Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Oplev Det Klassiske og Ukendte Mexico & Guatemala

15 dage

Dette er en uforglemmelig rejse gennem to af Latinamerikas mest fascinerende lande. Rejsen kombinerer det bedste af det klassiske og det ukendte Mexico & Guatemala.
Fra de storslåede maya-ruiner og farverige kolonibyer til de frodige regnskove og idylliske bjergsøer. En kulturel og naturrig opdagelsesrejse, som I aldrig vil glemme.

De erfarne lokale guider på udflugterne og privat chauffør alle steder på rejsen sørger for, at I får det bedste ud af hvert øjeblik. Dyk helt ned i den indholdsrige historie, spændende kultur og de betagende landskaber. Udover de store klassiske seværdigheder i og omkring Mexico City, Oaxaca og Chiapas regionen er der udflugter til Puebla, Cholula, Yaxchilan & Bonampak samt Mellemamerikas måske allerstørste seværdighed, tempel området, Tikal.

Rejsen ender på landets bedste strande på Riveira Maya og kan sagtens forlænges.

Højdepunkter fra rejsen

  • Mexico & Guatemala - gennem Aztekernes & Mayaernes riger
  • Skønne autentiske boutique hoteller
  • Kultur, gastronomi, luksus adventure og enestående strande
  • Privat guide & chauffør

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Mexico City
3

Best Western Hotel Majestic

Best Western Hotel Majestic

Hotel Majestic i Mexico City er en elegant historisk bygning beliggende på Zócalo-pladsen, med spektakulær udsigt over byens største seværdigheder.

Hotellet er kendt for sin smukke koloniale arkitektur. Der er en skøn tagterrasse med restaurant, hvor gæsterne kan nyde panoramaudsigten, samt en central beliggenhed, der giver nem adgang til byens kulturelle og historiske attraktioner. Det charmerende interiør og den personlige service sikrer en uforglemmelig oplevelse.

 

Oaxaca
2

Casa Conzatti Hotel

Casa Conzatti Hotel

Hotel Casa Conzatti er et charmerende boutique-hotel, beliggende i hjertet af byen. Kendt for sin historiske arv, kombinerer hotellet traditionel mexicansk arkitektur med moderne bekvemmeligheder, samt en hyggelig gårdhave. Et simpelt, men pænt byhotel med en fantastisk beliggenhed.

 

San Cristóbal
2

Casa Mexicana

Casa Mexicana

Casa Mexicana Hotel tilbyder en autentisk mexicansk oplevelse med en central beliggenhed tæt på byens kulturelle attraktioner.

Nyd elegante værelser med kolonial charme. En smuk indre gårdhave med blomster og fontæner, samt lækre lokale retter i hotellets restaurant. Perfekt til både afslapning og udforskning af byens rige kultur.

 

Palenque
2

Chan-Kah Resort Village

Chan-Kah Resort Village

Chan-Kah Resort Village tilbyder en unik oplevelse med sin beliggenhed i den frodige jungle, kun få minutter fra de berømte Palenque-ruiner.

Hotellet byder på rummelige bungalows med traditionelle maya-design og moderne faciliteter. En stor swimmingpool omgivet af tropisk natur, samt autentiske mexicanske retter i hotellets restaurant. Det er det perfekte valg for rejsende, der ønsker både komfort og kulturel fordybelse i hjertet af junglen.

 

Flores
2

Hotel Las Lagunas

Hotel Las Lagunas

Las Lagunas Boutique Hotel er et eksklusivt resort beliggende midt i Guatemalas frodige jungle. Hotellet tilbyder luksuriøse suiter med private terrasser og udsigt over en naturskøn lagune. Nyd unikke oplevelser som bådture ved solnedgang og guidede ekspeditioner i det rige dyreliv. Det gæstfri personale sikrer høj komfort og eventyr.

 

Playa del Carmen
3

Mahekal Beachfront Resort

Mahekal Beachfront Resort

Mahekal Beachfront Resort er en fantastisk oase i udkanten af Playa del Carmen. Helt ulig mange af de store hoteller der findes i området. Resortet ligner en lille landsby med små charmerende bungalows, tækkede med palmeblade og i smuk, traditionel mexicansk stil. Her bor I i vandkanten i den nordlige del af Playa del Carmen, fem minutters gang fra byens store udbud af shopping og restauranter.

