3 ugers bountyferie i Thailands skærgård
Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport
På denne rejse til Thailand får I 3 ugers ferie på 3 skønne destinationer der hver især har forskellige ting at tilbyde.
Phukets fine strande og mange muligheder for oplevelser, Krabi's smukke natur med kalkstensklipper, frodig jungle samt by, og afsluttende Khao Lak’s afslappede strandliv og nemme adgang til Khao Sok Nationalpark. I bor alle steder på dejlige hoteller.
Uanset om I er til driverliv på stranden eller smukke naturoplevelser, kan I få alle behov tilfredsstillet på denne rejse.
Rejsen kan forlænges eller ændres så I har ophold på en eller flere af de helt små øer som Koh Yao, Koh Ngai eller Koh Mok. Det er også muligt med et storby-stop samt andre hoteller.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Kata Palm Resort & Spa
Kata Palm Resort & Spa
Et dejligt hotel i smuk thailandsk stil, i hjertet af den hyggelige by Kata.
Et atmosfærefyædt hotel med de to store lagune poolområder som midtpunkt. Hele vejen gennem resortet snor de sig med små palmeøer og børneområder integreret, og med en swim-up bar. Der findes også en pool på taget af resortet med en fantastisk udsigt. Her er også et lille fitness-rum, spa-afdeling samt legerum for de mindste.
Værelserne er indrettede i lækker thai-stil og har alle moderne faciliteter. De er store og rummelige og har alle balkon, med udsigt til have eller pool. I de fleste af værelserne kan der bo 2 voksne og 2 børn under 12 år.
Hotellet ligger i Kata by, 5 min gang fra stranden.
Et virkelig skønt familieresort hvor Thailand skinner igennem på service, indretning og atmosfære.
The Leaf on the Sands by Katathani
The Leaf on the Sands by Katathani
Et dejligt hotel med central beliggenhed til byen, og kun en gåtur fra den smukke Nang-Thong strand.
Hotellet ligger i en frodig, smuk have hvor de to poolområder også findes, det ene med børnepool. Her er et lille fitnesscenter, og det er muligt at booke ture til feks Khao Sok Nationalpark, eller Similan og Surin Islands vil I vil ud at snorkle.
Værelserne ligger i små 2-etagers bungalows, i stue-etage eller på 1.sal. De er store og lyse, med privat møbleret balkon med udsigt til pool eller haven, samt alle moderne faciliteter.
Her er værelser der passer til både 2 eller 3 voksne, og værelser til 2 voksne og 2 børn under 12 år.
I hotellet restaurant serveres der lækre thailandske - og italienske retter, og poolbaren sørger hele dagen for kolde forfriskninger.
Et skønt hotel i fredelig omgivelser med blot få minutters gang til lokale hyggelige restauranter og butikker.
Chada Thai Village Resort
Chada Thai Village Resort
Et dejligt hotel i Ao Nang by, og 5 min gang fra stranden. Med dejlig atmosfære og sød betjening.
Her kan I glæde jer til flere dejlige pool områder, det ene for voksne og et andet med en lille vandrutchebane. Her er en hyggelig restaurant, og en pavilion hvor I kan få en afslappende massage. Derudover er her et fitness center og mulighed for at booke ture til de mange smukke ting der kan ses omkring Krabi.
Værelserne på Cha Da Thai Village Resort er nyrenoverede, og er i thailandsk stil. De er indrettet med lyse træsorter og beige og turkis nuancer. Alle har balkon med udsigt til pool og have, samt alle moderne faciliteter.
Grand deluxe værelser til max 3 personer
Grand executive værelser til max 2 voksne og 2 børn
Family dupleks suite i 2 etager med plads til op til 6 personer.
Et dejligt familiehotel og et godt udgangspunkt til at opleve Krabi og den smukke natur omkring.
Alternative
Beyond Resort Karon
Beyond Resort Karon
Et hotel kun for voksne, direkte på stranden i det sydligste hjørne af Karon stranden, i gå-afstand til både Karon og Kata.
