Jordans korsfarerborge og eventyrlige ørken
8 dage, Individuel rundrejse med privat guide og chauffør
Jordan er et overflødighedshorn af mindeværdige seværdigheder og unikke ferieoplevelser. På denne individuelle rundrejse med privat guide/chauffør vil I fascineres af imponerende korsfarerborge, mærke historiens vingesus, betræde bibelske steder, flyde ubesværet i Det Døde hav, vandre gennem den samme kløft i Petra, som Indiana Jones har redet igennem og nyde en dejlig beduinmiddag i Wadi Rums månelignende ørkenlandskaber.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Ambassador Hotel
Ambassador Hotel
Ambassador Boutique Hotel i Amman er et moderne 4 stjernet hotel. Hotellet. Her findes store komfortable værelser, en dejlig morgenmad og personalet er meget servicemindede. Der serveres en dejlig morgenmad i hotellets morgenmads restaurant. Du kan slappe af efter dagens oplevelser i den udendørs pool, eller tage en kop kaffe eller en drink i hotellets bar. Få 100 meter fra hotellet ligger flere restauranter og cafeer, bl.a. en Starbucks, hvis der skal international kaffe til.
Dead Sea Spa Hotel
Dead Sea Spa Hotel
Dead Sea Spa Resort har 265 værelser og ligger ved bredden af Det Døde Hav. 420 meter under havets overflade på det, der er kendt som det laveste punkt på Jorden.
Her er virkelig en betagende udsigt over verdens dybeste saltsø og de omkringliggende bjerge. Værelserne er komfortable og selv standard værelserne er i en fin størrelse og med et veludstyret privat badeværelse. Hotellet har flere terrasser og her kan du spise eller nyde en drink, men du nyder det betagende syn over søen eller bjergene.
P Quattro Relax Hotel
P Quattro Relax Hotel
P Quattro Relax Hotel ligger i hjertet af Petra, tæt på underholdning, butikker og blot 5 minutters kørsel fra Little Petra.
Hotellet tilbyder rummelige værelser/suiter med aircondition, kaffe/te faciliter og gratis minibar. I restauranten bliver der serveret buffet og a la carte menu med internationale og lokale specialiteter. Fra hotellet Rooftop Pool & Jacuzzi kan I nyde lettere anretning, snack, lokale retter og eksotiske drinks.
Hasan Al-Zawaideh Camp
Hasan Al-Zawaideh Camp
Hasan Al-Zawaideh Camp tilbyder en unik og autentisk ferieoplevelse i Jordan. Omgivet af Wadi Rums røde klipper bor man i privat beduin-stil telte og kupler med eget badeværelse. Fra campen er der rig mulighed for at booke udflugter, hvor I har mulighed for at udforske Jordans ørken fra kamelryg, med jeep eller I kan tage på spektakulære vandreture eller få arrangeret en nat under åben himmel. Om aften kan I nyde autentiske beduin-retter omkring bålet.
Grand Tala Bay Resort Aqaba
Grand Tala Bay Resort Aqaba
Beliggende direkte ved Det Røde Hav tilbyder dette skønne resort privat strand og masser af faciliteter. Resortet har 336 værelser, suiter og lejligheder, der alle har en betagende udsigt til vandet. Værelserne har store vinduer, privat balkon, TV, kaffe/te faciliteter og gratis wi-fi. I restaurant Aziba kan I få lækre internationale og lokale specialitet med panoramaudsigt over Det Røde Hav og cocktails, vin samt snacks kan nydes i Sunset bar. Resortet kan arrangere et væld af aktivitet såsom bådeture, dykning, snorkling m.m.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Ankomst Amman lufthavn og transport til jeres hotel.
- Overnatning: Ambassador Hotel
- Forplejning: Aftensmad
Dag 2:
Amman - Jerash - Ajloun - Det Døde Hav
Efter morgenmaden besøger I den antikke romerske by Jerash og spadserer på de brolagte søjlegader, ser templer, teatre og store pladser, bade, fontæner og bymure. I fortsætter til det nordlige Jordan for at besøge et af de vigtigste historiske steder i Mellemøsten; Ajloun. Ajloun Castle (Qal'at Ar-Rabad) er et fint eksempel på islamisk arkitektur. Den blev opført af Saladins general i 1184 e.Kr. for at kontrollere jernminerne i Ajloun og for at modstå korsfarernes fremskridt ved at dominere de tre hovedruter, der fører til Jordandalen og derved beskytte kommunikationsruterne mellem Jordan og Syrien. Efter de mange historiske indtryk kører I bogstavelig talt ned til Det Døde Hav.