Hotellet bookes med halvpension og har tre gode restauranter, der serverer lækre mexicanske retter, grill på stranden og internationale retter. Her er tre pool områder, en lille spa samt lille træningslokale.

Resortets mange små bungalows ligger i den fine tropiske have med udsigt til have, hav eller med direkte adgang til stranden. Her er bungalows til to personer eller til familier. De er alle charmerende indrettet i mexicansk stil i varme farver og med balkon eller terrasse med hængekøjer.

Garden bungalows i stueplan
Palapa gardenview på 1. sal
Palapa seaview på 1.sal eller stueplan
Oceanfront værelser i stueetage
Beach houses ud til stranden med lille plunge pool

Et meget charmerende resort som er velegnet til både familier og voksne gæster.

 

Alternative

By
Nætter
Hotel
Standard
Mexico City
3

Casa de la Luz hotel Boutique

Alternativ til Best Western Hotel Majestic

Casa de la Luz hotel Boutique

Casa de la Luz i Mexico City tilbyder en unik kombination af historisk charme og moderne bekvemmeligheder. Hotellet er beliggende i en smukt restaureret bygning fra det 18. århundrede i byens centrum, tæt på Zócalo og andre kulturelle seværdigheder. Nyd elegant indrettede værelser med traditionelle mexicanske detaljer og moderne faciliteter.

I kan slappe af på den charmerende tagterrasse med panoramaudsigt over byen. Casa de la Luz er det perfekte valg for rejsende, der søger autentisk atmosfære og førsteklasses komfort.

 

Oaxaca
2

Casa Oaxaca Hotel

Alternativ til Casa Conzatti Hotel

Casa Oaxaca Hotel

Casa Oaxaca Hotel er et eksklusivt boutique-hotel beliggende i hjertet af Oaxaca. Hotellet tilbyder elegant indrettede værelser med autentisk mexicansk charme og moderne bekvemmeligheder. I kan nyde en rolig atmosfære, smukt indrettet gårdhave og en udsøgt restaurant, der serverer lokale delikatesser. Med personlig service og en central beliggenhed tæt på byens kulturelle seværdigheder, er Casa Oaxaca det perfekte valg for en uforglemmelig oplevelse. Unikke fordele inkluderer kunstnerisk design og nærhed til historiske attraktioner.

Besøg hotellets hjemmeside

San Cristóbal
2

Hotel Bo

Alternativ til Casa Mexicana

Hotel Bo

Hotel Bo San Cristóbal er et charmerende boutiquehotel beliggende i hjertet af San Cristóbal de las Casas. Hotellet kombinerer moderne luksus med autentisk mexicansk kultur og indretning.  Der er en fantastisk udsigt over byen, gourmetrestaurant med lokale specialiteter og personlig service fra det venlige personale. Hver detalje er designet for at skabe en uforglemmelig oplevelse for gæsterne. Et ophold her føles som at træde ind i en oase af ro og elegance.

 

Palenque
2

Hotel Boutique Quinta Chanabal

Alternativ til Chan-Kah Resort Village

Hotel Boutique Quinta Chanabal

Quinta Chanabnal er en luksuriøs oase beliggende i hjertet af den mexicanske jungle, kun få minutter fra Palenque-ruinerne. Hotellet tilbyder unikke, maya-inspirerede suiter med private terrasser og udsigt til frodige haver. I kan nyde autentisk mexicansk cuisine i den elegante restaurant eller slappe af ved den eksotiske pool. Det personlige touch og opmærksomhed på detaljer sikrer en uforglemmelig oplevelse. Perfekt til rejsende, der søger høj komfort og kulturel fordybelse.

 

Tulum
3

Jashita Hotel Tulum

Alternativ til Mahekal Beachfront Resort

Jashita Hotel Tulum

Jashita Tulum er en eksklusiv oase beliggende ved den uberørte Soliman Bay.

Hotellet tilbyder luksuriøse suiter med privat pool og fantastisk udsigt over det turkise Caribiske Hav. Med kun få værelser sikres en intim atmosfære og personlig service. Her kan I nyde yoga ved solopgang, gourmetmiddage og en uforglemmelig snorkeloplevelse. Perfekt til romantiske ferier og til jer, der søger ro og afslapning.

