Solskinsstaten Queensland
21 dage, Individuel rejse inkl. fly, hotel og billeje
På denne rejser tager I på opdagelse i solskinsstaten Queensland. I kommer bl.a. til at opleve den spændende storby Brisbane. Verdens største sandø - Fraser Island, et utal af smukke strande, frodige regnskove og verdens største koralrev.
Uanset hvad I ønsker på jeres kør-selv-ferie, så er der masser af oplevelser i vente.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Hotel Grand Chancellor Brisbane
Hotel Grand Chancellor Brisbane
Hotellet ligger i hjertet af Brisbanes business distrikt tæt på shoppingsmuligheder og hyggelige restauranter. Med en udsigt til det maleriske Roma Street Parksland, byens skyline, de omkringliggende bjerge eller Brisbane River.
Hotellet tilbyder bekvemmelige og moderne indrettet værelser med alle nødvendige faciliteter. – I nogle af værelserne er der privat balkon. Fra hotellet rooftop pool får I en fantastisk udsigt over millionbyen Brisbane og i restauranten kan I nyde et måltid i afslappende omgivelser.
 
Noosa Blue Resort, Noosa Heads
Noosa Blue Resort, Noosa Heads
Med gåafstand til Hastings Street og Noosa Heads Main Beach tilbyder dette resort 1-bedroom lejligheder med privat balkon, og penthouse suiter med rooftop terrasse.
Alle lejlighederne er bekvemmeligt indrettet med vaskefaciliteter, tekøkken, opholdsområde samt kaffe- og te faciliteter. På resortet er der 2 udendørs swimmingpools, yoga og massagecenter.  Caféen har åbent for morgenmad, frokost og kolde forfriskninger om aften.
 
Kingfisher Bay Resort, Fraser Island
Kingfisher Bay Resort, Fraser Island
Resortet ligger 45 minutter med færge fra fastlandet, direkte til stranden og 12 km fra smukke Lake McKenzie. Kingfisher Bay Resort er porten til Fraser Islands gamle regnskove, spektakulære ferskvandssøer og den berømte 75-Mile Beach.
Fra resortet er der rig muligheder for at udforske verdens største sandø - eller slappe af med en kold forfriskning, nyde en skønhedsbehandling, benytte resortets tennisbane eller nyde et lækkert måltid i restauranten. Alle værelserne er rummelige indrettet med fladskræms-tv, kaffe og te-faciliteter samt privat balkon. Ønsker I at booke udflugter kan resortets reception være behjælpelig.
 
Sandcastles 1770 Motel & Resort, Agnes Water
Sandcastles 1770 Motel & Resort, Agnes Water
Beliggende mellem to kystnationalpark ligger dette tropiske resort direkte til stranden og med kort afstand til lokale butikker. Resortet tilbyder rummelige værelser og suiter med tekøkken, aircondition, gratis wi-fi - og balkon eller terrasse.
I resortets hyggelige Bistro & Bar kan I nyde et lækkert sæsonpræget måltid med lokale råvare eller en kold forfriskning. Ønsker I afslapning kan I bruge dagene ved poolen eller benytte resortets grill-område for en lækker BBQ. Fra receptionen kan I book udflugter.
 
Empire Apartment Hotel, Rockhampton
Empire Apartment Hotel, Rockhampton
Empire Apartment Hotel ligger i hjertet af Rockhampton CBD Riverfront Precinct med en fantastisk udsigter over Fitzroy River, Mount Archer og byen.
Hotellet ligger i gåafstand til byens indkøbscenter på East Street. De tilbyder rummelige værelser og lejligheder med aircondition, tekøkken samt privat balkon med udsigt til floden eller byen. Lejlighederne har fuldt udstyret køkken samt opholdsområde. På hotellet er der steakhouse og en lækker italiensk restaurant samt café/bar, udendørs swimmingpool og fitnesscenter.
 
Mantra Club Croc Airlie Beach
Mantra Club Croc Airlie Beach
Mantra Club Croc ligger i en smuk tropisk have blot få minutters gang til stranden og Whitsundays shoppingcenter.
Hotellet tilbyder rummelige værelser med udsigt til pool eller haven.  Alle med de nødvendige faciliterer som aircondition, TV samt kaffe- og te faciliteter. - nogen af værelserne tilbyder privat balkon.
På hotellet er der udendørs swimmingpool, lækker restaurant med lokale råvare, livemusik om aften og en bar, hvor der også tilbydes snacks.
 
