Krabi, Khao Sok og Koh Lanta
Individuel rundrejse inkl. fly, hotel og transport
En fantastisk rejse til nogen af de smukkeste områder i det sydligt Thailand. Krabi, Khao Sok og Koh Lanta - alle steder med hver deres charme og naturoplevelser.
Rejsen begynder i Krabi, med sine smukke klippeformationer og de mange turmuligheder.
I rejser videre til Khao Sok Nationalpark med frodig regnskov, brusende vandfald, kalkstensklipper, floder og søer. Nationalparken har et rigt dyreliv - glæd jer bl.a. til at sejle i kanoer, vandre i regnskoven og lære om områdets plante- og dyreliv - specielt de skønne elefanter.
Rejsen slutter på Koh Lanta, en smuk og fredelig ø hvor livet leves i vandkanten.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Chada Thai Village Resort
Chada Thai Village Resort
Et dejligt hotel i Ao Nang by, og 5 min gang fra stranden. Med dejlig atmosfære og sød betjening.
Her kan I glæde jer til flere dejlige pool områder, det ene for voksne og et andet med en lille vandrutchebane. Her er en hyggelig restaurant, og en pavilion hvor I kan få en afslappende massage. Derudover er her et fitness center og mulighed for at booke ture til de mange smukke ting der kan ses omkring Krabi.
Værelserne på Cha Da Thai Village Resort er nyrenoverede, og er i thailandsk stil. De er indrettet med lyse træsorter og beige og turkis nuancer. Alle har balkon med udsigt til pool og have, samt alle moderne faciliteter.
Grand deluxe værelser til max 3 personer
Grand executive værelser til max 2 voksne og 2 børn
Family dupleks suite i 2 etager med plads til op til 6 personer.
Et dejligt familiehotel og et godt udgangspunkt til at opleve Krabi og den smukke natur omkring.
Elephant Hills – Jungle Camp
Elephant Hills – Jungle Camp
The Elephant Hills - Jungle Camp er et smukt beliggende regnskovsresort i Khao Sok National Park med 35 luksuriøse safaritelte. Hvert telt har komfortable faste senge, fan, te og kaffe faciliteter, elektrisk belysning og et luksuriøst badeværelse. Interiøret består af håndlavede møbler bygget i naturlige materialer af resortets egne håndværkere. Teltene har rigelig plads og er godt beskyttede mod myg og andre ubudne gæster. Terrassen foran teltet er det perfekte sted til at reflektere over dagens observationer og aktiviteter.
Udover teltene, der ligger spredt ud mellem regnskovstræerne, finder du på Elephant Hills en hyggelig reception, udendørs restaurant, en velassorteret bar, lille souvenirbutik, bålsted samt en swimmingpool med en fantastisk udsigt ned over floden, som du når ad en lille sti gennem resortet. Og nåh ja – der er naturligvis gratis Wi-Fi, så du kan dele fantastiske ophold med dem derhjemme.
3 dages Jungle Safari med 2 overnatninger på Elephant Hills Jungle Camp:
Dag 1.
I bliver afhentet på jeres hotel eller i lufthavnen og bliver kørt til Elephant Hills Jungle Camp. Undervejs får I et glimt af det sydlige Thailands fantastiske og overdådige natur. Ved ankomst til Jungle Camp bliver der serveret frokostbuffet med lækre thailandske retter. Efter frokost kan I tage på en smuk kanotur ned af Sok-floden, hvor I får rig mulighed for at opleve junglen og dyreliv. Sidst på eftermiddagen besøger I Elephant Hills elefantpark, hvor I får mulighed for at komme helt tæt på de storslåede dyr og lærer om Elephants Hills elefant bevaringsprojekt. I kommer til at deltage i fodring af elefanterne og forberedelse af deres daglige kosttilskud, der hjælper med deres fordøjelse og generelle velvære. Efter en oplevelsesrig dag er det tid til afslapning i Jungle Campen og om aften kan I nyde jeres aftensmad i smukke omgivelser, omkranset af junglebeklædte bjerge.
Dag 2.