 

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Afrejse fra Danmark til Mexico City med flyskift. I afhentes i lufthavnen og køres til jeres centralt beliggende hotel.

Dag 2:
Mexico City/Antropologiske Museum

Byrundtur i Mexico City, en af verdens største byer, som begynder ved klosteret på Zócalo Pladsen, det kæmpemæssige regeringspalads, der er kendt for Diego Riveras illustrative vægmalerier om Mexicos historie og den store katedral, hvis træudskæringer, guldbelagte alter og arkitektoniske stilarter imponerer de fleste besøgende. Katedralen har en unik arkitektonisk stil, da den er bygget over mere end 250 år. Moden skifter, og her kan I se både barokke- og nyklassicistiske træk på katedralen. Der er også andere spændende stop som f.eks. Antropologisk Museum, der indeholder en masse af de skatte fundet i ruinerne I skal se senere på rejsen.

Dag 3:
Mexico City/Teotihuacan

Turen i dag går til Teotihuacán, hvor I kan bestige Solens og Månens imponerende pyramider, som rangeres blandt de største i verden - der er vidunderlige udsigter over områdets hellige ruiner. Teotihuacan, ligger 50 km nordøst for Mexico City og er en af de mest imponerende ruin-byer fra oldtidens verden, som holdt en høj status hos aztekerne. I skal udforske templerne, Quetzalpapalotl-Paladset og de andre mindre pyramider.

Dag 4:
Oaxaca

I kører til Oaxaca og stopper undervejs for at besøge Puebla, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Der er tid til at udforske den gamle bydel, som har mange kirker og herregårde, hvoraf mange af dem er prydet med de skønne, håndmalede Talavera-keramik fliser, som Puebla er berømt for. Herefter besøg ved den store pyramide i Cholula, hvis fundament måler 450 m i hver side og er 65 m høj, hvilket gør det større i volumen end Egyptens Keops pyramide. Efter at have overværet og set den pragtfulde pyramide fortsætter I til Oaxaca. Ca. varighed: 10-11 timer.

Dag 5:
Oaxaca/Monte Alban

I besøger Monte Alban – der er på UNESCOs Verdensarvsliste – det ligger spektakulært på en bjergeside 400 meter over dalen vest for Oaxaca. Monte Alban var den største zapoteker by og dominerede kulturlivet, religionen og økonomien i regionen. Det var en stor ingeniørbedrift at løfte toppen af bjerget op og skabe det ceremonielle område.
Oaxaca, er ligesom Monte Alban, også på UNESCOs Verdensarvsliste, som engang var centrum for Mixtekerne og Zapoteker-civilisationerne. Efter den spanske erobring i 1533 fik byen hurtigt et spansk udtryk, med prægtige bygninger og charmerende pladser. Tag en gåtur gennem gaderne i den gamle bys centrum. I har også tid til at udforske de farverige lokale markeder og opleve byens pulserende atmosfære på Zócaloen. Stort set alle mexicanske byer har en hovedplads (Zocalo) med en del aktiviteter.

Dag 6:
Sumidero-kløften/Chiapas

Om formiddagen rejset I med fly til Tuxtla, hvor I bliver hentet og sejler til Sumidero kløften, en af Mexicos mest imponerende nationalparker. Kløften er dannet for 36 millioner år siden og består af kalkstensvægge, der stiger over 1.000 meter op, langs siden er der huler og vandfald. Dernæst fortsætter I op til højlandet i over 2.000 meters højde. Det er en rigtig flot tur, hvor landskabet ændrer sig, og I ankommer til San Cristobal lige før solnedgang.

Dag 7:
Indianer landsbyer

Byrundtur og besøg i de indianske landsbyer San Juan Chamula og Zinacantan. Først besøges den gamle bydel i San Cristobal, der er en fin gammel by med meget hyggelige, brostensbelagte gader. Undervejs besøges domkirken på det charmerende hovedtorv, med sin luksuriøse indretning og guldfarvet prædikestol. Derefter fortsættes til det lokale håndværksmarked foran kirken, hvor tzotzil-indianere fra hele højlandet kommer for at handle.
Efterfølgende bliver I kørt 10 km ind i Chiapas-bjergene til de tzotzil-indianske landsbyer San Juan Chamula og Zinacantan. Tzotzil-indianerne, stammer fra de gamle Maya-indianere, der holder sine unikke traditioner, kostumer og overbevisninger i hævd. I besøger også den smukke, hvide kirke i San Juan Chamula. I kirken ses tusindvis af stearinlys, der brænder døgnet rundt, og I får her yderligere indblik i ritualer og traditioner, der trækker tråde til både den katolske trosretning og de ældgamle mayaskikke. Det er nogle helt særlige ceremonier.
Derpå kører I til den nærliggende landsby Zinacantan og besøger den charmerende kirke og det spændende håndværksmarked. I er retur i San Cristobal sidst på eftermiddagen.