Hotel Grand Chancellor Townsville
Hotel Grand Chancellor Townsville
Hotellet ligger i hjertet af Townsville shoppingområde og i gå afstand til prisvindende restauranter, natteliv, stranden og Reef HQ Aquarium.
Alle værelser og lejligheder er moderne indrettet med alle nødvendige faciliteter såsom aircondition, gratis wifi samt kaffe - og te faciliteter. - Værelserne har egen privat balkon med flod - eller strandudsigt.
Fra hotellet rooftop pool får I en fantastisk panoramaudsigt og i restauranten kan I nyde et måltid i afslappende omgivelser. Kolde forfriskninger bliver serveret i hotellets bar.
 
Blue Lagoon Resort, Cairns
Blue Lagoon Resort, Cairns
Blue Lagoon Resort ligger i tropiske grønne omgivelser blot få minutters gang fra Trinity Beach og med masser af hyggelige restauranter, lokale butikker og caféer omkring sig.
Alle værelser er moderne indrettet med privat balkon/terrasse og alle med gratis wi-fi, TV samt tekøkken. På resortet er der to swimmingpools, heraf en opvarmet infinity pool, tennisbane, fitnesscenter og turskranke.
Blot 20 minutters kørsel fra resortet ligger Cairns, som også kan tilbyde masser af restauranter og shopping. Blue Lagoon Resort tilbyder perfekte rammer for afslapning tæt på strand og restauranter.
 
