Landefakta
Styreform: De Forenede Arabiske Emirater er et monarki og en føderation af autonome emirater siden 1971. Landet består af syv emirater, hvoraf Dubai er den ene
Hovedstad: Dubai
Befolkning: 3,8 mio.
Religion: Cirka 76% af landets befolkning er muslimer
Sprog: Det officielle sprog er arabisk.
Areal: 35 km2
Tidsforskel
Der er +3 timers tidsforskel mellem Danmark og Dubai. Når vi har sommertid, er der +2 timers forskel.
Visum og pas
Der kræves visum for danske statsborgere, der rejser til Dubai. Turistvisum gyldigt op til 30 dage fås ved ankomsten.
Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder fra hjemrejsedatoen fra De forenede Emirater.
Det er dit eget ansvar, at alle oplysninger er korrekte.
Vaccinationer
På Danske Lægers Vaccinations Service´s hjemmeside kan du læse om de relevante vaccinationer, der anbefales for rejser til Dubai/Emiraterne (www.sikkerrejse.dk). Vaccinationer er ikke påkrævet for rejser til Dubai/Emiraterne, men det anbefales, at man lader sig vaccinere mod stivkrampe og hepatitis A. For mere information vedr. vaccinationer kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccination.
Valuta
100 dirham (AED) svarer til ca. 168,- danske kroner (december 2020). Der er mulighed for kontanthævninger i lufthavnen samt i ATM’ere. Kreditkort kan benyttes på større hoteller, restauranter og større forretninger – ellers benyttes kontanter i lokal mønt. Du kan også medbringe USD eller EUR i kontanter, som kan veksles lokalt.
Transport
Det er generelt billigt at køre med taxa i Dubai, og vær opmærksom på, at der i disse kun kan betales med kontanter. Der er også gode bus- og metro forbindelser, ligesom der er vandbusser og vandtaxaer, når I skal krydse Dubai Creek. Det er forholds billigt at benytte lokal transport.
Skik og brug
Det er generelt sikkert at rejse i Dubai. Vær dog ekstra opmærksom, når du er i store folkemængder, handler eller hæver penge. Det anbefales at knæ og skuldre er dækket, og ingen shorts eller korte skørter – specielt omkring moskéer og andre hellige steder.
Fotografering
Der er masser af smukke motiver at fotografere i Dubai, men husk at spørge om lov først og udvis almindelig høflighed.
Mad og drikke
Et godt måltid mad i Dubai koster ca. 100-150,-kr., og til gengæld er alkohol meget dyrt. Prøv en arabisk „meze“ (en masse spændende småretter), Mandi mandi (risret med kylling), linsesuppe, lækre fladbrød, masser af spændende retter med lam, fiskeretten sayadieh – ja, vi kunne blive ved. Kast jer ud i lækkerierne. Alkohol er ikke tilladt i Dubai, dog har visse hoteller og større restauranter tilladelse til at servere det.
Drikkepenge
Det er velset, at der betales drikkepenge til alle i servicefag, da det er en del af lønnen. Der er ofte lagt 10-15 % service charge på regningen, men regn med ca. 10 % ekstra til tjeneren på restauranter, og ellers er 5-10 dirham velset pr. dag til guider og/eller chauffører.
Vand
I bør ikke drikke vand fra vandhanen i Dubai. Køb vand på flasker.
Elektricitet
Dubai har 220-240 V men anderledes stikkontakter, så du skal huske at medbringe en adapter.
Telefon og Internet
Det er forholdsvis dyrt at bruge sin danske mobiltelefon i Dubai, så husk at tjekke med din udbyder, inden du tager af sted, og husk at slå roaming fra. Du kan købe et SIM kort lokalt. De fleste hoteller har gratis internetservice.
Rejseforsikring
Da det gule sygesikringskort ikke dækker i Dubai, anbefaler vi at man tegner en Gouda Rejseforsikring. Kontakt os for de aktuelle priser.
Danmarks Generalkonsulat i Dubai
Umm Suqeim 2, Al Thanya Road, Al Beteel St
Villa 208, P.O. Box 2988, Dubai
Tlf.: +971 4 52 68 700
Mail: dxbgkl@um.dk


