Seychellerne

Seychelles

Rejser til Seychellerne

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Læs mere om Seychellerne her

Mahé er hovedøen, og det er denne, I ankommer til med flyet. Her finder I flere dejlige strande, den bjergrige nationalpark Morne Seychellois med storslået natur samt hovedstaden Victoria med markeder. Næsten halvdelen af øen består af nationalpark, så der er rig mulighed for trekking- og cykelture. Der findes flere gode resorts, som også er meget velegnede til generationsrejser.

Praslin er den næststørste ø som nås på 15 min. med fly fra Mahé. Her findes flere strande, der  indgår i top 10 over verdens smukkeste strande, og øen er omkranset af et enormt koralrev, som byder på fantastiske snorkel- og dykkeroplevelser. Det er også på Praslin, I finder nationalparken Valée de Mai, en regnskov som er på UNESCO’s liste over verdensnaturarv og de sjældne palmer med kokosnødden Coco de Mer, som kun findes her.

La Digue er kun 10 km2 og fri for biler. Turen hertil foregår med båd 15 min fra Praslin, og I mødes af endnu en af verdens smukkeste strande, Anse Source D’argent. Al transport foregår til fods, med oksekærre eller man kan komme øen rundt på cykel. Hele vejen rundt om øen mødes I af nye smukke strande som Grand Anse og Anse Coco, der indbyder til en forfriskende dukkert og snorkling.