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark til Brisbane med 1 flyskift undervejs
Dag 2:
Ankomst i Brisbane
Ved ankomst i solskinstaten finder I til jeres hotel i Brisbane, hvor I skal bruge de næste par dage på at udforske millionbyen.
- Overnatning: Hotel Grand Chancellor Brisbane
Dag 3-4:
Brisbane
Brisbane bliver også kaldt ”city of sunny days” grundet sit behagelige klima året rundt. De næste par dage skal I bruge på at udforske den pulserende storby, der er porten til den fantastiske solskinsstat Queensland. Gennem byen snorer Brisbane River sig, og langs flodbredden i South Bank finder I hyggelige caféer, strand og smukke parker. I byens centrum er der butiksområder med gågader, smukke historiske bygninger samt masser af shoppingsmuligheder i Queen Street Mall. I Lone Pine Koala Sancturay kan I komme helt tæt på koaler, kænguruer og andre australske dyr.
- Overnatning: Hotel Grand Chancellor Brisbane
Dag 5:
Brisbane - Noosa Heads
I tjekker ud fra jeres hotel og afhenter jeres lejebil for at tage videre på jeres Australien-eventyr. På blot 2 timer kommer I til kystbyen Noosa Heads, som bliver jeres hjem for de næste 2 nætter. Kystbyen er en kombination af fantastisk naturlig skønhed, prisvindende restauranter og søvnig kystbysatmosfære.
- Overnatning: Noosa Blue Resort, Noosa Heads
Dag 6:
Noosa Heads
Noosa Heads er opført som biosfærereservat af UNESCO grundet sine mange uberørte naturområde. Noosa National Park tilbyder mange vandrestier, der tager jer forbi havbugter – ideelt for en forfriskende svømmetur. Tager I til Noosa Main Beach kommer I til en smuk nordvendt strand, der giver et roligt hav det meste af året, hvilket gør det til et fantastisk sted at surfe. Ned af Hastings Street kan I tage på en slentretur, hvor I finder mange hyggelige restauranter og butikker.
- Overnatning: Noosa Blue Resort, Noosa Heads
Dag 7:
Noosa Heads – Hervey Bay – Fraser Island
						I dag går turen til verdens største sandø. I tjekker ud fra jeres resort i Noosa Bay og fortsætter til Hervey Bay, hvor I parkerer jeres bil.  Fra Hervey Bay til Fraser Island tager det ca. 50 minutter med færge. Fraser Island, som står på verdensarvslisten, er en sjælden og smuk ferie destination, ved starten af Great Barrier Reef.
Kingfisher Bay er porten til Fraser Islands vildmarker, gamle regnskove, spektakulære ferskvandssøer og den berømte 75-Mile beach. Resortet ligger mellem klitter på kanten af de rolige vand i Great Sandy Strait og er et paradis for sejlads, fiskeri, svømning og bushwalk.					
- Overnatning: Kingfisher Bay Resort, Fraser Island
Dag 8:
Fraser Island
I dag skal I på et 4WD eventyr på Fraser Island, hvor jeres guide vil fortælle jer om Fraser Islands natur- og kulturhistorie. I starter med en svømmetur i det krystalklare blå vand i Lake McKenzie, øens smukkeste højtliggende sø. I fortsætter herefter til øens Central Station, hvor I til fods fortsætter langs bredden af Wanggoolba Creek, som lydløst flyder gennem regnskoven. I vil blive forundret over de høje og majestætiske Satinay-træer i Pile Valley. I fortsætter langs 75 Mile Beach før jeres stop ved billedskønne Eli Creek. – her kan I tage en kølig og forfriskende svømmetur i den hurtig strømmende bæk, der er den største på Fraser Islands østlige strand. I besøger også det japanske skibsvrag Maheno og Pinnacles, hvor I vil blive forundret over det farvede sand.
- Overnatning: Kingfisher Bay Resort, Fraser Island
Dag 9:
Fraser Island – Agnes Water
I dag forlader I Fraser Island for at tage videre til Agnes Water. Undervejs vil I komme igennem hyggelig Australske byer og opleve en fantastisk natur. På jeres vej kommer I bl.a. forbi byen Bunderberg, hvor I kan udforske den 140 kilometer lange sandstrand, opleve babyhavskildpadder klække ved Mon Repos eller smage Australsk rum i Bundaburg destilleri. Ved ankomst til Agnes Water finder I til jeres resort, hvor I skal tilbringe de næste par dage.
Dag 10:
Agnes Water
Agnes Water byder på endeløse sandstrande, uspolerede kystregnskov, national – og marine parker, der omkranser byen. Byen er en af de nærmeste til det ydre af Greet Barrier Reef, så der er rig mulighed for at tage på udflugt til bl.a. øerne Lady Musgrave og Middle Island.
Dag 11:
Agnes Water – Rockhampton
I dag vinker I farvel til den smukke kystby Agnes Water og fortsætter jeres Australien-eventyr til Rockhampton. Turen i dag er en kort strækning på blot 2,5 time. Ved ankomst i Rockhampton finder I til jeres hotel for overnatning. Rockhampton er hjertet af Fitzroy-floden, der er Australiens næst største flodsystem, og omkranset af fantastisk natur. I byen kan I nyde et måltid i nogle af Queenlands bedste restauranter, tage en slentretur ned af byens historiske gader eller I kan udforske Mt Archer National Park, hvorfra I kan få en fantastik udsigt.
- Overnatning: Empire Apartment Hotel, Rockhampton
Dag 12:
Rockhampton – Airlie Beach
