Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

5* rejse til Singapore, Penang og Langkawi

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Tag på en fantastisk rejse til 3 vidt forskellige destinationer - Singapore's moderne og strukturerede byliv, Penang's farverige og mangfoldige kulturarv og Langkawi's smukke strande og varierede natur.
Undervejs bor I på skønne 5* hoteller, med masser af charme og fantastisk beliggenhed.

Rejsen kan opgraderes til business class, eller kombineres med andre rejsemål som feks. Kuala Lumpur, Maldiverne eller Thailand.

Højdepunkter fra rejsen

  • Bo på ikoniske Marina Bay Sands Singapore
  • Bo 5* i farverige Penang
  • 5* afslapning på Langkawi's strande

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Penang
5

Eastern & Oriental Hotel Penang

Eastern & Oriental Hotel Penang

I hjertet af Georgetown ligger dette luksushotel i smuk kolonistil og med fantastiske suiter med balkon.

Hotellet har en lang historie, og den afspejles i indretningen af hotellet - store tunge møbler, smukke trægulve og lækre tekstiler gør, at man føler sig hensat til kolonitiden. Dertil kommer en fantastisk udsigt over havet fra de fleste værelser og fra den ene af hotellets 2 pools.

Udover swimmingpools er her fitnesscenter, og det er muligt at bestille udflugter hos hotellets concierge. Men I kan snildt nå alle seværdighederne i Georgetown på gåben fra hotellet, eller I kan tage med en rickshaw taxa, som altid holder klar foran hotellet.

Suiterne er smukt indrettede i kolonistil og meget rummelige med stort lækkert badeværelse. De fleste har balkon med udsigt til vandet, ligesom her er alle tænkelige moderne faciliteter.

Et utroligt smukt hotel med fantastisk beliggenhed. 

Langkawi
5

The Danna Langkawi

The Danna Langkawi

The Danna Langkawi er et luksuriøst hotel beliggende sydligt på den smukke ø Langkawi. Hotellet er medlem af Small Luxury hotels og the world, og tilbyder en lækker kombination af klassisk elegance og moderne luksus. Dertil kommer den fantastisk placering:  omgivet af frodig regnskov og blændende hvid sandstrand.

Værelserne på The Danna Langkawi er rummelige, elegant indrettede og har en fantastisk udsigt over havet eller den frodige have. Hvert værelse er udstyret med alle moderne bekvemmeligheder og har balkon.

Faciliteterne på The Danna Langkawi er mange. En smuk infinity-pool der strækker sig ned til den private strand, spa og fitnessfaciliteter. Her er flere restauranter hvor der serveres alt fra tasting menuer i The Planter til lette snacks og gourmet kaffe. Gå heller ikke glip af en aften cocktail i strandbaren hvor I kan se solen sænke sig bag de mange smukke øer.

The Danna Langkawi er noget helt specielt, og perfekt til jer der søger luksus, komfort og smuk natur. Der er ca. 25 min kørsel til byen fra resortet.

Singapore
2

Marina Bay Sands Singapore

Marina Bay Sands Singapore

Marina Bay Sands er en destination i sig selv og et helt unikt bygningsværk. Hertil kan I tilføje 5* service, og I har dermed et hotel i verdensklasse.

Hotellet ligger med direkte adgang til et af de største shoppingmalls i Singapore. Her er et enormt udbud af restauranter, et casino og alle andre tænkelige faciliteter. Udenfor hotellet finder I de fleste af Singapores seværdigheder i gåafstand. Vælger I at blive på hotellet, kan I nyde drinks og lækre middage på 57. etage i en af restauranterne med udsigt over Singapores skyline. Det er også på taget, I finder verdens største tag-pool, med magisk udsigt over hele Singapore.

Værelserne på Marina Bay Sands har alle gulv til loft vinduer med fænomenal udsigt over byen og selvfølgelig med alle moderne faciliteter.

En helt fantastisk hotel-oplevelse, som giver lidt ekstra til jeres ophold.

