Parador Resort & Spa
Costa Rica - Manuel Antonio
Parador Resort & Spa
Luksuriøst resort med fokus på bæredygtighed - beliggende i en 48 kvm. stor regnskov/have. Her kan I være heldige at få øje på dovendyr, nysgerrige aber og fugle i alle verdens farver, mens I stadig er på resortets område.
Her kan I nyde en gourmet middag med udsigt over Stillehavet og regnskoven, få en skøn spa-behandling i Pacífica Spa eller holde formen ved lige i fitnesscenteret.
Resortets strand når I ad en kort vandretur gennem resortets regnskov. Undervejs kan I møde både (ufarlige) dyr og farvestrålende fugle. Stranden er kridhvid med krystalblåt vand og her kan I leje havkajakker og snorkeludstyr. Denne strand ligger beskyttet med små eller ingen bølger. Den offentlige strand Espadilla Norte har store bølger og er særligt velegnet til surfing. Hotellet har shuttlebus til Manuel Antonio og stranden.
Her er i alt seks restauranter og barer, som alle serverer lækre drinks og retter af meget høj standard.
Værelserne er lækkert indrettede i lyse farver. De har alle kaffe/the faciliteter, køleskab, aircondition, samt balkon eller terrasse med udsigt til jungle, hav eller have.