Dag 8:
Til Palenque via vandfaldene Agua Azul

Dagen begynder tidligt med besøg til Agua Azul, hvor over 500 vandfald skaber fantastiske, turkisfarvede "bassiner" omgivet af regnskov. Et af turens højdepunkter er besøge i Palenque, der også er på UNESCOs Verdensarvsliste og beliggende 7 km uden for byen Palenque. Palenque florerede mellem 600 og 800 e.Kr., hvor dets indflydelse strakte sig over Usumacinta-flodens dal. Området er omgivet af regnskov, og her er mange tukaner og brøleaber samt mere end 500 bygninger, hvoraf kun få er udgravet.

Dag 9:
Lacandon Junglen & Indiana Jones eventyr til Yaxchilan

Fra Palenque bliver I kørt til Yaxchilan, der er et af de mest dramatiske Maya-steder. Yaxchilan var lige så magtfuldt som Palenque og Tikal. Det ligger langt fra den rute, "almindelige" turister kommer. Der er en ægte Indiana Jones stemning over besøget her og ruinerne ved Bonampak. Herefter krydser I grænsen til Guatemala og bliver kørt til den idylliske by Flores ved Peten søen.

Dag 10:
Fantastiske Tikal

Tikal er et helt unikt sted og absolut et af højdepunkterne på rejsen. Den gamle maya-by er en af verdens største kulturskatte og er beliggende dybt inde i junglen. Pyramiderne tårner højt op over træerne, og man føler sig som en opdagelsesrejsende, når man bestiger de over 60 meter høje pyramider for at nyde synet ud over regnskoven. Brøleaber svinger sig støjende omkring i de gamle jungletræer, mens papegøjer og tukaner med blændende farver flyver fra gren til gren og skaber en sand symfoni af fugleskrig. Tikal har sandsynligvis været en vigtig by for mayaerne, der byggede ikke mindre end 4.000 bygninger, paladser, terrasser, pyramider, alléer og haver. På et tidspunkt havde Tikal omkring 100.000 indbyggere.

Dag 11:
Tikal - Playa del Carmen

I rejser viderer til Palay del Carmen (eller Tilum) på Riveriera Maya, og der er nu tid til at nyde de mange indtryk fra rejsen. I befinder jer på nogle af Mexicos bedste strande.

Dag 12-13:
Playa del Carmen

Dagene er til fri disposition.

Dag 14:
Hjemrejse til Danmark

I køres til Cancun lufthavn for hjemrejse til Danmark.
Morgenmad er inkluderet

Dag 15:
Ankomst i Danmark

  • Forplejning: Morgenmad, Aftensmad

Priser

Rejseperioder
Dbl.vær.
1. jan 2025 - 15. dec 2025
51.490,-
16. dec 2025 - 31. dec 2025
Spørg venligst for pris
Opgraderede Hoteller
1. jan 2025 - 15. dec 2025
73.790,-
16. dec 2025 - 31. dec 2025
Spørg venligst for pris

Rejsen inkluderer

  • Flybillet Danmark - Mexico City og Cancun - Danmark
  • Flybillet Mexico City - Tuxtla og Flores - Cancun
  • Rundrejse jvfr. program med privat guide og chauffør
  • 13 nætters ophold på fantastiske boutique hoteller jvfr. program
  • Transport i aircondition bil
  • Alle entréer
  • Alle skatter og afgifter
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Tilkøbsmuligheder

  • Opgradér fra Mahekal Beach Resort til Jashita Tulum mod tillæg fra kr. 2.200,- pr person for 3 nætter
  • Enkeltværelse er muligt på forespørgsel.

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring (7% af prisen)
  • Rejseforsikring
  • Forplejning der ikke er anført i programmet

Generelle betingelser

Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder.

Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.

Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

Udflugter

Chichen Itza, Valladolid og Cenote
Tulum:

Chichen Itza, Valladolid og Cenote

Heldagstur

Heldagstur til templel-området Chichen Itza som er på UNESCO's kulturarvsliste. Templet fortæller historien om mayaindianerne og består af mange bygninger. El Castillo og den Mesoamerikanske boldbane, hvor der blev lavet gudeofringer, er blot nogle af de spændende fortællinger, I kan se frem til.

Omkring ruinerne ligger også nogle fantastiske cenoter (undervandsgrotter). Her har I efter en varm tur ved templet, mulighed for at bade i det klare vand, der udspringer fra undergrunden. På turen besøges også byen Valladolid. Byen er en smuk, gammel spansk koloniby med farvestrålende bygninger og hyggelige markeder.

Inkluderet i turen:
- afhentning/returnering til jeres hotel
- frokost på lokal restaurant (uden drikkevarer)
- engelsktalende guide
- entré billetter

Turen kan også bestilles som privat tur - kontakt os for pris. Børn under 12 år er halv pris.

Pris pr. person kr. 1690,-
Tulums ruiner, cenote og Coba’s pyramide
Tulum:

Tulums ruiner, cenote og Coba’s pyramide

Heldagstur

Heldagstur til Tulum's mayaruiner med guidet tur rundt i området samt tid til at udforske på egen hånd. Herfra køres til en af cenoterne, hvor der vil være mulighed for en forfriskende svømmetur i det klare vand.

Sidste stop er Coba og Yucatans højeste pyramide, Nohoch Mul. Guiden vil fortælle om det arkæologiske område, inden der vil være tid til at bestige pyramiden. Fra toppen kan I nyde udsigten over junglen og det caribiske hav.

Inkluderet i turen:
- afhentning/returnering til jeres hotel
- frokost på lokal restaurant (uden drikkevarer)
- engelsktalende guide
- entré billetter til ruinerne og cenote

Turen kan også bookes som privat tur - kontakt os for pris.

Pris pr. person kr. 890,-
Sian Ka’an biosphere bådtur
Tulum:

Sian Ka’an biosphere bådtur

Heldagstur

Tag på en hyggelig bådtur til Sian Ka'an's lækre natur. Naturreservatet er et af Mexico's største, og fugle- og dyrelivet er helt fantastisk her: søkøer, skildpadder og fugle i alverdens farver har deres hjem her, og jeres guide er god til at spotte dem.

I bliver hentet på jeres hotel og turen går gennem junglen til kysten, hvor jeres kaptajn og åbne speedbåd venter. Glæd jer til en rolig dag på vandet og til at opleve delfiner og skildpadder. På de smukke koralrev kan I snorkle med farvestrålende fisk i alle regnbuens farver. Frokosten serveres på en lokal restaurant i Punta Allen.

Inkluderet i turen:
- afhentning/returnering til jeres hotel
- frokost på lokal restaurant  (uden drikkevarer)
- engelsktalende guide
- snorkeludstyr

Ikke inkluderet:
- Entré til nationalparken (ca. 2 USD pr. person)

Pris pr. person kr. 1090,-

Klima

Mexico City
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
22°C
24°C
26°C
27°C
27°C
25°C
24°C
24°C
23°C
23°C
23°C
22°C
Nattemperatur
22°C
24°C
26°C
27°C
27°C
25°C
24°C
24°C
23°C
23°C
23°C
22°C
Nedbør i mm.
8
4
11
22
52
108
131
125
109
44
15
6
Nedbørsdage
2
1
2
6
12
18
23
22
18
11
4
2
Solskinstimer
6
7
7
6
6
5
5
5
4
5
6
5
Playa del Carmen
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
28°C
29°C
31°C
32°C
33°C
32°C
33°C
33°C
32°C
31°C
29°C
29°C
Nattemperatur
28°C
29°C
31°C
32°C
33°C
32°C
33°C
33°C
32°C
31°C
29°C
29°C
Nedbør i mm.
77
57
38
46
109
189
121
146
237
214
107
97
Nedbørsdage
6
5
3
3
7
12
12
13
15
13
7
7
Solskinstimer
6
7
8
8
8
7
7
7
6
6
6
6
Mexico flag

Mexico, Guatemala

Oplev Det Klassiske og Ukendte Mexico & Guatemala