Vågn op til lyden af naturen og fugle, der kalder fra buskene ved siden af jeres telt. I dag skal I udforske Cheow-Lan-Lake med lokale longetail både. Den menneskeskabte sø er omgivet af kalkstensbjerge og klipper dækket af tropisk regnskov. De færreste kender til søen og endnu færre har besøgt den. Der er mere end hundrede øer i søen, og den strækker sig over 60 km fra nord til syd. I kan nyde det spektakulære landskab fra båden og der vil også være tid til en svømmetur i søens smaragdgrønne vand. – Så huske endelig jeres badetøj. Sidst på eftermiddagen vender I tilbage til Elephant Hills til middag og overnatning i jeres luksustelt. I junglebaren er der mulighed for en kold forfriskning og som ekstra underholdning kan I opleve en danseoptræden eller maddemonstration.
Dag 3.
Efter morgenmad skal I udforske den spektakulære jungle med en let vandreture. I en af verdens ældste regnskove kommer I til at opleve en stor variation af eksotiske planter, tropiske løvtræer med enorme rødder, orkideer, palmer, bregner og bambus- variationen er stor. Efter jeres morgenaktiviteter er det tid til at vende tilbage til Elephant Camp, hvor en lækker thailandsk buffet vil blive serveret for jer, så I kan nyde det thailandsk køkken, inden I forlader lejren. Efter et forfriskende brusebad venter den videre transport til jeres næste hotel eller lufthavnen.
Vær opmærksomme på at der kun kan betales med kontanter på Elephant Hills (for drikkevarer og evt. souvenirs)
Elephant Hills – Lake Camp
Elephant Hills – Lake Camp
Elephant Hills – Lake Camp, beliggende ved den smukke Cheow Larn sø i Khao Sok National Park er søster resort til Elephant Hills – Jungle Camp. Lake Campen er et af de eneste flydende teltlejre i verden, smukt og idyllisk på en af Thailands mest spektakulære søer og omgivet af regnskov og tårnhøje kalkstensbjerge. De 20 luksus safaritelte med en-suite badeværelser giver et intimt udgangspunkt for at udforske og nyde den tropiske regnskov. Bæredygtigheden er i top med både vind- og solenergi til driften og en ansvarlig affaldshåndtering – her bliver du ét med naturen.
Khao Sok National Park er hjemsted for vilde elefanter, den sjældne asiatiske okse, gauren, et utal af fuglearter, blandt andet de majestætiske næsehornsfugle, forskellige abe arter, adskillelige krybdyr, padder og en skov af blomster. Med andre ord er et ophold på Cheow Larn søen midt i Khao Sok er et ”must” for alle naturelskere. Slap af foran jeres telt, tag en dukkert i det smaragdgrønne vand i Cheow Larn søen, tag en kajaktur på søen og op ad kanaler, og ind imellem bliver du forkælet med lækkert thailandsk mad i den hygge restaurant.
3 dages Jungle Lake Safari med 2 overnatninger på Elephant Hills Jungle - og Lake Camp:
Dag 1.
I bliver afhentet på jeres hotel eller i lufthavnen og bliver kørt til Elephant Hills Jungle Camp. Undervejs får I et glimt af det sydlige Thailands fantastiske og overdådige natur. Ved ankomst til Jungle Camp bliver der serveret frokostbuffet med lækre thailandske retter. Efter frokost kan I tage på en smuk kanotur ned af Sok-floden, hvor I får rig mulighed for at opleve junglen og dyreliv. Sidst på eftermiddagen besøger I Elephant Hills elefantpark, hvor I får mulighed for at komme helt tæt på de storslåede dyr og lærer om Elephants Hills elefant bevaringsprojekt. I kommer til at deltage i fodring af elefanterne og forberedelse af deres daglige kosttilskud, der hjælper med deres fordøjelse og generelle velvære. Efter en oplevelsesrig dag er det tid til afslapning i Jungle Campen og om aften kan I nyde jeres aftensmad i smukke omgivelser, omkranset af junglebeklædte bjerge.
Overnatning: Jungle Camp
Dag 2.