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Afrejse fra Danmark til Penang

Dag 2:
Ankomst Penang

Ved ankomst til Penang venter jeres chauffør, og I kører til jeres hotel der ligger centralt i Georgetown. Georgetown er en af vores favoritstorbyer. Den er ikke ret stor, men gemmer på utroligt mange små kulturskatte ad de små gader. Gå på opdagelse i byen, og ikke mindst - nyd jeres fantastisk, smukke hotel.

Dag 3-6:
Penang

Glæd jer til nogen fantastiske dage i Georgetown. Byen er kendt for street art, og for at være en fantastisk maddestination. Her kan i gå på opdagelse ad små, krogede gader som ikke gør meget væsen af sig, og blive overrasket over smukke, kinesiske bygningsværker der strækker sig gennem op til 6-7 baghuse. I kan nyde lækker streetfood som er et miks af kinesisk, thai, malay og indisk og så fortsætte jeres vandring i de små gader hvor vægmalerier og kulørte kinesiske lamper pryder gaderne.
En mere afslappet måde at komme rundt på er med cyclo og lokal guide som kan fortælle jer historierne der hører til alle seværdighederne.
Ønsker I at se Georgetown fra oven kan I tage en tur med kabelbanen til toppen af Penang Hill hvor der også ligger smukke templer.

Dag 7:
Penang - Langkawi

Idag går turen videre til naboøen Langkawi. Øen ligger kun 25 min flytur væk, og I kan også vælge at sejle, vi anbefaler flyturen.
Ved ankomst til Langkawi bliver I kørt til nordkysten af Langkawi - til den smukkeste strand omgivet af dramatiske klipper og frodig regnskov. I checker ind og kan se frem til de sidste dage af jeres ferie i luksuriøse omgivelser.

Dag 8-11:
Langkawi

Langkawi er UNESCO's første Geopark område, og naturen her er helt fantastisk. Udbuddet af ture på Langkawi er begrænset, men I kan besøge bl.a. vandfaldene Seven Wells og den smukke natur. Desuden er det oplagt at sejle ud til de nærliggende øer, eller tage på mangrovetur.
Jeres resort er enestående, og med sin fredelige beliggenhed kan I nyde omgivelserne og være sikre på at få slappet helt af ovenpå de sidste dages oplevelser.

Dag 12:
Langkawi - Singapore

Idag går turen videre til Singapore med fly. Ved ankomst venter jeres chauffør og kører jer til hotellet. Jeres hotel er centralt beliggende i byen, så alle seværdigheder og shopping-steder nås hurtigt.
I checker ind og kan bruge eftermiddagen med afslapning og en lille gå-tur i byen, eller langs floden der løber igennem Singapore

Dag 13:
Singapore

Singapore er en af verdens grønneste hovedstæder, og her er alt hvad man kan ønske sig af en storby-ferie: fantastisk shopping, utrolige bygningsværker, grønne oaser til afslapning og en overflod af museer og forlystelsesparker. Her kan I besøge Universal studios park, Sentosa Island med det enorme akvarium, Singapore Zoo, den farvestrålende bydel Chinatown eller den mere rolige og smukke Bird Park. Her findes oplevelser til alle temperamenter. Aftnerne kan I starte med en Singapore Sling på Raffles og efterfølgende spise en lækker middag ved flodens bred.

Dag 14:
Singapore - afrejse

Dagen for afrejse. Afhængig af flyafgang er der transfer til lufthavnen for hjemrejse

  • Forplejning: Morgenmad
Dag 15:
Hjemkomst

Priser

Dbl.vær.
1. sep 2025 - 8. dec 2025
25.490,-
9. dec 2025 - 8. jan 2026
Modtag tilbud
9. jan 2026 - 15. apr 2026
26.990,-
16. apr 2026 - 20. jun 2026
25.490,-
21. jun 2026 - 15. aug 2026
25.990,-
16. aug 2026 - 30. nov 2026
25.490,-

Rejsen inkluderer:

  • Fly Danmark - Singapore - Langkawi - Penang - Danmark
  • 5 nt på Eastern & Oriental Penang i studio suite
  • 5 nt på The Danna i merchant hills view værelse
  • 2 nt på Marina Bay Sands i deluxe værelse
  • Morgenmad alle dage
  • Alle transfers
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Tilkøbsmuligheder:

  • Opgradér til værelse med havudsigt på The Danna fra kr. 1.200,- pr. voksen
  • Rejsen kan forlænges, og fly kan opgraderes til business class

Ikke inkluderet:

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Generelle betingelser:

Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.

Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.

Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

Udflugter

No Image Available

Penang:

Penang: Streetfood tur

Halvdagstur

Georgetown er en smeltedigel af kulturer, og byen's mange spisesteder afspejler de mange forskellige nationaliteter der er repræsenteret her.
På denne eftermiddagstur får I smagt det bedste fra Georgetown's street food, på en walk and talk tur med lokal guide. Få indblik i lidt af Georgetowns historie der har skabt fundamentet for byens madkultur.

Afhentning fra jeres hotel ca. kl. 16.00  varighed 4 timer

Inkluderet er: Transfer t/r jeres hotel, food tasting

Medbring: behagelig gå-sko

Turen er kun for voksne over 18 år.

Pris pr. person kr. 800,-

No Image Available

Penang:

Penang: Georgetown med trishaw

Halvdagstur

Georgetown er en multietnisk by, spækket med smukke bygninger og historiske steder. Sæt et par timer af til at opleve det hele på en spændende byrundtur med lokal guide.
På turen kører I til nogen af de mest prominente bygninger som nu er beskyttet som UNESCO World Heritage Site.

Der vil være foto-stop ved Fort Conrwallis der engang tilhørte English East Company, hvorefter I besøger Clan Jettu, et netværk af huse på pæle over vandet i det 19. århundrede til kinesiske immigranter.

I stiger ombord i jeres trishaw og turen går gennem det gamle Georgetowns snævre gader, med spændende arkitektur og smukke kinesiske huse der har op til 7 baggårde i forlængelse af hinanden. Chinatown og Little India har hver deres charme, og I gør stop ved et af de mest storslåede clan huse, Khoo Kong Si, med smukke træudskæringer og træarbejder udført af de dygtigste håndværkere.
Slutteligt besøger I Thei Buddhist Tempel, Chayamangkalaram som huser en af de største guldbeklædte buddhaer på 33 m.

Afhentning fra jeres hotel ca. kl. 09.00 eller kl. 14.00 - varighed 4 timer

Inkluderet er: Transfer t/r jeres hotel, Khoo Kongsi entre, trishaw tur
Ikke inkluderet: Fort Cornwallis (MYR 20/ Ca 35 DKK)

Pris pr. person kr. 500,-

No Image Available

Penang:

Penang: Hill and Temple tur

Halvdagstur

Kek Lok Si templet er kendt som "ti-tusinde buddhaers tempel" og er et af de største og smukkeste i Sydøst Asien. Området er prydet med smukke pagoder, pavilloner, fiskedamme og utallige buddha statuer. Nyd også den flotte bronze statue af barmhjertighedens gudinde (kuan yin).

I tager til toppen af Penang Hill med kabelbanen hvorfra I har en fantastisk udsigt over Georgetown og fastlandet, og kan beundre de mange asiatiske tempelbygninger der er på toppen.

Afhentning fra jeres hotel ca. kl. 09.00 eller kl. 14.00 - varighed 4 1/2 time

Inkluderet er: Transfer t/r jeres hotel
Ikke inkluderet: Kabelbane (80 MYR/ ca. kr. 140 DKK)

Pris pr. person kr. 450,-
Langkawi: Snorkling i Payar marine park
Langkawi:

Langkawi: Snorkling i Payar marine park

Heldagstur

Payar Island Marine Park har været marine park siden 1985, og er reelt 4 smaragdgrønne øer, omgivet af koralrev.
Dagen byder på masser af sol, sand og vand, når I begiver jer med båd til øerne. Nyd de smukke strande og snorkel på revet der har stor variation af farvestålende koraller og fisk.