Hotellet er bygget i lækker thai-stil, og fra hele området er der udsigt over Karon-bugten. Hotellet er et af de få der i Karon, der ligger direkte på stranden. Fra poolen er der havudsigt og I kan skifte mellem solstolene ved poolen og på den private strand.
Gæster skal minimum være 18 år for at bo her, og alt er lavet med det voksne publikum for øje. Her kan I vælge at spise i en af hotellets 2 restauranter, få en lækker spa-behandling eller gå til enten Kata eller Karon by.
Værelserne er lyst indrettede og har alle hel eller delvis udsigt over Karon bugten og det krystalblå hav fra balkon eller terrasse. De er 34 m2 og har alle moderne faciliteter inklusiv gratis wifi.
Deluxe seaview værelserne ligger i stueetagen.
Beyond deluxe seaview værelserne er på 1. og 2.sal.
Premier seaview værelse ligger på øverste etage.
Et meget velbeliggende resort med et højt serviceniveau til voksne gæster hvor solnedgangen kan nydes fra jeres private balkon eller terrasse.
La Flora Resort
La Flora Resort
Et af vores mest populære resorts i Khao Lak. Her bor I direkte til en af de bedste strande og i gåafstand til shopping og restauranter.
Resortet ligger i en stor tropisk have, og mellem bygningerne og gennem haven snor den ene af hotellets 2 pools sig. Her kan I finde små oaser med solstole langs poolen, eller forsætte til den ene ende hvor børnepoolen befinder sig. Det andet poolområde ligger få skridt fra stranden.
I kan nyde solnedgangen med en drink i baren, og benytte jer af nogle af resortets mange faciliteter som fitness, vandsport, massage eller yoga. Slentrer I om aftenen langs stranden, kan I finde små hyggelige restauranter i vandkanten, som serverer fristende thai-mad. På resortet indtages måltiderne ved vandet på The Sire Restaurant.
Resortets værelser er rummelige og indrettet i moderne thai-stil. Nogle er med balkon, andre med direkte adgang til lagune-poolen. Alle har udsigt til pool eller have. Resortet er inddelt i 3 afdelinger: Flora der ligger bagerst, deluxe der ligger i midten og seaside der ligger ved stranden. Her kan bo 2 voksne og 2 børn under 12 år sammen. Hotellet har enkelte 2-bedroom værelser med plads til op til 6 personer - de bliver meget hurtigt udsolgt, så book i god tid.
La Flora Resort er populært pga sin beliggenhed, det høje serviceniveau og standarden - man får meget for pengene her.
Det er muligt at tilkøbe all-inclusive på dette resort.
Aonang Villa Resort
Aonang Villa Resort
I Ao Nang by og direkte ved stranden finder I dette skønne resort. Lige ved Last Fisherman hvorfra I kan opleve magiske solnedgange.
Her bor I super centralt til både by og strand. Fra hotellets dejlige pools skal I kun krydse en gang-sti, så er I på stranden. Her er masser af små restauranter og massagesteder hvor I kan slappe at til bølgeskvulp, og nyde den magiske solnedgang med en forfriskning.
På selve resortet kan I slappe med ved pool, i spa-afdelingen eller brænde energi af med fitness. Her er to restauranter og en beach bar hvorfra I kan betragte livet langs stranden, og nyde udsigten til de smukke klippeformationer.
Hotellets værelser er lyst indrettede, i thai-stil og har alle moderne faciliteter. Alle har balkon med udsigt til have, pool eller med delvis havudsigt.
Et dejligt hotel med mange genbesøgende, pga den skønne atmosfære og gode beliggenhed.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark til Phuket
Dag 2:
Ankomst Phuket
Ankomst til Phuket om morgenen og her venter jeres chauffør, når I kommer gennem paskontrollen. Fra Phuket lufthavn er der en lille times kørsel til jeres hotel.
Phuket er velsignet med skønne strande, frodig natur og hyggelige markeder. Slap af ved strand eller pool, få en skøn massage under palmerne til lyden af bølgeskvulp og slut dagen af med veltilberedt thaimad.