Vågn op til lyden af naturen og fugle, der kalder fra buskene ved siden af jeres telt. I dag skal I udforske Cheow-Lan-Lake med lokale longetail både. Den menneskeskabte sø er omgivet af kalkstensbjerge og klipper dækket af tropisk regnskov. De færreste kender til søen og endnu færre har besøgt den. Der er mere end hundrede øer i søen, og den strækker sig over 60 km fra nord til syd. Cheow-Larn-søen er et kendt vidunder i det sydlige Thailand og er et førsteklasses levested for vilde elefanter, den sjældne asiatiske okse, forskellige abearter, padder, krybdyr og endda tiger og leoparder. Efter en fantastisk bådtur ankommer I til Lake Camp, hvor en lækker thailandsk frokost venter i de smukke omgivelser. I tager efterfølgende på en let vandretur i den spektakulære jungle. I en af verdens ældste regnskove kommer I til at opleve en stor variation af eksotiske planter, tropiske løvtræer med enorme rødder, orkideer, palmer, bregner og bambus- variationen er stor.
Sidst på aften kan I opleve solen gå ned bag de tårnhøje kalkstensbjerge, fra liggestolen foran jeres telt, eller I kan tage en forfriskende dukkert i vandet inden middagen bliver serveret.
Overnatning: Lake Camp
Dag 3.
Efter morgenmaden vil jeres guide invitere jer på en kanosafari i Cheow-Larn-søens små kanaler. Tag jeres kajakker og begynd at scanne trætoppene for dovne næsehornsfugle eller energiske primater. I vil befinde jer i hjertet af regnskoven på et stille eventyr - ord kan ikke yde denne oplevelse retfærdighed. En sidste frokost vil blive serveret inden jeres videre rejse.
Vær opmærksomme på at der kun kan betales med kontanter på Elephant Hills (for drikkevarer og evt. souvenirs)
Cha-Da Beach Resort & Spa
Cha-Da Beach Resort & Spa
Et dejligt resort på den fine Klong Dao strand med store suiter, der egner sig fantastisk til familier med børn - og til voksne.
Cha Da Lanta er et større resort med masser af faciliter. Her er Koh Lanta's største pool område, og store suiter med plads til op til 8 personer. Det største pool område er udformet som en lagune og løber gennem hotellet, med en lille vandrutchebane i den ene ende. Ved pool området ved stranden er børnepoolen.
Her er faciliteter som fitnesscenter, legeplads, vandsportscenter, flere restauranter. Det er muligt at booke ture fra hotellet også, hvis I ikke benytter butikken på den anden side af vejen. Hotellet ligger i den nordlige ende af stranden, 10 min gang fra byen. Vil I hellere blive ved stranden forstår vi jer godt - det er en virkelig fin strand foran hotellet. Det er en bugt, så selv om det blæser er her ikke store bølger, og det bliver ikke dybt hurtigt så alle kan være med.
Langs den 3 km lange strand er der restauranter under palmerne hvor I kan spise, eller få en drink til den smukke solnedgang, mens børnene leger i sandet.
Her er flere typer af suiter I kan vælge mellem. Emerald og silver suiter i haven eller på 1. sal, gold suiter i stueplan med direkte adgang til pool fra terrassen. Platinum suiter er med stue og 2 soveværelser og diamond villaer er kun for voksne.
Suiterne er meget velegnede til familier - med god plads og alle moderne faciliteter.
Cha Da Lanta er perfekt til familier med børn der ønsker sig faciliteter på ferien.
Alternative
Centara Ao Nang Beach Resort
Centara Ao Nang Beach Resort
Et skønt hotel med en fantastisk beliggenhed i den sydlige ende af Ao Nang stranden. Det bedste hotel i selve Ao Nang by.
Kun en gangsti adskillelser resortet fra stranden med de farverige longtail-både, og I er lige ved Ao Nang by også. Så er I til både bylivet og atmosfæren langs stranden er Centara Ao Nang det helt rigtige sted at bo.
Her får I 2 dejlige poolområder - det ene med udsigt over stranden og med swim up bar, det andet mere tilbagetrukket med børnepool, vandrutchebane og poolbar. Derudover er her fitnesscenter og mulighed for at booke ture, og til de mindste er her kids-club.
