Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Georgia Brian DK X

Kultur og natur i Georgien

9 dage, Privat rundrejse i Georgien

Denne fantastiske rundrejse starter i den pulserende hovedstad Tbilisi og tager jer med på en historisk rejse til fjerntliggende landsbyer i dalene omkring Kaukasus bjergene. I kommer tæt på den middelalderlige georgiske arkitektur, når I f.eks. besøger borgkomplekset Rabati eller grottebyen Uplistsikhe.

I bliver introduceret til den berømte kvevri vinproduktion og får smagsprøver på landets vin, øl og ikke mindst velsmagende madkultur. Undervejs kører I igennem imponerende landskaber, der skifter mellem frodige skovområder og golde sletter omkredset af Kaukasusbjergene. En sand sanseoplevelse for natur- og kulturelskere.

Højdepunkter fra rejsen

  • Privat rundrejse i Georgien
  • Oplev naturen omkring Kaukasusbjergene
  • Besøg de berømte grottebyer

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Tbilisi
3

Brim Tbilisi

Vardzia
1

Valodias Cottage

Valodias Cottage

Gori
1

Standard hotel Gori

Standard hotel Gori

Stepantsminda
2

Standard hotel Stepantsminda

Standard hotel Stepantsminda

Telavi
1

Hillside Resort Telavi

Hillside Resort Telavi

Dagsprogram

Dag 1:
Ankomst til Georgien og transfer til Tbilisi – Overnatning i Tbilisi.

I bliver hentet i lufthavnen af en engelsktalende chauffør og kørt til hovedstaden Tbilisi, hvor I skal tilbringe den første nat.

Dag 2:
Byrundtur i Tbilisi – Overnatning i Tbilisi

I dag skal I opleve, hvad den smukke og pulserende hovedstad Tbilisi har at byde på. Jeres byrundtur starter ved Metekhi-kirken, hvorfra I kan nyde en panoramisk udsigt over den gamle bydel. De farvestrålende træbalkoner og den fascinerende arkitektur blandet med moderne kultur gør et stort indtryk. I bevæger jer rundt til fods og besøger undervejs flere historiske og moderne vartegn, blandt andet Sioni katedralen, Anchiskhati kirken, synagogen, fredsbroen, marionetteteatret og meget mere. I tager herefter kabelbanen fra Rike Park og op til Narikala Fortress. I slutter af med et besøg i et af de termiske bade, der er kendt for sine farvestrålende mosaikudsmykning og murstenskupler.
Efter byrundturen besøger I Nationalmuseet i Tbilisi, hvor unikke fund fortæller historien om guldsmedearbejdet fra omkring det 4. århundrede f.Kr. til det 4. århundrede e.Kr. Det er her bevist, at det gamle georgiske herredømme Kolchis faktisk besad adskillige guldressourcer.
Mulige tilvalg:1. Engelsktalende guide på nationalmuseet - kr. 2002. Aperitif på Fabrika, den kulturelle metropol i Tbilisi - kr. 603. Afslappende besøg i et historisk termisk bad - kr. 300.

Dag 3:
Sightseeing via landsbyen Asureti, Tsalka og Paravanisøen mod grottebyen Vardzia – Overnatning i Vardzia

I gør et kort stop i landsbyen Asureti, der i det 19. århundrede var der, de tidlige tyske kolonister boede. Her ses stadigvæk resterne af de tyske bindingsværkshuse.
I kører herefter igennem Tsalka. De fantastiske, golde landskaber på Lille Kaukasus’ vulkanske plateau med store blå søer og brede dale dukker op i det fjerne. Her ses ofte hyrder med deres flokke. På vejen nyder I en picnic med jeres medbragte frokostboks. I vil også gøre stop ved den mystiske Paravani sø, kendt for de antikke objekter, der gemmer sig under vandets overflade. Her vil også være mulighed for at tage nogle fantastiske billeder.
I fortsætter mod Vardzia. Klippebyen kan dateres tilbage til det 12. århundrede. Det er en perle af middelalderlig georgisk arkitektur. På vejen kører I igennem Mtkvaridalens smukke landskab, hvor I kommer forbi terrasser fra middelalderen, der tidligere blev brugt til frugtplantager og vinmarker. I gør også et fotostop ved det imponerende Khertvisi fort fra det 10. århundrede. I Vardzia boede der tidligere 50.000 indbyggere fordelt over ni enorme etager. Jordskælv og fjender har igennem århundreder ødelagt byen, dog er gamle kirker, vinkældre, boligkvarterer og et apotek bevaret. Dagens højdepunkt er kirken Virgin Mary fra det 12.århundrede, hvori I finder unikke fresker, herunder en fornem person for georgiere, fresken af Kong Tamar, som blev færdiggjort i hans levetid. I forlader grottebyen igennem antikke tunneler.
Frokost og aftensmad er inkluderet

Dag 4:
Sightseeing ved Rabati borgen, landsbyen Chobareti og Borjomi parken. Overnatning i Gori.