- Overnatning: Kata Palm Resort & Spa
Dag 3-7:
Phuket
Skønne dage på Phuket, med afslapning eller ude på oplevelser: besøg det sydlige Phuket og fiskerestauranterne her, tag på vandretur i junglen eller en tur med båd til afsidesliggende strande hvor I kan snorkle og drive - helt for jer selv.
- Overnatning: Kata Palm Resort & Spa
- Forplejning: Morgenmad
Dag 8:
Phuket - Khao Lak
Om formiddagen går turen med bil til Khao Lak (ca. 2 timer).
I checker ind på jeres hotel, hvor I skal bo de næste 7 nætter. Gå en tur ned til stranden sidst på eftermiddagen, find en palme at læne jer op ad, og vent… solnedgangen her er magisk og I bør ikke gå glip af den.
- Overnatning: The Leaf on the Sands by Katathani
- Forplejning: Morgenmad
Dag 9-14:
Khao lak
Khao Lak ligger nær Khao Sok Nationalpark, og det er oplagt at tage på en dagstur hertil, hvis I gerne vil opleve junglen. Jeres hotel hjælper meget gerne med booking, og det kan gøres fra dag-til-dag.
Er I til snorkling eller bare fantastiske, smukke øer og krystalblåt hav ad libitum, kan vi anbefale en dagstur til Surin Islands, der har begge dele. Similan Islands er også fine, men de har en del flere besøgende.
I Khao Lak by kan I finde små butikker og restauranter, men udsigten er ikke lige så god som fra restauranterne på stranden.
- Overnatning: The Leaf on the Sands by Katathani
- Forplejning: Morgenmad
Dag 15:
Khao Lak - Krabi
Sidste stop på rejsen er Krabi. Køreturen hertil tager små 2 timer og I checker ind på jeres valgte hotel.
Nyd resten af dagen ved pool eller strand, og gå en tur i Ao Nang med de mange restauranter og butikker om aftenen. I den sydlige ende ligger Last Fisherman, en hyggelig strand restaurant med masser af stemning.
- Overnatning: Chada Thai Village Resort
- Forplejning: Morgenmad
Dag 16-20:
Krabi
Ao Nang har et stort udvalg af småbutikker og restauranter og også mange udflugtsmuligheder.
I kan booke udflugter til Railay Beach, den fantastisk smukke Hong Island, klatre ad lodrette klipper, opleve brusende vandfald og smaragdgrønne pools eller glide dovent gennem grotter i havkajak. Der er masser af muligheder for den eventyrlystne.
Shoppe-lystne kan også få deres lyst stillet mellem de mange små butikker, der tilbyder alt fra klip-klapper til aroma-olie.
Har I valgt et hotel udenfor Ao Nang kan I tage på aftentur hertil.
- Overnatning: Chada Thai Village Resort
- Forplejning: Morgenmad
Dag 21:
Krabi - hjemrejse
I dag er der afrejse retur til Danmark. I skal checke ud af jeres værelse kl. 12, og afhængig af jeres flytid kan der være ventetid frem til afhentning. I mellemtiden kan I benytte hotellets pool, og der er bademuligheder. Ønsker I værelset booket frem til afrejse, skal der bookes late check out mod tillæg. I køres til kufthavnen for returrejse.
- Forplejning: Morgenmad
Dag 22:
Ankomst til Danmark
Priser
Rejsen inkluderer:
- Fly fra København til Phuket // Krabi - København inkl. bagage og forplening
- 6 nætter på Kata Palm Resort i superior værelse
- 7 nætter på The Leaf on The Sands i superior værelse
- 7 nætter på Cha Da Thai Village i deluxe værelse
- Morgenmad alle dage
- Alle transfers
- Alle skatter og afgifter
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Opgradér Phuket hotellet til Beyond Resort Phuket fra kr. 1.700,- pr. voksen
- Skift Krabi hotellet til Ao Nang Villa Resort i grand superior værelse fra kr. 1.000,- pr. voksen
- Opgradér Khao Lak hotellet til La Flora Resort i flora værelse fra kr. 1.000,- pr. voksen
- Rejsen kan forlænges eller kombineres med storby-stop
Ikke inkluderet:
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter

Krabi: Kulinarisk tur gennem Krabis street food køkken
Aftentur
Det sydlige Thailand består af en slank halvø, der strækker sig ned til Malaysia. Den er dramatisk anderledes end resten af landet i både landskab og kultur. Også den sydlige mad afspejler al denne mangfoldighed sammen med andre aspekter af fortiden, da handlende fra Indien og Java sejlede ind i de talrige havne på halvøen. Kokosnødden, der er så meget en del af landskabet, bliver brugt til fulde. Dens mælk til fortykkende supper og karryretter, dens olie til stegning samt dens revet frisk som et krydderi. Cashewnødder og ananas vokser også i volumen og udgør en velkendt del af køkkenet.