Værelserne på resortet ligger i lave bygninger og de fleste har plads til 2 voksne og 2 børn under 12 år. Deluxe værelserne er de mindste på 42 m2. Der findes værelser og familieværelser med terrasse, balkon eller direkte pool-adgang. Værelserne er lyse og skandinaviske i udtrykket, med alle moderne faciliteter.
Her er flere restauranter og barer på hotellet, men går I langs stranden, vil I finde mange andre muligheder at vælge imellem end hotellets. Snyd ikke jer selv for en eftermiddagsdrink hos Last Fisherman som er nabo-restaurnaten. Atmosfæren er fantastisk og solnedgangen herfra er magisk. Langs stranden er der mange steder I kan få en afslappende massage under palmerne, til lyden af bølgeskvulp.
Et utroligt dejligt sted for både familier og par som gerne vil bo centralt i moderne omgivelser.
Lanta Casa Blanca
Lanta Casa Blanca
Et hyggeligt bungalow resort på Long Beach, direkte ud til den flotte strand og 10 min. kørsel fra byen.
Lanta Casa Blanca er et nyere, dejligt bungalow resort. Her kan I slappe af ved poolen, som går helt ned til stranden, gå ture langs den fine strand og vælge en hyggelig restaurant at spise jeres middag på, under palmerne med tæerne i sandet. Ønsker I at komme til byen er der 10 min kørsel, men stadig butikker og restauranter omkring hotellet.
Udover en dejlig pool og en hyggelig restaurant er her også fitnesscenter samt massage ved stranden.
Her er i alt 45 villaer, 9 af dem er egnede til familier på op til 4 personer og størrelserne varierer fra 49 m2 til 288 m2. Alle værelserne er lækkert indrettede i lyse farver. Alle villaerne har dejlig møbleret terrasse, køleskab/minibar, gratis drikkevand, wi-fi, strandtaske, klip-klappere, badekåbe, safetybox og kaffe/te faciliteter.
Resortet har en grøn profil, så vand er på glas-flasker, og elektriciteten kommer delvist fra solpaneler.
Et rigtig dejligt sted for jer der søger god strand og hyggelig atmosfære i fredelige omgivelser.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark til Krabi
Dag 2:
Ankomst Krabi
Ved ankomst i Krabi lufthavn venter vores agent jer og kører jer den korte tur til jeres hotel i Krabi. Brug dagen ved poolen, og gå en aftentur i byen.
- Overnatning: Chada Thai Village Resort
Dag 3-6:
Krabi
Ao Nang har et stort udvalg af småbutikker og restauranter og også mange udflugtsmuligheder. I kan booke udflugter til Railay Beach, den fantastisk smukke Hong Island, klatre ad lodrette klipper, opleve brusende vandfald og smaragdgrønne pools eller glide dovent gennem grotter i havkajak. Der er masser af muligheder for den eventyrlystne. Gå heller ikke glip af solnedgangen fra stranden der kaster alle nuancer af rød og orange over havet. Shoppe-lystne kan også få deres lyst stillet mellem de mange små butikker, der tilbyder alt fra klip-klapper til aroma-olie.
- Overnatning: Chada Thai Village Resort
- Forplejning: Morgenmad
Dag 7:
Krabi – Khao Sok
Om morgenen bliver I hentet på jeres hotel og drager mod eventyret i Khao Sok National Park. I ankommer til Elephant Hills’ elefantlejr, og efter frokost oplever I junglen, mens I sejler roligt ned ad Sok-floden i kanoer. I står af ved elefantlejren, hvor I får mulighed for at møde de store, skønne dyr, fodre dem samt få indblik i elefantpassernes (mahout’ernes) hverdag. Dette er en enestående mulighed for virkelig at opleve og lære om den asiatiske elefant, og Elephant Hills er det prefekte sted at gøre det.
Sidst på eftermiddagen ankommer I til jeres ”camp”, hvor I indkvarteres i de 12 m² store afrikanske luksus safaritelte. Teltene er udstyrede med privat bad og toilet. Der er rigtige senge, elektricitet, vinduer, dør og opsat myggenet, så I kan sove natten igennem uden uventede gæster. Om aftenen kan I nyde en eksotisk drink fra ”Jungle Explorer Club Bar”, ligesom I kan se film fra området, der er danseopvisning og mulighed for at få demonstreret, hvordan den lækre thaimad tilberedes.