I forlader Rockhampton og fortsætter til det fantastiske Airlie Beach. Turen i dag tager ca. 5,5 time, så en tidlig start er anbefalet. Undervejs kan I gøre stop i Mackay og tage på en vandretur i den subtropiske national Park Eungella, der betyder ”et land i skyerne”. Ved Finch Hatten Gorge kan I opleve Australiens gamle regnskov og storslåede vandfald inden i fortsætter til Whitsunday regionen. Ved ankomst i Airlie Beach finder I til jeres hotel.
- Overnatning: Mantra Club Croc Airlie Beach
Dag 13:
Airlie Beach
						Omgivet af vand og smukke strande har I rig mulighed for at udforske det azurblå hav og Great Barrier Reef. Tidlig om morgenmad forlader I Airlie Beach for at tage på cruise til den fantastiske 7 km lange Whitehaven Beach på Whitsunday Island. Fra stranden nordlige ende tager I på en guidet vandretur til Hill Inlet lookout, hvorfra I vil få en fantastisk udsigt over det azurblå hav. På stranden vil der blive serveret en lækker frokost inden I tager på en guidet tur til Solway Circuit lookourt og Chance Bay. 
I Airlie Beach vil I opleve den australske gæstfrihed og afslappede atmosfære med et udvalg af lækre restauranter og caféer. Hver søndag kan man opleve Airlie Beach Market med masser af lokale produkter.  
Måltider: Frokost					
- Overnatning: Mantra Club Croc Airlie Beach
Dag 14:
Airlie Beach – Townsville
Efter nogen oplevelsesrige dage i Airlie Beach fortsætter I til jeres næste destination på jeres rejse. Blot 1 time fra Airlie Beach ligger kystbyen Bowen, der tilbyder 8 paradis strande. Ved lavvande kan I gå til byens North Head Lighthouse og beundre den fantastiske udsigt over havet. Inden ankomst til Townsville ligger byen Ayr, der er kendt som sukkerlandet med 80.000 hektar sukkerør. Det er Australiens største område med sukkerrør, mangoavl, meloner og andet grøntsager.
Dag 15:
Townsville
Townsville tilbyder hyggelig lokale butikker, caféer og gader, der skjuler byens hemmelige gadekunststi. Fra byen er der masser af oplevelser uanset om man ønsker fantastisk natur eller gerne vil udforske de farverige koraller. Bestig Castle Hills, der er byens lyserøde granitmonolit, med en 360 graders udsigt over byen eller tage på en slentretur langs stranden. Fra havnen kan I tage på en 20 minutters færgetur til Magnetic Island. Øen består af 70% beskyttet nationalpark, der gør den ideel for fantastiske vandreture, og har en af Australiens største kolonier af vilde koalaer. Ønsker man god snorkling er det også at finde på øen samt det spektakulære Museum of Underwater Art (MOUA).
Dag 16:
Townsville – Cairns – Trinity Beach
I dag skal I på den sidste strækning inden jeres sidste destination på jeres Australien-eventyr. Undervejs kan I gøre stop i Paluma Range Nationalpark, hvor I kan opleve sjældne fugle, landsbyen Paluma og spektakulære regnskov med en betagende udsigt fra McClellands Lookout. Langs Paluma Ranger-motorvej kommer I forbi Little Crystal Creek og Big Crystal Creek, der indbyder til et frokost-stop, bushwalk eller svømmetur. Ved ankomst til Cairns aflevere I jeres lejebil og finder til jeres hotel.
- Overnatning: Blue Lagoon Resort, Cairns
Dag 17-19:
Cairns – Trinity Beach
Trinity Beach er en af lokalbefolkningens fortrukne strande. Der er flere charmerende restauranter ved strandpromenaden med speciale i australske, italienske, thailandske eller indiske retter. Et must for de fleste besøgende i Cairns er Great Barrier Reef og Daintree Rainforest, der er en af verdens ældste regnskove. Fra Trinity Beach er der rig mulighed for at tage på udflugter eller blot slappe af ved stranden.
- Overnatning: Blue Lagoon Resort, Cairns
Dag 20:
Afrejse fra Australien
Afhængig af jeres flyafgang forlader i Cairns og tager til lufthavnen for jeres flyrejse hjem.
Dag 21:
Ankomst i Danmark
Priser
Rejsen inkluderer
- Flybillet København – Brisbane / Cairns - København
- Alle skatter og afgifter
- 11 dages billeje med fri km og lovpligtig forsikring
- 3 nætter i Brisbane på Grand Chancellor i deluxe værels
- 2 nætter i Noosa Heads på Noosa Blue Resort i deluxe værelse
- 2 nætter på Fraser Island på Kingfisher Bay Resort i wallum værelse
- Heldagstur på Fraser Island
- 2 nætter i Agnes Water på Sandcastles 1770 Motel & Resort i garden villa
- 1 nat i Rockhampton på Empire Apartment Hotel i one bedroom lejlighed
- 2 nætter i Airlie Beach på Mantra Club Croc i deluxe pool view værelse
- Heldagstur til Whitehaven Beach
- 2 nætter i Townsville på Hotel Grand Chancellor i standard king værelse
- 4 nætter i Cairns på Blue Lagoon Resort i one bedroom lejlighed
- Måltider som beskrevet i programmet
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder
- Kontakt os for andre hotelmuligheder eller kombinationer.
Ikke inkluderet
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
- Øvrige måltider
- Parkeringstillæg
- Visum
Generelle betingelser
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter
 
