Bangkok: River Kwai
Heldagstur
Fascinerende, nostalgisk og minderigt, er bare få ord som beskriver denne dag til Kanchanaburi-provinsen. I dag står River Kwai som et symbol for de mange tusinde allierede krigsfanger, som mistede livet under opførelsen af Broen Over Floden Kwai. Alt sammen foregik under japansk fangenskab i anden verdenskrig.
På turen besøger I Thailand-Burma Railway Museum, som fortæller om hele historien bag opførelsen af jernbanen. En lærerig og rørende oplevelse. Efter jernbanemuseet og JEATH War Cemetery, sejler I langs Maeklong-floden i en longtail-båd til den berømte bro River Kwai.
Efter frokost på en lokal restaurant, stiger I ombord på det lokale tog. Togturen er en stor oplevelse med en fantastisk udsigt langs floden Kwai. I kører ca. 1 time på sporet, som blev bygget af de allierede krigsfanger.(GV-BKK108)
Transport fra/til hotel er inkluderet.
Turens varighed: ca. 11 timer.