- Overnatning: Elephant Hills – Jungle Camp
- Forplejning: Morgenmad
Dag 8:
Khao Sok
I vågner op til fuglesang, Efter morgenmaden er det blevet tid til at udforske det spektakulære område med båd. Den smukke sø, som endnu ikke er besøgt af så mange turister, er omgivet af bjerge og frodig regnskov, og der er gode muligheder for at spotte nogle af junglens vilde dyr, såsom elefanter, asiatiske bøfler, diverse abearter, næsehornsfugle og meget mere. Glæd jer til en fantastisk oplevelse, når I kommer til jeres flydende bungalowtelte, hvor I skal overnatte direkte på den spejlklare Cheow Larn-sø. Jeres telte har alle faciliteter, som et almindeligt hotelværelse. Resten af dagen og aftenen kan I udforske regnskovens hemmeligheder til fods. Sammen en lokal guide vandrer I ad smalle stier gennem det frodige landskab, og undervejs vil guiden fortælle om plante- og dyrelivet i regnskoven. I kan også vælge at padle rundt i kanoer eller svømme i søen samt nyde junglens symfoni af lyde fra terrassen på jeres private flåde.
- Overnatning: Elephant Hills – Lake Camp
- Forplejning: Helpension
Dag 9:
Khao Sok – Koh Lanta
I spiser morgenmad, mens solens stråler langsomt fjerner morgendisen over søen og gibbonaberne kalder højt oppe i træerne. I kan tage en forfriskende morgendukkert, inden det er tid til at udforske området på en guidet kanosafari ind i søens små kanaler. I er på eventyr midt i regnskoven, så hold udkig efter de spændende fuglearter og energiske primater. Tilbage i jeres camp ved Cheow Larn-søen får i frokost og måske en sidste kanotur på søen, inden det desværre er tid til at sige farvel til regnskoven.
Heldigvis venter der jer endnu en af slagsen i den billedskønne Krabi-provins. I kører til Krabi hvor I skifter bil og fortsætter til Koh Lanta. Turen tager ialt ca 4 timer.
- Overnatning: Cha-Da Beach Resort & Spa
- Forplejning: Helpension
Dag 10-14:
Koh Lanta
Her leves livet på stranden, på bare tæer. I bor selvfølgelig direkte til stranden og kan bruge dagene på alverdens vandsport, vandreture i junglen som udgør øens frodige midte, eller tage på tur med longtailbåd til feks. Koh Kradan hvorfra der er fantastisk snorkling. Om aftenen kan I spadsere langs strand og finde en hyggelig restaurant under palmerne hvor I kan spise.
- Overnatning: Cha-Da Beach Resort & Spa
- Forplejning: Morgenmad
Dag 15:
Hjemrejse Thailand
Det er rejsens sidste dag, og I bliver afhentet på hotellet og kørt til Krabi lufthavn for hjemrejse til Danmark.
Dag 16:
Ankomst Danmark
Priser
Rejsen inkluderer:
- Fly fra Danmark til Krabi t/r inkl. bagage og forplejning
- 5 nt på Cha Da Krabi Thai Village i deluxe værelse inkl. morgenmad
- 1 nt på Elephant Hills jungle Camp inkl. ture og alle måltider
- 1 nt på Elephant Hills River Camp inkl. alle ture og måltider
- 6 nt på Chada Lanta i silver suite inkl. morgenmad
- Alle transfers
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Skift Krabi hotellet til Centara Ao Nang Resort i deluxe værelse fra kr. 1.000,- pr. voksen
- Skift Koh Lanta hotellet til Lanta Casa Blanca i deluxe villa fra kr. 1.000,- pr. voksen
- Rejsen kan forlænges med ø-hop eller storbystop
- Kontakt os for andre hotelmuligheder
Ikke inkluderet:
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter

Krabi: Kulinarisk tur gennem Krabis street food køkken
Aftentur
Det sydlige Thailand består af en slank halvø, der strækker sig ned til Malaysia. Den er dramatisk anderledes end resten af landet i både landskab og kultur. Også den sydlige mad afspejler al denne mangfoldighed sammen med andre aspekter af fortiden, da handlende fra Indien og Java sejlede ind i de talrige havne på halvøen. Kokosnødden, der er så meget en del af landskabet, bliver brugt til fulde. Dens mælk til fortykkende supper og karryretter, dens olie til stegning samt dens revet frisk som et krydderi. Cashewnødder og ananas vokser også i volumen og udgør en velkendt del af køkkenet.