I dag besøger I middelalderborgen Rabati, som for nylig er blevet restaureret. I borgkomplekset finder I en antik moské, en kirke, et arkæologisk museum, et citadel og mange andre spændende bygningsværker. Frokoststoppet er i landsbyen Chobareti i et traditionelt moskéhus, der byder på en lokal gæstfri atmosfære. Her er en oplagt mulighed for at møde lokalbefolkningen og lære dem at kende.
Til sidst på dagen besøger I Borjomi parken, hvor det berømte mineralske kildevand Borjomi fosser ud direkte fra jordens indre. I fortsætter til Gori, hvor I overnatter.
Overnatning: Standard hotel GoriForplejning: Morgenmad
Mulige tilvalg:
1. Georgisk kvevri ølsmagning (2 slags) i Aspindza - kr. 120
I besøger et bryggeri i byen Aspindza. Her brygges øl, som gæres og lagres i amforakrukker, hvilket har været en metode brugt til produktion af georgisk vin i flere tusinde år. Ølproduktionen strækker sig fra lyse lager til stout, pale ale og porter. I får en rundvisningen i produktionen og får selvfølgelig lov til at smage på bryggeriets mest berømte øl, Amphora Light og Amphora Dark.

2. Workshop – Traditionelt håndværk på Zemo Vardzia klosteret - kr. 220
Det georgiske alfabet er et af de ældste i verden og er på listen over UNESCO’s immaterielle kulturarv. I besøger munkene i Zemo Vardzia, et kloster godt gemt i de spektakulære bjerge. Her møder I munkene, som vil dele deres trosretning og levevis, samt demonstrere og lære jer, hvordan I skriver de georgiske bogstaver.

Dag 5:
Besøg på Stalin Museet og hulebyen Uplistsikhe. Overnatning i Stepantsminda.

I Gori, Stalins fødeby, besøger I hans museum.
Efterfølgende skal I besøge den fascinerende antikke grotteby Uplistsikhe, som kan dateres tilbage til det 1. århundrede e.Kr. Arkæologerne påstår dog, at Uplistsikhes historie går helt tilbage det tredje årtusinde f.Kr. Uplistsikh, hvilket betyder ”Fortress of the Lord” er en imponerende arkæologisk perle skåret ind i bjergsiden ved Kura River Gorge. Denne unikke stenby er et levende vidnesbyrd på den georgiske kultur. Strategisk placeret på Silkevejen, tjente Uplistsikhe som et vigtigt centrum for handel og kultur. I sin storhedstid var det et blomstrende centrum for religiøst, kulturelt og politisk liv. Stedet byder på en række grotteboliger, paladser, templer, teatre, varehuse og et sofistikeret kunstvandingssystem.
I spiser frokost på en lokal restaurant.
I rejser langs den Georgiske millitærvej, som den historisk blev kaldt. Den blev bygget af russisk militær for at forbinde Georgien med Rusland. På vejen kan I beundre de majestætiske bjerge, prydet med frodige grønne marker og glitrende floder.
Dagens sidste stop er Ananuri fortet med udsigt over det krystalklare vand i Zhinvali dæmningen.
Aftensmaden indtages i særlige omgivelser, hvor de lokale vil præsentere jer for områdets traditionelle retter.
Frokost og aftensmad er inkluderet

Dag 6:
Vandretur til Georgety Trinity kirken og besøg i landsbyen Juta. Overnatning i Stepantsminda.