Inkluderet i turen er: Transfer t/r jeres hotel*, snorkeludstyr, frokost samt marine park fee
* tillæg for transfer fra Tanjung Rhu resort kr. 300,- pr. person

Afhentning på jeres hotel kl. 8.00 - varighed ca. 7 timer

Minimum 2 personer

Medbring:
- badetøj og håndklæde
- kopi af pas (der udstedes kun tilladelse for 20 personer pr. dag til at besøge Payar Island, paskopi skal bruges til tilladelsen)

Marine nationalparken er lukket tirsdag og onsdag hele året, samt i månederne marts, april og maj

Pris pr. person kr. 950,-
Pris for børn under 12 år kr. 550,-
Langkawi: Jungle ekspedition
Langkawi:

Langkawi: Jungle ekspedition

Halvdagstur

Tag på et formiddagstrek gennem Langkawi's regnskov og oplev den store variation af eksotiske planter og dyreliv i en af Malaysia's ældste skove. Jeres kyndige naturvejleder vil fortælle jer alt om flora og fauna som findes her: de 70 m høje træer, farvestrålende fugle, sommerfugle, insekter og aber.

Med lidt held får I mulighed for at se en flyvende lemur, mushjorte, vildsvin og civet katten (som egentlig slet ikke er en kat) Her findes mere end 40 arter af slanger, som I også kan være heldige at støde på.

Afhentning ca. kl. 9.00 og varighed på ca. 3 1/2 time
Turen gennemføres ikke om mandagen.

Anbefales: lukkede sko der er gode til vandring, lange bukser og langærmet skjorte/T-shirt.

Turen inkluderer: transfer t/r jeres hotel samt drikkevand (tillæg for transfer fra Tanjung Rhu Resort kr. 300,- pr. person)

Turen er ikke for børn under 12 år

Min. 2 personer

Pris pr. person kr. 550,-

No Image Available

Langkawi:

Langkawi: Mangrovetur inkl. frokost

Halvdagstur (6 timer)

En dag i Langkawi's UNESCO Geopark - i den smukke mangrove omgivet at limstens klipper og grønne bjerge. Mangroven er en vigtig del til beskyttelse af kystlinjen, og flora og fauna her er unikt.
På turen sejler I ad floderne, og I kan møde makak aber, de majestætiske havørne, isfugle, kæmpe firben og oddere. Undervejs besøges Bat Cave og Crocodile Cave i båd.

Inkluderet i dagen er frokost på lokal restaurant.

Afhentning fra jeres hotel ca. kl. 08.45 - varighed 6 - 7 timer

Inkluderet er: Transfer t/r jeres hotel*, frokost, Bat Cave entre
* tillæg for afhentning ved Tanjung Rhu kr. 300,- pr. person

Pris pr. person kr. 300,-

Klima

Penang
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
31°C
32°C
32°C
32°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
30°C
31°C
31°C
Nattemperatur
31°C
32°C
32°C
32°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
30°C
31°C
31°C
Nedbør i mm.
97
103
159
230
259
194
224
234
325
412
282
149
Nedbørsdage
10
7
9
14
18
15
16
17
21
24
22
18
Solskinstimer
8
8
8
7
7
7
7
6
5
6
6
7
Langkawi
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
33°C
34°C
34°C
34°C
32°C
32°C
31°C
31°C
31°C
31°C
32°C
32°C
Nattemperatur
33°C
34°C
34°C
34°C
32°C
32°C
31°C
31°C
31°C
31°C
32°C
32°C
Nedbør i mm.
50
47
91
169
256
218
233
249
339
344
215
94
Nedbørsdage
8
6
8
13
18
16
17
18
21
22
20
15
Solskinstimer
8
8
8
8
7
6
6
6
6
6
6
7
Singapore
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30°C
30°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
30°C
31°C
30°C
29°C
Nattemperatur
30°C
30°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
30°C
31°C
30°C
29°C
Nedbør i mm.
200
177
198
201
176
157
156
166
172
198
246
272
Nedbørsdage
19
15
18
19
18
16
18
18
19
22
27
26
Solskinstimer
6
7
6
6
6
6
6
6
5
5
5
4
Malaysia flagSingapore flag

Malaysia, Singapore

5* rejse til Singapore, Penang og Langkawi