Gademad har altid været en sjov del af den sydøstasiatiske oplevelse. Krabi har mere end en rimelig andel af det. På denne tur vil I ikke kun nyde at vandre rundt i byens mest berømte vartegn, men også prøve, hvad Krabi har at tilbyde, især i byens centrum såvel som på strandområderne.
Street food er fascinerende og meget overkommelig i pris, og street food her ligner da også mange retter, der findes i den sydlige del af Thailand. Køkkenet er påvirket af malaysisk og kinesisk mad. De lokale gør et godt stykke arbejde med at justere og skabe deres egen særlige smag ved at bruge lokale thailandske urter, råvarer og krydderier. (KBV201)
Turens varighed 3,5 time, med start kl. 16:30

Krabi: Tag tilbage i tiden og oplev Krabi for årtier siden
Heldagstur inkl. frokost
Har I lyst til at prøve en anderledes og unik kulturtur i Krabis lokale øliv?
Vi tager tilbage i tiden, her vil I opleve det lokale øliv, som det plejede at være for årtier siden, før Krabi blev opdaget af turismen. Allerede tidligt om morgenen (kl. 7) tager vi til det lokale marked i Krabi by, hvor bønderne sælger deres friske råvarer og går gennem den gamle bydel i Krabi.
På vej til Krabi-floden besøger vi en dim-sum morgenmadsbutik, hvor den lokale kinesisk-thailandske befolkning holder traditionen med en morgen-yum-cha i live. Floden og dens mangrover har været livline for Krabi i århundreder til fiskeri, tømmer og beskyttelse mod de hårde monsunstorme.
Mangroverne har også ly til mange dyrearter. Hvis I er heldige, vil vi se nogle aber, der befolker flodbredderne. Vi vil opdage mangrove-floden på vej til Koh Klang med Longtail-båd. Når vi først er på øen, vil vi møde bådebyggere, risbønder og batikkunstnere, der lever den traditionelle livsstil.
Frokosten vil blive serveret på en flydende restaurant i mangroverne. Turens varighed: ca. 8 timer (kl. 7-15) (KS)

Krabi: På cykeltur blandt varme kilder i junglen
Heldagstur
Brug en hel dag på at udforske de frodige jungler og idylliske landsbyer omkring Krabi på cykel. I kommer tættere på det autentiske Thailand og får en enestående mulighed for at iagttage det lokale samfunds dagligdag, samt opleve områdets fantastiske natur.
Det er vigtigt at huske badetøjet, for undervejs på turen vil der være en kølende pause ved Emerald pool, der er kendt for sit kølige smaragdgrønne vand. Den smukke sø ligger inde i en nationalpark, så I skal på en 20 min. let vandring igennem junglen, inden I når søen. Men det er gåturen værd!
Frokosten bliver serveret på en lokal restaurant udenfor nationalparken. Efter en lækker frokost og en velfortjent pause, cykler I videre til turens højdepunkt, de varme kilder og Hot Spring vandfaldet. Her får I god tid til at nyde det varme vand efter at have trådt i pedalerne hele dagen. Denne cykeltur er ideel for jer med en gennemsnitlig eller bedre fysisk form samt en interesse for at opleve den lokale kultur på cykel.
I bliver udstyret med en mountainbike, cykelhjelm og en dygtig guide. Frokosten er også inkluderet. Turen varer ca. 8 timer inkl. transfer.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.