I dag kan I glæde jer til en smuk vandretur fra Stepantsminda til kirken Gergeti Trinity i Kaukasus. Undervejs kommer I igennem den billedskønne landsby Gergeti og en idyllisk birkeskov. Hvis vejret tillader det, kan I fra kirken kunne se det 5054 meter høje Kazbek bjerg, også kendt som Kaukasus’ hvide perle. Vandreturen tager ca. 3 timer, dækker et område på ca. 5 km og tager jer 445 meter over havets overflade.
Den medbragte frokostboks nydes herefter.
Bagefter kører I til landsbyen Juta igennem den smukke Sno dal. Ad snoede veje igennem bjergene kommer I til den lille og eksotiske landsby, der overrasker sine gæster med sin gammeldags og rolige livsstil. Omgivet af høje bjerge er byen isoleret fra omverdenen i vinterhalvåret grundet snefald. Det er en unik oplevelse at besøge denne lille landsby. Efter Juta kører I til Chaukhebi bjerget igennem smukke grønne marker inden I gør stop ved en lille blå bjergsø.
I slutter dagen tilbage i Stepantsminda, hvor I også spiser aftensmad.
Frokost og aftensmad er inkluderet
Mulige tilvalg:
1. Ridetur i Juta (2 timer) - kr. 400

Dag 7:
Sightseeing ved Gveleti vandfaldet og køretur igennem Gombori passet. Overnatning i Telavi.

I starter morgenen med en forfriskende oplevelse ved Gveleti vandfaldet, hvortil der ca. er en times kørsel. Herefter mødes I med en lokal håndværker med speciale i det traditionelle filthåndværk, som går i arv fra generation til generation.
I kommer på en scenisk køretur gennem Kaukasus’ grønne skove på vej til Kakheti regionen. Hvis vejret tillader det får I serveret en lækker barbecue frokost.
Bagefter skal I ud at udforske Kakheti regionen, som er kendt for sin ekstraordinære gæstfrihed, frodige marker, store vinmarker og fantastiske vin. Selvfølgelig skal I også smage disse vine, dyrket i over 8000 år. Den georgiske metode til fremstilling af vin er anerkendt som immateriel kulturarv af UNESCO.
I besøger også en lokal Kvevri håndværker, som vil give jer en introduktion til hvordan de eksklusive fade til georgisk vin er bygget, inden I skal smage de bedste vine fra området. Vinsmagningen foregår i en autentisk vinkælder med traditionelle georgiske vine.
I spiser aftensmad og overnatter på et familieejet hotel i Telavi.
Frokost og aftensmad er inkluderet

Dag 8:
Besøg på lokalt marked i Telavi, Alaverdi katedralen og byen Sighnaghi.

I besøger markedet i Telavi, hvor de lokale sælger frisk frugt, grønsager, ost og fisk hver eneste dage. Det er en sand autentisk oplevelse at bevæge sig rundt på markedet.
Efterfølgende besøger I Alexander Chavchavadzes husmuseum i Tsinandali med den smukke have. Chavchavadze var en berømt georgisk poet fra det 19. århundrede.
Næste stop er Alaverdi klostret. Et af de største klostre i Georgien og kan dateres tilbage til det 11. århundrede. I kan her udforske hele Gremikomplekset fra det 16. århundrede.
Udforsk den charmerende by Sighnaghi. Her finder I ældre bygninger med de traditionelle udskåret georgiske balkoner. Sighnaghi ligger på en stejl bakke med udsigt over den store Alazani dal og med de sneklædte Kaukasusbjerge i baggrunden.
I vender herfra tilbage til Tbilisi, hvor der er afskedsmiddag på en særegen restaurant.
Aftensmad er inkluderet

Dag 9:
Transfer til Tbilisi Airport.

I bliver kørt til Tbilisi Lufthavn, hvor turen går tilbage til Danmark.

  • Forplejning: Morgenmad

Priser

Periode
Dbl.vær.
Enk.vær.
1. jul 2025 - 31. aug 2025
16.990,-
18.990,-
1. sep 2025 - 31. dec 2025
16.490,-
18.490,-

Rejsen inkluderer

  • Flybillet København-Tbilisi t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Alle transporter
  • Alle overnatninger som beskrevet
  • Forplejning som beskrevet, men de fleste dage med helpension
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring (7 % af turprisen)
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge
  • Forplejning der ikke er anført i dag til dag programmet

Generelle betingelser

Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder

Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.

Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

Børneregler

Barn A - 1 barn uden ekstra seng Barn B - 1 barn i egen seng

Georgien flag

Georgien

Kultur og natur i Georgien