LANDEFAKTA

Styreform: Republik

Hovedstad: Sri Jayawardenapura-Kotte (Colombo er landets største by)

Befolkning: 21 mio (verdens 58. største)

Religion:  Sri Lanka er et multireligiøst land med 70,2 % buddhister, 12,6 % hindhuer,  9,7 % muslimer og 7,4 % kristne.

Sprog: Singhalesisk og tamil. Engelsk er meget udbredt, da landet er en tidligere engelsk koloni.

Areal: 65.610 km2 (1,5 gange større end Danmark og verdens 124. største land)

Pas og Visum

Danske statsborgere skal have visum til Sri Lanka. Du kan ansøge om det online på https://www.eta.gov.lk. Et visum er gyldigt i 30 dage, og det koster 50 USD. Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter ankomstdatoen.

Vaccinationer

På Danske Lægers Vaccinations Service's hjemmeside kan du læse om de relevante vaccinationer, der anbefales for rejser til Sri Lanka (www.sikkerrejse.dk). 

Rejseforsikring

Da du ikke er dækket af Den offentlige Sygesikring under rejser til Sri Lanka, anbefaler vi, at man tegner en Gouda Rejseforsikring. Kontakt os for betingelser og forsikringstilbud.

Valuta

Den lokale valuta hedder rupee (LKR) og 70 kr. svarer til ca. 2.200 rupee (juni 21). Det anbefales at medbringe et gængs internationalt kreditkort og hæve lokale penge i banker og hæveautomater, der findes mange steder rundt i landet. Du kan naturligvis også bruge kortet direkte på hotellet og på de større restauranter. Ønsker du at medbringe kontanter, så anbefaler vi Euro eller US dollars, som kan veksles på vekselkontorer. I ankomsthallen i lufthavnen findes både hæveautomat og vekselkontor.

Drikkepenge

Det forventes at man lægger lidt drikkepenge efter måltider (f.eks. 10-15 % på restauranter eller ved taxi kørsel). Ved udflugter er det velset at give lidt til chauffør og guide. Er man en større samling mennesker kan man samle ind i gruppen, ellers er et par dollars til chaufføren og lidt ekstra til guiden passende pr. person. Har man samme chauffør og guide flere dage i træk, kan man passende give et samlet beløb til sidst.

Elektricitet

Der benyttes 230 V og 240 V.

Mad & drikke

Sri Lanka har et meget spændende og varieret køkken, og hovedvægten er lagt på indiske og lokale restauranter. Rice and curry med alskens forskellige variationer af kød, er en stor specialitet, og derudover findes der mange spændende krydderier. Drik kun vand fra flaske.


Telefon og internet

Tjek med dit mobilselskab om dækning og priser for opkald fra Sri Lanka – det kan være dyrt. Internetcaféer findes mange steder, men forbindelserne er ikke altid lige hurtige.

 

Tidsforskel

Sri Lanka er 4,5 time foran Danmark. Ved dansk sommertid +3,5 timer.

Påklædning

Let bomuldstøj er at foretrække samt nogle gode vandresko/gummisko. Husk endvidere at medbringe en varm trøje hvis du skal på længere køreture i airconditionerede bil, bus eller tog.

Shopping

Sri Lanka er verdenskendt for sin fremragende te, men også smykker, ædelstene, perler, tøj og kunsthåndværk er populære souvenirs. Større shoppingcentre finder du kun i Colombo.

Sikkerhed

Det er generelt sikkert at rejse i Sri Lanka. Følg altid guidens råd og vejledning omkring sikkerhed. Ved besøg i templer tilrådes tildækkede skuldre og ikke for korte shorts – eller køb en sarong lokalt, som er nem at ”slynge” rundt om sig.

Det danske konsulat i Sri Lanka
Royal Danish Consulate General
Unit #5-3C, East Tower, World Trade Center
Echelon Square, Colombo 1, Sri Lanka
Tlf: (11) 5556 699
E-mail: kdconsul@sltnet.lk