Pris pr. person kr. 890,-
Pris børn (8-11år, min. 120 cm høje) kr.890,-

Krabi: Havkajak blandt mangrover og grotter
Heldagstur inkl. frokost
Få en oplevelse for livet i den smukke og fantastiske natur omkring Krabi. Krabi-regionen er mest berømt for sit mangfoldige landskab og brede vifte af dyreliv. Hvis I er naturentusiaster, er denne tur virkelig noget for jer!
I padler i Kajak blandt mangrover og grotter i Ban Bothor, I kan udforske områder, der kun er tilgængelige med kajak! Det er omgivet af natur og beskyttet af klipper. I vil elske roen, når vi padler ned ad den smalle flod Tam Lod Nuea. Guiden vil tage jer gennem tunnelen i Lod Cave fuld af drypsten og stalagmitter, mens vi rejser ind i de smukke skjulte laguner.
Længere nede af floden vil vi gå ind i Pee Hua Tho-hulen med vægmalerier, der går tilbage i århundreder. Vilde aber, krabber og mudderskippere ses ofte her.
Kajak er sjovt, og der kræves ingen tidligere erfaring - alle kan gøre det! Turens varighed er ca. 8 timer og der er afgang kl. 8 fra dit hotel.(GV-KBV105)

Krabi: Jungle Safari
Heldagstur inkl. frokost
En tur med en perfekt blanding af natur, eventyr og kultur.
I begynder med Wat ThamSua (Tiger Cave Temple), et af de mest berømte klostre i det sydlige Thailand. I kan møde munkene og se, hvordan de lever i hulernes smukke omgivelser og naturlige ro. Hvis I føler jer klar til opgaven, er I velkomne til at prøve de 1260 trin til toppen af dette tempelbjerg og opleve en af de mest betagende udsigter i Thailand.
Udforsk den tropiske lavlandsregnskov i Khaopra-Bangkhram. Regnskoven er hjemsted for sjældne arter af fuglelignende Gurney's Pitta, Rødhals-kravekongefugl og Sort næsehornsfugl. En kort gåtur gennem mangrover og tørve sumpskov tager jer til Blue Lagoon og Emerald Pool for en forfriskende dukkert i det krystalklare vand.
Thai frokost i en lokal restaurant, før vi tager til de varme kilder.
Vel ankommet til Hot Springs - vi undgår den offentlige zone på grund af alle de andre turister, i stedet nyder vi den private spa-zone væk fra turisterne. Dette er dagens højdepunkt, slap af i det saltholdige mineralvand, der er op til 42 grader varmt. (KS)

Krabi: Phi Phi Islands med speedbåd
Heldagstur inkl. frokost
Phi Phi-øerne er uden tvivl blandt verdens mest berømte. Se selv hvorfor så mange mennesker besøger Phi Phi hvert år, og tag del i en uforglemmelig oplevelse. Om morgenen vil en guide hente jer på hotellet og bringe jer til Ao Nang-stranden, hvor speedbåden venter på at sejle jer til Koh Phi Phi. Speedbåden sejler jer først til Koh Phi Phi Ley, hvor vi bl.a. besøger Maya Bay og Vikinge- grotten.
Undervejs serverer guiden jer kolde drikkevarer og giver flere informationer om dagens program. Det tager ca. 1 time til Maya Bay, hvor der gøres stop i ca. 30 min. Turen fortsætter til Philey Lagoon, hvor I kan køle af i det krystalklare havvand samt tage nogle fantastiske feriebilleder. Vi stopper også ud for Vikinge-grotten, hvor de lokale samler fuglereder.
Frokosten nydes på Holiday Inn Phi Phi Resort. Efter frokost er der tid til at slappe af på stranden og nyde den fantastiske udsigt ud over de nærliggende øer. Dernæst tager I til Bamboo Island for at snorkle og solbade, eller måske udforske den smukke ø på egen hånd. Efter en tur, der med garanti har givet jer en fantastisk oplevelse og ikke mindst nogle flotte billeder, vender I tilbage til Ao Nang sent på eftermiddagen.(KS)
Turens varighed: ca. 7 time. Frokost er inkluderet.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Krabi: 4 Øer og solnedgang med longtail båd
Heldagstur incl. frokost
Se alle de smukke øer ud for Ao Nang kysten. En dag med solbadning, svømning og snorkling på flere uspolerede tropiske strande.