Gademad har altid været en sjov del af den sydøstasiatiske oplevelse. Krabi har mere end en rimelig andel af det. På denne tur vil I ikke kun nyde at vandre rundt i byens mest berømte vartegn, men også prøve, hvad Krabi har at tilbyde, især i byens centrum såvel som på strandområderne.
Street food er fascinerende og meget overkommelig i pris, og street food her ligner da også mange retter, der findes i den sydlige del af Thailand. Køkkenet er påvirket af malaysisk og kinesisk mad. De lokale gør et godt stykke arbejde med at justere og skabe deres egen særlige smag ved at bruge lokale thailandske urter, råvarer og krydderier. (KBV201)
Turens varighed 3,5 time, med start kl. 16:30

Krabi: Tag tilbage i tiden og oplev Krabi for årtier siden
Heldagstur inkl. frokost
Har I lyst til at prøve en anderledes og unik kulturtur i Krabis lokale øliv?
Vi tager tilbage i tiden, her vil I opleve det lokale øliv, som det plejede at være for årtier siden, før Krabi blev opdaget af turismen. Allerede tidligt om morgenen (kl. 7) tager vi til det lokale marked i Krabi by, hvor bønderne sælger deres friske råvarer og går gennem den gamle bydel i Krabi.
På vej til Krabi-floden besøger vi en dim-sum morgenmadsbutik, hvor den lokale kinesisk-thailandske befolkning holder traditionen med en morgen-yum-cha i live. Floden og dens mangrover har været livline for Krabi i århundreder til fiskeri, tømmer og beskyttelse mod de hårde monsunstorme.
Mangroverne har også ly til mange dyrearter. Hvis I er heldige, vil vi se nogle aber, der befolker flodbredderne. Vi vil opdage mangrove-floden på vej til Koh Klang med Longtail-båd. Når vi først er på øen, vil vi møde bådebyggere, risbønder og batikkunstnere, der lever den traditionelle livsstil.
Frokosten vil blive serveret på en flydende restaurant i mangroverne. Turens varighed: ca. 8 timer (kl. 7-15) (KS)

Krabi: På cykeltur blandt varme kilder i junglen
Heldagstur
Brug en hel dag på at udforske de frodige jungler og idylliske landsbyer omkring Krabi på cykel. I kommer tættere på det autentiske Thailand og får en enestående mulighed for at iagttage det lokale samfunds dagligdag, samt opleve områdets fantastiske natur.
Det er vigtigt at huske badetøjet, for undervejs på turen vil der være en kølende pause ved Emerald pool, der er kendt for sit kølige smaragdgrønne vand. Den smukke sø ligger inde i en nationalpark, så I skal på en 20 min. let vandring igennem junglen, inden I når søen. Men det er gåturen værd!
Frokosten bliver serveret på en lokal restaurant udenfor nationalparken. Efter en lækker frokost og en velfortjent pause, cykler I videre til turens højdepunkt, de varme kilder og Hot Spring vandfaldet. Her får I god tid til at nyde det varme vand efter at have trådt i pedalerne hele dagen. Denne cykeltur er ideel for jer med en gennemsnitlig eller bedre fysisk form samt en interesse for at opleve den lokale kultur på cykel.
I bliver udstyret med en mountainbike, cykelhjelm og en dygtig guide. Frokosten er også inkluderet. Turen varer ca. 8 timer inkl. transfer.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.