- Overnatning: Dead Sea Spa Hotel
- Forplejning: Morgenmad, aftensmad
Dag 3:
Det Døde Hav
Dagen er fri til at opleve et af verdens mest finurlige steder, Det Døde Hav som i virkeligheden er en 50 km lang sø beliggende mellem Jordan og Israel. Med en vandspejl 430 meter under havets overflade er søen verdens laveste punkt, men det er nok mere det høje saltindhold på over 34% som gør, at man flyder ovenpå vandet. Ikke underligt hvis nogen måske ligefrem har haft fornemmelsen af at gå på vandet.
- Overnatning: Dead Sea Spa Hotel
- Forplejning: Morgenmad, aftensmad
Dag 4:
Det Døde Hav - Madaba - Mt. Nebo - Shobak - Petra
I bliver hentet efter morgenmaden. Dagen byder på besøg i Madaba, der er bedst kendt for det berømte mosaiske kort over Jerusalem og Det Hellige Land fra det 6. århundrede i St. George's Kirke. Videre til Mt. Nebo en by nævnt i Bibelen som det sted, hvor Moses så Det hellige Land før sin død.
Tæt ved King's Highway og ca. 190 km syd for Amman, knejser en imponerende og ensom påmindelse om tidligere korsfarers storhedstid. Borgen er i dag kendt som Shobak, men for korsfarerne hed det Mont Real (Crak de Montreal) eller Mons Regalis. Det blev bygget i 1115 af kong Balduin I af Jerusalem for at bevogte vejen mellem Damaskus og Ægypten, og var den første af en række lignende højborge i det latinske kongerige Jerusalem.
- Overnatning: P Quattro Relax Hotel
- Forplejning: Morgenmad, aftensmad
Dag 5:
Petra
Efter morgenmaden skal I besøge byen Petra i Nabatæernes 2000 år gamle røde by, et af de 7 vidundere i verden og et UNESCO World Heritage Site. I entreer byen gennem en 1 km lang smal kløft, som flankeres på hver side af 80 m høje klipper. I vil fascineres af klippernes farvespil og formationer og endnu mere af områdets gigantiske størrelse. I kan se hundredvis af udførlige klippeudskårne grave, et skatkammer, teatre i romersk stil, templer, offeraltre og brolagte gader.
- Overnatning: P Quattro Relax Hotel
- Forplejning: Morgenmad, aftensmad
Dag 6:
Petra - Wadi Rum
Fra oldtidsbyen Petra til månelandskaberne i ørkenen. Efter morgenmaden kører I længere sydover til Wadi Rum, som I oplever på en 2 timers jeeptur ind i den smukke jordanske ørken. Wadi Rum blev bedst beskrevet af T.E. Lawrence som bl.a. "Enorm og guddommelig", og af lokalbefolkningen som "Månens dal". Her får I, udover sand i skoen, et sandt eventyr med beduinmiddag og en mindeværdig naturoplevelse.
- Overnatning: Hasan Al-Zawaideh Camp
- Forplejning: Morgenmad, aftensmad
Dag 7:
Wadi Rum - Aqaba
Efter morgenmad i ørkenen kører I mod civilisationen og havnebyen Aqaba City for en dag med tid til afslapning, og til at fordøje de mange forskellige oplevelser jeres Jordan rundrejse har budt på. Aqaba er et pragtfuldt feriested ved Det Røde Hav med strand, snorkelture og shopping.
- Overnatning: Grand Tala Bay Resort Aqaba
- Forplejning: Morgenmad, aftensmad
Dag 8:
Aqaba - Danmark
Tidlig morgenmad og afsted mod Aqaba lufthavn for hjemrejse via Amman til Danmark.
- Forplejning: morgenmad
Priser
Inkluderet i rejsen
- Flybillet København-Amman og Aqaba-København
- Alle skatter og afgifter
- Rundrejse som beskrevet privat engelsktalende chauffør på rundrejsedage samt privat guide på seværdigheder
- 7 nætter på valgte hotelkategori
- 2 timers Jeep Safari i Wadi Rum
- Alle nævnte transporter, entréer og udflugter
- Måltider som beskrevet
- Bidrag til Rejsegarantifond
Rejsen inkluderer ikke
- Afbestillingsforsikring (7 % af rejsens pris)
- Rejseforsikring
- Drikkepenge
- Forplejning der ikke er anført i dag til dag programmet
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser.
Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.


