The-ruten
Heldagstur
Oplev det traditionelle Mauritius når I på denne tur følger The-ruten. Væk sanserne til live og oplev hvordan den lokale rom og the, som vi kender den herhjemmefra, bliver til inden den lander på hylderne hos os. Turen tager jer tilbage til kolonitiden. I ser nogen af de største the-plantager og hvordan de friske theblade bliver høstet, tørret og klargjort.
I besøger det berømte ”Domaine des Aubeneaux” og dets smukke have. Ejendommen er et smukt hus bygget i kolonitiden, i 1872 af ejeren af Bois Chéri Plantation. The plantagen er den første, og største the-producent på Mauritius. Efter et besøg i huset kan I opleve den utroligt smukke have. Derefter bydes I på the-smagning, på balkonen med fantastisk udsigt til the-markerne.
The-fabrikken har ikke ændret sig meget siden den åbnede, og i en tur rundt på fabrikken kan forarbejdningen af de aromatiske blade ses helt tæt på, og ikke mindst duftes.
Efter besøg i the-plantagen går turen til Saint Aubin House, hvor der produceres vanilje og rom (der er smagsprøver) Der serveres vanilla-chicken til frokost, med udsigt over Saint Aubin House.