Pris pr. person kr. 890,-
Pris børn (8-11år, min. 120 cm høje) kr.890,-

Krabi: Havkajak blandt mangrover og grotter
Heldagstur inkl. frokost
Få en oplevelse for livet i den smukke og fantastiske natur omkring Krabi. Krabi-regionen er mest berømt for sit mangfoldige landskab og brede vifte af dyreliv. Hvis I er naturentusiaster, er denne tur virkelig noget for jer!
I padler i Kajak blandt mangrover og grotter i Ban Bothor, I kan udforske områder, der kun er tilgængelige med kajak! Det er omgivet af natur og beskyttet af klipper. I vil elske roen, når vi padler ned ad den smalle flod Tam Lod Nuea. Guiden vil tage jer gennem tunnelen i Lod Cave fuld af drypsten og stalagmitter, mens vi rejser ind i de smukke skjulte laguner.
Længere nede af floden vil vi gå ind i Pee Hua Tho-hulen med vægmalerier, der går tilbage i århundreder. Vilde aber, krabber og mudderskippere ses ofte her.
Kajak er sjovt, og der kræves ingen tidligere erfaring - alle kan gøre det! Turens varighed er ca. 8 timer og der er afgang kl. 8 fra dit hotel.(GV-KBV105)

Krabi: Jungle Safari
Heldagstur inkl. frokost
En tur med en perfekt blanding af natur, eventyr og kultur.
I begynder med Wat ThamSua (Tiger Cave Temple), et af de mest berømte klostre i det sydlige Thailand. I kan møde munkene og se, hvordan de lever i hulernes smukke omgivelser og naturlige ro. Hvis I føler jer klar til opgaven, er I velkomne til at prøve de 1260 trin til toppen af dette tempelbjerg og opleve en af de mest betagende udsigter i Thailand.
Udforsk den tropiske lavlandsregnskov i Khaopra-Bangkhram. Regnskoven er hjemsted for sjældne arter af fuglelignende Gurney's Pitta, Rødhals-kravekongefugl og Sort næsehornsfugl. En kort gåtur gennem mangrover og tørve sumpskov tager jer til Blue Lagoon og Emerald Pool for en forfriskende dukkert i det krystalklare vand.
Thai frokost i en lokal restaurant, før vi tager til de varme kilder.
Vel ankommet til Hot Springs - vi undgår den offentlige zone på grund af alle de andre turister, i stedet nyder vi den private spa-zone væk fra turisterne. Dette er dagens højdepunkt, slap af i det saltholdige mineralvand, der er op til 42 grader varmt. (KS)

Krabi: Phi Phi Islands med speedbåd
Heldagstur inkl. frokost
Phi Phi-øerne er uden tvivl blandt verdens mest berømte. Se selv hvorfor så mange mennesker besøger Phi Phi hvert år, og tag del i en uforglemmelig oplevelse. Om morgenen vil en guide hente jer på hotellet og bringe jer til Ao Nang-stranden, hvor speedbåden venter på at sejle jer til Koh Phi Phi. Speedbåden sejler jer først til Koh Phi Phi Ley, hvor vi bl.a. besøger Maya Bay og Vikinge- grotten.
Undervejs serverer guiden jer kolde drikkevarer og giver flere informationer om dagens program. Det tager ca. 1 time til Maya Bay, hvor der gøres stop i ca. 30 min. Turen fortsætter til Philey Lagoon, hvor I kan køle af i det krystalklare havvand samt tage nogle fantastiske feriebilleder. Vi stopper også ud for Vikinge-grotten, hvor de lokale samler fuglereder.
Frokosten nydes på Holiday Inn Phi Phi Resort. Efter frokost er der tid til at slappe af på stranden og nyde den fantastiske udsigt ud over de nærliggende øer. Dernæst tager I til Bamboo Island for at snorkle og solbade, eller måske udforske den smukke ø på egen hånd. Efter en tur, der med garanti har givet jer en fantastisk oplevelse og ikke mindst nogle flotte billeder, vender I tilbage til Ao Nang sent på eftermiddagen.(KS)
Turens varighed: ca. 7 time. Frokost er inkluderet.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Krabi: 4 Øer og solnedgang med longtail båd
Heldagstur incl. frokost
Se alle de smukke øer ud for Ao Nang kysten. En dag med solbadning, svømning og snorkling på flere uspolerede tropiske strande.
