoedspruit eller Phalaborwa lufthavn, hvor jeres guide fra Mpala møder jer og hjælper med at få baggagen i bilen. I kører en times tid, inden I når Greater Kruger Park, hvor Mpala ligger. Her modtages I af lodgens personale, som I kan se frem til at tilbringe den næste uges tid sammen med. Undervejs på turen kan I forvente at se de første dyr på jeres rejse, og måske bliver I modtaget af elefanter, som drikker ved floden, eller af næsehornet Barry der holder til på området. I indlogeres i jeres villa og kan endelig få slappet af efter en lang rejse. Om eftermiddagen er der generel information om lodgen og de dyr, I kan møde her. Sotho stammen kommer også forbi og viser deres traditionelle dans og sang. Om aftenen serveres en dejlig middag under stjernerne til lyden af bushens dyreliv.

Dag 3:
Mpala Safari Lodge

Efter morgenmaden er det tid til en bush-walk med jeres guide. Der er 3 dygtige safari-guider tilknyttet campen, og det er oftest den samme, der følger jer hele ugen. I bliver vist rundt på noget af campens enorme område, og får set det hele lidt fra oven fra udsigtstårnet.
Herefter skal I på safari på 4-hjulet motorcykel - en sjov måde at komme rundt på og ikke vide, om zebraerne eller girafferne står omkring det næste hjørne. I kører en times tid i området (husk solcreme), hvorefter I returnerer til campen, hvor I kan skylle støvet af i poolen inden frokost. Eftermiddagen bruges med afslapning omkring poolen, på terrassen med kikkert og en god kop kaffe, eller med en vandretur rundt på campen, hvor I kan møde hjorte, aber og andre smådyr. Sidst på eftermiddagen tager I afsted på en safari der slutter i bushen med en lækker middag omkring bålet under stjernehimlen. Spottes der løver eller andre større dyr, køres de der har lyst ud for at se dem efter middagen. På hjemturen til lodgen opleves de nataktive dyr i mørket.

Dag 4:
Mpala Safari Lodge

Dagen begynder med safari i lodgens område, og I vil kunne møde både løver, giraffer, strudse og leoparder - og hvis I er meget heldige næsehorn. Hjorte, zebraer og aber har I nok vænnet jer til, men det er stadig en stor oplevelse at se de smukke dyr bevæge sig rundt i deres naturlige element. I kører 6 personer i hver bil, så der er vinduesplads til alle. I fortsætter ud af lodgens område til Town Ship Oaks, hvor I besøger en lokal skole og børnehave, inden der spises frokost på en hyggelig lokal restaurant. Hvis der er skoleferie, tager I på safari i stedet for. Om aftenen serveres middagen i den hyggelige boma, hvor der tændes op og serveres grillede lækkerier.

Dag 5:
Krüger Nationalpark

Tidligt om morgenen tager I afsted mod Krüger Nationalpark, hvor de næste 2 dage skal tilbringes med safari og forhåbentligt på at kunne krydse big five af på listen over store oplevelser. Krüger dækker et område på 20.000 km2 (hvilket er lidt mindre end Jylland) og er et af de mest dyrerige i verden. Store flokke af farverige fugle, elefanter, antiloper og gnuer ses mange steder, og de store kattedyr er også rigt repræsenteret. Parken er også kendt for at have flere næsehorn end andre steder i Afrika, og med sin enorme størrelse kan den spottes på lang afstand. I løbet af dagen gøres stop for frokost og for at nyde nogle af de omkringliggende udsigtspunkter. Sidst på eftermiddagen køres mod lodgen, som er jeres overnatningssted, hvor guiderne servere lækre friskgrillede steaks. I overnatter i enkle hytter med privat bad og toilet.

Dag 6:
Krüger Nationalpark

Jeres guider serverer en enkel med god morgenmad inden tidlig afgang fra lodgen. I fortsætter safarien gennem parken, inden I sidst på eftermiddagen returnerer "hjem" til Mpala Lodge, hvor I kan strække benene ud under en svømmetur i poolen eller i jeres bløde seng, inden kokkepigen serverer en lækker middag for jer.

Dag 7-8:
Mpala Safari Lodge

Dagene nydes på lodgen, eller I kan tilkøbe ekstra ture som f.eks. ballonsafari, tur til Drakensbjergene, besøg i center for truede dyr, eller I kan tage ud på en runde golf.

Dag 9:
Afrejse fra Mpala

Afhængig af tiden for jeres afrejse kører jeres guide jer til lufthavnen, hvor det er tid til farvel eller på gensyn. Vi er sikre på at "Mpala-menneskerne" har gjort indtryk på jer.
I fortsætter rejsen hjem mod Danmark eller til jeres badedestination

Dag 10:
Hjemkomst

Priser

Afrejse hver søndag:
Turpris inkl. fly
Barn under 17 år
25. okt 2025 - 5. jan 2026
Modtag tilbud
6. jan 2026 - 30. apr 2026
22.290,-
22.290,-
1. maj 2026 - 31. maj 2026
18.990,-
18.990,-
1. jun 2026 - 30. jun 2026
18.990,-
14.490,-
1. jul 2026 - 31. aug 2026
25.990,-
18.290,-
1. sep 2026 - 8. dec 2026
22.290,-
22.290,-

Rejsen inkluderer

  • Flybillet København-Hoedspruit eller Phalaborwa t/r
  • Skatter og afgifter
  • 7 nætter i villa
  • Alle måltider samt vand, kaffe og the
  • Transfer t/r lufthavn
  • Udflugter ifølge dag-til-dag program (der tages forbehold for lokale forhold)
  • 2 dage i Krüger Nationalpark inkl. entre
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Tilkøbsmuligheder

  • Tilkøb 5 nætter mere fra kr. 5.000,- pr. voksen
  • 3 nætter i Dubai på f.eks. Arabian Courtyard i classic værelse fra kr. 1.700,- pr. voksen
  • 3 nætter i Doha på Souq Waqif Boutipue Hotel i deluxe værelse fra kr. 2.000,- pr. voksen
  • 3 nætter i Cape Town på f.eks. The Clarendon Bantry Bay i superior suite fra kr. 2.400,- pr. voksen

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
  • Rejseforsikring
  • Øvrige måltider
  • Øvrige personlige udgifter
  • evt. tips til staff på lodgen. Hvis I ønsker at give drikkepenge kan det gøres i ZAR, eller lægges til kreditkort betalingen ved afrejse.

Børnregler

Børn over 6 år er velkomne i lodgen. Nogle aktiviteter (bushwalk og 4-hjulet motorcykel) har højere aldersgrænse. Rejser I som en større familie kan I se bort fra aldersgrænsen på 6 år, da I så vil have lodgen for jer selv.

I månederne juni, juli og august er der 50 % rabat på opholdet til børn op til 17 år, der rejser sammen med 2 voksne.

Sydafrika flag

Sydafrika

Fantastiske Mpala Safari Lodge