							Daintree Rainforest
Heldagstur inkl. frokost
På den nordøstlige kyst af Queensland ligger verden ældste regnskov. Regnskoven er på UNESCO's Verdens Naturarvsliste og med en alder på 180 millioner år er dens frodige natur 10 million år ældre end Amazonas.
Dagen begynder med en guidet tur gennem den spektakulære Mossman Gorge. Her vil jeres guide introducere jer til området før I går ombord på Daintree River Cruise for en unik sejltur gennem den fantastiske regnskov. Undervejs kan I opleve et unikt fugleliv og saltvandskrokodiller.
Efter en lækker BBQ-frokost fortsætter I til Cape Tribulation, hvor I tager på en guidet gåtur på den verdenskendte regnskovsstrand. Cape Tribulation er et unikt område, hvor Australiens regnskov møder Great Barrier Reef. Om eftermiddagen gør I stop for en forfriskende eksotisk is før I tager videre til Alexandra Lookout, hvorfra I får en spektakulær udsigt over Daintree River.
Turen varer ca. 10 timer med transfer t/r hotel i Cairns.
 
							Kuranda Rail, Rainforestation & Skyrail
Heldagstur inkl. frokost
Gå ombord på den berømte Kuranda Scenic Rail, hvor en fantastisk rejse venter jer. I kommer til at rejse på en af verdens mest naturskønne togruter, gennem håndhuggede tunneller og over broer, der spænder over spektakulære kløfter.
Ved ankomst til smukke Kuranda Station, har I god tid til at gå på opdagelse i de mange og varierede butikker. Jeres shuttlebus vil køre jer til Rainforestation, beliggende i 40 hektar frodige haver og tropisk regnskov. Erfaren guide vil vise jer unikke tropiske frugter og gamle regnskovsplanter, mens I går igennem den fantastiske regnskov.
I får mulighed for at deltage i Dreamtime Walk, hvor I får et indblik i det gamle Aboriginal kultur. En lækker BBQ-frokost er inkluderet. Efter frokost skal I besøge Koala & Wildlife Park, hvor I kan opleve koala, krokodiller, kænguruer og andre australske dyr.
Efterfølgende vender I tilbage til Kuranda, hvor I skal på den fantastiske skyrail, en oplevelse som tager jer over regnskoven med stops undervejs.
Turen varer ca. 10 timer med transfer t/r hotel i Cairns
 
							Green Island & Greet Barrier Reef eventyr
Heldagstur inkl. frokost
Green Island er en marine ø i Queensland og et tropisk paradis i hjertet af Great Barrier Reef. Med katamarancruise tager I fra Cairns til Green Island, hvor en dag med snorkling og afslapning på stranden venter.
Gå på naturstierne rundt om øen for at opdage det farverige fugleliv og den unikke regnskov eller udforsk det smukke koralrev. Turen inkluderer både snorkeludstyr og bådtur med glasbund for en fuld oplevelse af det verdensberømte koralrev. Uanset om I er til eventyrlige aktiviteter eller ø-afslapning, vil der være oplevelser for alle.
Turen varer ca. 7 timer med transfer t/r hotel i Cairns.
 
							Hvalsafari i Queensland
Halvdagstur inkl. frokost
Fra en 20 meter lang katamaran får I mulighed for at opleve det største pattedyr på jorden.
Med afgang fra Hervey Bay tager I afsted på den speciel designet katamaran, der giver jer en unik oplevelse for at se hvalerne gennem undersøiske udkigsvinduer og udsigtsplatform for en ultimativ tæt og personlig oplevelse med de store pattedyr. Med hydrofonudstyr får I en unik mulighed for at høre hvalerne synge.
Turen varer ca. 4 timer og kan bookes fra juli til oktober.



 
				 
				 
				 
				 
				 
						
											 
						
											 
						
											 
						
											 
				 
				 
				 
						
											 
						
											 
						
											 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				