Dagens højdepunkter er Princess Cave, Chicken Island med sin unikke form som en kylling og Talay Waek, eller "Det delte hav", som er et fænomen, der sker under lavvande og skaber en sandbanke, der forbinder Chicken, Tub og Moor Island.
Solnedgangen skal vi se fra Phranang-stranden, et af de bedste steder for solnedgang i Krabi, og der serveres en snack og en drink."
Denne tur afgår midt på dagen, senere end de fleste andre ture, for at undgå menneskemængderne. Det giver dig mulighed for at spise morgenmad på hotellet og en afslappet start på dagen. Når de fleste andre både er på vej tilbage til kysten, har vi stadig hele eftermiddagen til at tilbringe på strandene. (GVT - KBV103 + KS)
Turens varighed: ca. 8 timer.

Krabi: Hong Islands med longtail båd
Heldagstur inkl. frokost
Nyd en dag på havet, hvor der er tid til at udforske den spændende verden under havet, smukke ø-landskaber og strande. I sejler til den lille øgruppe Hong Island. Her skal vi udforske den smukke lagune beliggende på øens ”bagside”. Fremkommelig gennem en smal indgang – deraf også øgruppens navn – Hong betyder værelse på thai.
Bag stranden er der en 800 meter lang natursti. Langs stien har du en rig fauna af forskellige planter og træer, såsom Banyan-træet, som spiller en central rolle i buddhisternes lære. Hvis vi er heldige, ser vi måske nogle sjældne fugle, der kun lever på disse øer.
Frokosten indtages på stranden og midt på eftermiddagen sejles i retur til fastlandet og køres til jeres hotel i Ao Nang. Husk at medbringe badetøj, solbriller, sollotion og sandaler. Turen varer 7 timer og inkluderer en Thai frokost. (KS)

Khao Lak: Det bedste af Khao Sok
Heldagsudflugt
Khao Sok National Park er en del af det største naturreservat i den sydlige del af Thailand. Den består af over 780km2 tropisk regnskov. Denne tur tager udgangspunkt i Cheow Lan søen, hvorfra der er en imponerende udsigt over kalkstensklipper, bjerge, øer og vild jungle.
I bruger nogle timer i en traditionel long tail boat, hvor I langsomt glider igennem landskabet i et tempo, der gør det muligt at nyde omgivelserne. Ved frokosttid stopper I ved en flydende restaurant, hvor der også vil være mulighed for at bade og slappe af. Derefter går I i land og kører til et lille tempel, hvorfra en naturskøn kajaktur starter. Her kommer I blandt andet forbi områder med landbrug, der naturligt smelter sammen med de omkringliggende skove og bjerge.
Dette er en udflugt, der i høj grad sætter fokus på den imponerende natur området omkring Khao Sok har at byde på. (GV-KLK106)
Denne udflugt afgår kun mandag, onsdag og fredag.
Tillæg ikke inkl. THB 300,- pr. person (gebyr til nationalparken)
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Rok Island og Haa Island
Heldagsudflugt
Denne heldagsudflugt tager jer med til nogle af de smukkeste og stadigvæk forholdsvis ukendte strande ved Rok øerne, bestående af de to små øer Koh Rok Nok og Koh Rok Nai. Øerne er kun adskilt af et lille stræde og består af de hvideste sandstrande, krystalklare vand og farvestrålende koralrev.
På sejlturen til Rok øerne, gør I korte stop ved Phi Phi Leh og Koh Haa. Her er der mulighed for at hoppe i vandet i naturskønne og eksotiske omgivelser og udforske både den thailandske skærgård ved Phi Phi Leh og det imponerende liv under havets overflade ved Koh Haa. Når I ankommer til Rok øerne bestemmer I selv, om I vil bruge tiden i vandet med snorkelmaske på, slappe af på stranden eller udforske øerne med kamera.
