Cuba

Uanset hvad man ønsker sig af sin ferie, har Cuba meget at byde på: Spændende historie, flot natur, krystalklart vand, smukke hvide sandstrande, varmt vejr, høje bjerge og hyggelige byer. Det er også landet med store cigarer, ægte cubansk rom, salsarytmer og flotte gamle amerikaner biler, og alt dette hører med til den totale Cuba oplevelse. Læn dig tilbage i solstolen på en af de kilometer lange sandstrande, gå på opdagelse mellem Vinâles unikke klippeformationer, tag en dukkert i Svinebugtens krystalklare vand, oplev historiens vingesus på en tur rundt i Havana eller far vild i Trinidads hyggelige små gader. Uanset om du vælger at opleve Cuba på en grupperejse, på egen hånd eller som en kombination af disse, kan du ikke undgå at blive påvirket af dette utroligt spændende land.
Kontrasternes land kalder mange Cuba – og det er ikke helt ved siden af. At forsøge at beskrive landet er svært, for alle oplever det forskelligt, så det bedste vi kan anbefale – er at prøve det!

GruppeRejser
6 rejser

Om Cuba

Obama og Castro

Det var først i 1990’erne Cuba for alvor blev åbnet for turister, og i dag rejser mange hvert år hertil for at nyde solen og den helt specielle stemning, der hersker i dette spændende land. Levevisen, danseglæden og stoltheden hos det cubanske folk oplever man ikke mange andre steder i verden. Selv om to de tidligere præsidenter - amerikanske  Obama og Cubas Castro proklamerede tættere bånd mellem Cuba og USA under deres historiske møde tilbage i 2015 - og ikke mindst en masse ruteflyvninger mellem de 2 lande - resulterede det kun i, at priserne på hoteller og transporter på Cuba gik i vejret – flyvningerne udeblev. Og ifølge USA er der ikke intentioner om, at disse begynder i nærmeste fremtid.

Begyndelsen

Cuba blev opdaget i 1492 af Columbus, da landet kun var beboet af Taino og Ciboney indianerne. Nogle år senere opstod de første spanske bosættelser i landet. Det blev hurtigt kendt, at Havana var et belejligt stop på handelsruten mellem Europa og Sydamerika, og byen blev hurtigt til en stor og vigtig handelsby. Handlen og rigdommene medførte, at mange nye mennesker kom til byen, og der byggedes store fæstninger og en bymur for at beskytte indbyggerne og rigdommene.

Kaffe-, tobak-, sukker- og ris plantager voksede op overalt på Cuba, og mange slaver blev ført til øen i løbet af 1600 og 1700 tallet. I 1868 begyndt det første oprør mod det spanske styre. Oprøret varede i 10 år og var en blodig affære, men det var først i 1898, og med amerikansk hjælp, at det spanske styre blev væltet. Dette betød dog ikke, at cubanerne nu var frie - nu var de under amerikansk styre. Det varede frem til 1902, hvor Cuba fik sin første præsident.

Selvstændigheden var dog ikke helt reel, for det var stadig amerikanerne, der trak i trådene. Under den store depression i 30’erne og krigsårene i 40’erne blev Cuba et rent slaraffenland for de rige europæere og amerikanere, der kom til landet for at more sig og spille på de store kasinoer i Havana, og i mange år var store dele af Cuba styret af mafiaen. Mens Havana blev rigere og rigere, led folk ude på landet, og langsomt voksede dette til en reel modstand.

Fidel tager over

I 1953 forsøgte Fidel Castro sig med den første cubanske revolution, der mislykkedes. Først i slutningen 1958 lykkes det Fidel, efter at have hentet forstærkninger hos bl.a. Che Guevara i Mexico, at befri Cuba men prøvelserne var ikke forbi. Invasionen i Svinebugten, missilkrisen og handelsembargoen var blandt de ting der fulgte i kølevandet på revolution og et ”frit” Cuba - og landet var i mange år et lukket land.

Grupperejser til Cuba 

Drømmerejser tilbyder spændende rundrejse, hvor I rejser i en lille international gruppe med engelsktalende turleder. Disse rejser dækker en stor del af dette spændende land og har en varighed af 8 – 15 dage, og der bydes både på vandre- og cykelture eller de mere klassiske rundrejser.

Det er muligt at forlænge rejserne. Cubas eventyrlige strande lægger op til en dejlig afslappende badeferie i f.eks. Varadero eller Trinidad, der nemt kombineres med f.eks. nogle dage i Havana eller andre spændende destinationer.