Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Thailands største ø, Phuket, ligger i Andamanerhavet ud for Thailands vestkyst. Meget er sagt om Phuket, og det meste er sikkert sandt – men Phuket er mange ting, og her findes stadig strande med næsten ingen besøgende.
Turistbyerne ligger alle mod vest, og jo mere nord på Phuket I kommer, jo fredeligere er der.

Patong er den største by, og her I kan finde masser af markeder og storcentre, livligt natteliv og et meget stort udvalg af restauranter og hoteller. Patong er for dem, der gerne vil have masser af by omkring sig og en rigtig god strand.

Kata er mere afdæmpet, men stadig med masser af byliv med shopping og restauranter – men ikke natteliv. Kata er velsignet med en smuk strand uden for meget strøm, så den er også god til børnefamilier.

Karon er en stor åben bugt, og her kan godt være en del strøm, hvis I bruger den fine strand. Her er knap så meget by, men en bred strandpromenade hvorfra I kan nyde solnedgangen.

Nordligere på Phuket finder I de mere fredelige strande – Surin, Kamala, Bangtao og Mai Khao. Her er smukke strande, stort set ingen by, men hyggelige restauranter og små-kiosker. Det er også her, nogle af de mere luksuriøse strandhoteller ligger – på smukke, palmebeklædte og fredelige strande.

Der er et væld af udflugtsmuligheder fra Phuket – til lands til vand og i luften: bådture, ture til nationalpark, cykling, vandring, aftenshows – her er noget for enhver smag. Phuket har noget for alle – også hvis I ikke er til det vilde byliv.