Der er en lækker frokost inkluderet i turen, inden I vender tilbage til hotellet og civilisationen.(GV-HKT112/KLK103)
Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: I James Bonds fodspor
Heldagsudflugt
Denne heldagsudflugt tager udgangs punkt i den lille ø, Khao Phing Kan, der også går under det mere mundrette navn James Bond Island. Øen kom på verdenskortet i Agent 007-filmen fra 1974, The Man with the Golden Gun. Den ligger i den smukke Phang Nga bugt, kendt for sine enorme kalkstensklipper og smaragdgrønne vand.
I starter dagen ved Koh Panak, hvor I til fods udforsker klippehulen og kommer helt tæt på disse fantastiske formationer. I kommer rundt på James Bond Island og ser blandt andet den berømte klippe Koh Tapu, som tager sig smukt ud på alverdens fotografier fra Thailand. I er her så tidligt, at I undgår de store turistmasser og kan nyde klippen i ro. I får mulighed for at tage en tur i kajak ved Lod Nai cave imellem klipper og mangroveskov inden I ankommer til Panyee Village, hvor I får serveret en skøn traditionel thai frokost. I slutter dagen af på stranden i Phang Nga bugten, hvor der er god tid til at slappe af og nyde solen. (GV-HKT110/KLK102+KS)
Turens varighed: 7.00-15.00. I hentes på hotellet kl. 4.30-6.00 og køres tilbage til hotellet, når turen slutter kl. 15.00.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket: Det bedste af Phuket
Halvdagstur
Brug en halv dag af jeres ferie på at udforske Phuket, der foruden skønne strande og frodig natur, byder på en rig og fascinerende kultur. Denne udflugt tager jer med rundt til de flotteste og vigtigste attraktioner omkring Phuket.
I starter med en imponerende udsigt over kysten fra Karon Viewpoint. I får en introduktion til buddhistiske traditioner og den buddhistiske livsstil ved Wat Chalong og I får et indblik i, hvordan asiatisk og europæisk arkitektur kan blandes ved Sino-Portuguesse Chinpracha House. I besøger naturligvis også den ikoniske Big Buddha statue, der står som et vartegn for Phuket.(GV-HKT001)
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Surin Islands
Heldagsudflugt
Surin øerne byder på et af Thailands bedste snorklingområder. Lange, brede og lavtliggende koralrev giver mulighed for at komme helt tæt på livet under havets overflade. Er I nybegyndere indenfor snorkling, er denne tur en oplagt mulighed for at blive fortrolig med masken og vandet uden at gå på kompromis med oplevelsen.
Øerne er et uspoleret paradis med lange hvide sandstande og grønne skove omgivet af turkisblåt hav. I gør flere stop undervej på sejladsen, blandt andet ved Ao Mae Yai, der er den bedst kendte strand i området. I kommer også til Surin National Park Beach, hvorfra der er gode vandreruter, hvilket giver et godt afbræk i de mange oplevelser i vandet.
Der bliver serveret frokost ved Surin National Park Beach. (GV-HKT114/KLK105)
Turens varighed: Kl. 5:30-17:00. I bliver hentet på jeres hotel og kørt tilbage, når turen slutter.
Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket: Det Thailandske køkken
Halvdagstur
Kom helt tæt på det thailandske køkken på denne halvdagstur. Dagen starter på det lokale marked, hvor hundredevis af eksotiske frugter, grønsager og krydderier ligger side om side. I får en introduktion til de ingredienser, der skal bruges i dagens ret.
Efterfølgende bliver I kørt til det lille landsted, der danner rammen om dagens madlavningsoplevelse. Her er der fred og ro langt væk fra storbyens larm. Køkkenet er indrettet efter de thailandske traditioner og menuen byder naturligvis på autentiske thairetter. Efter tilberedelsen af maden, kan I nyde et dejligt hjemmelavet måltid i smukke og rolige omgivelser, inden I bliver kørt tilbage til jeres hotel.(GV-HKT002)
Turen afgår dagligt, men er I afsted på en søndag, vil det være muligt at besøge Old Phuket Town.
Turen varer 4 timer og kan afgå kl. 9:00-13:00 eller 12:00-16:00.