Dagens højdepunkter er Princess Cave, Chicken Island med sin unikke form som en kylling og Talay Waek, eller "Det delte hav", som er et fænomen, der sker under lavvande og skaber en sandbanke, der forbinder Chicken, Tub og Moor Island.
Solnedgangen skal vi se fra Phranang-stranden, et af de bedste steder for solnedgang i Krabi, og der serveres en snack og en drink."
Denne tur afgår midt på dagen, senere end de fleste andre ture, for at undgå menneskemængderne. Det giver dig mulighed for at spise morgenmad på hotellet og en afslappet start på dagen. Når de fleste andre både er på vej tilbage til kysten, har vi stadig hele eftermiddagen til at tilbringe på strandene. (GVT - KBV103 + KS)
Turens varighed: ca. 8 timer.

Krabi: Hong Islands med longtail båd
Heldagstur inkl. frokost
Nyd en dag på havet, hvor der er tid til at udforske den spændende verden under havet, smukke ø-landskaber og strande. I sejler til den lille øgruppe Hong Island. Her skal vi udforske den smukke lagune beliggende på øens ”bagside”. Fremkommelig gennem en smal indgang – deraf også øgruppens navn – Hong betyder værelse på thai.
Bag stranden er der en 800 meter lang natursti. Langs stien har du en rig fauna af forskellige planter og træer, såsom Banyan-træet, som spiller en central rolle i buddhisternes lære. Hvis vi er heldige, ser vi måske nogle sjældne fugle, der kun lever på disse øer.
Frokosten indtages på stranden og midt på eftermiddagen sejles i retur til fastlandet og køres til jeres hotel i Ao Nang. Husk at medbringe badetøj, solbriller, sollotion og sandaler. Turen varer 7 timer og inkluderer en Thai frokost. (KS)

Koh Lanta: Traditionel thailandsk madlavning
Halvdags tur
Her er der en unik mulighed for at deltage i en traditionelt thailandsk madlavnings kursus. Mød madelskere fra hele verden, nyd lækker thailandsk mad, og fordyb jer i den afslappede atmosfære på kokkeskolen. Thailandsk mad er kendt for sin kombination af sunde, spændende og lækre smagsoplevelser. Med en fleksibel og fantasifuld tilgang til madlavning, lærer I at lave en række spændende retter, herunder grøn thailandsk karry, duftende supper og kylling med cashewnødder i wok.
Her er der virkelig mulighed for at lære eller forbedre jeres madlavningsevner og til at kunne imponere venner og familie med nogle nye, lækre kreationer.
Instruktøren er ekspert i thailandsk madlavning og har en omfattende viden om forskellige andre køkkener pga. at have studeret både i Thailand og i udlandet. I vil kunne nå at lave op til 4 retter under kurset.
Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 4 timer

Koh Lanta: Tung Yee Peng Village & Lanta Old Town
Halvdags tur
På denne halvdagstur skal I besøge landsbyen, Tung Yee Peng, der er beliggende på Koh Lantas østkyst. Her kan I fordybe jer i øens traditionelle og fredelige gamle bydel. Mangroveskovene i Tung Yee Peng er næsten lige så store som selve øen og er tilgængelige via en bro.
I skal på bådtur ud at udforske mangroverne og se det mangfoldige lokale dyreliv, såsom farverige fugle, dyndspringere og vinkekrabber. Et ”must” på turen er besøg ved makakiaberne (også kaldet langhaleaber), der især lever i mangroveområderne, og som både svømmer og dykker.
Dernæst besøges Sea Gypsea Village, hjemsted for havsigøjnerne, der ankom til Koh Lanta for over 500 år siden. Disse indbyggeres oprindelse er usikker, men det menes, at de var de første bosættere i Andaman-kystregionerne i Thailand, Myanmar og Malaysia, og at de muligvis nedstammer fra en indonesisk gruppe kaldet Sea Dyaks. Deres fysiske træk adskiller sig fra de andre indbyggere i de lande, de bor i. Her kan I få et glimt af havsigøjnernes unikke og fascinerende kultur. I dag er der blot 2 landsbyer tilbage.
Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 3,5 timer