Vietnam i dybden
15 dage, Grupperejse med engelsktalende rejseleder
En rejse gennem spektakulære landskaber hvor I bl.a. oplever historiske byer og stemningsfulde krigsmindesmærker. Rejsen går langs kysten fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh i syd. Undervejs skal I blandt meget andet på en sejltur i den smukke Halong Bugt, udforske den gamle havneby, Hoi An, besøge den pulserende Ho Chi Minh by og det naturskønne Mekong Delta.
Turbeskrivelse på engelsk (VN)
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Muong Thanh Luxury
Muong Thanh Luxury
Moderne hotel med god beliggenhed og store værelser.
Dagsprogram
Dag 1:
Ankomst Vietnam
Ved ankomst til Vietnams hovedstad afhentes I og køres til hotellet, hvor gruppen mødes. Byen er travl og rig på kultur. Små søer er spredt rundt i byen og indkapslet af travle gader og hemmelige gyder, der blot venter på at blive udforsket. Gå en tur omkring Hoan Kiem søen eller i den gamle bydel og lær den lidt at kende.
Dag 2:
Hanoi
Om formiddagen tager I på byrundtur til de vigtigste seværdigheder til f.eks. Den etbenede Pagode, Confucius Templet, Præsidentpaladset og Ho Chi Minhs ydmyg bolig. Han var en spartansk mand, der valgte ikke at bo i Præsidentpaladset. Om eftermiddagen nyder vi den gamle bydel til fods. Gaderne her er opkaldt efter de forskellige håndværk eller specialiteter, der blev udført som f.eks. Papirgaden, Silkegaden, Kurvegaden etc. Husene og butikkerne er smalle men faktisk ret dybe; de er lokalt kendt som rørbutikker. På fortovene sælger alskens spændende snacks, nudler, supper oma. Duften af mad blandes med lugten af røgelse fra små templer, der er ligger spredt rundt i området.
Dag 3:
Hanoi - Halong Bugten
Der er lidt fritid om formiddagen i Hanoi, inden I køres ud mod den spektakulære Halong Bugten i Tonkin bugten. Tusinder af kalkstensøer stiger på af det jadegrønne hav og skaber nogle fantastiske naturscenerier.
Dag 4:
Halong Bugten - Hué
Tidligt af sted og på sejltur i en junke i den smukke Halong bugt. Der gøres stop ved en spændende grotte og en lille strand. Her er fyldt med turistbåde, traditionelle junker og træsampaner, der glider gennem det smaragdgrønne hav. I nyder en dejlig frokost med fisk og skaldyr ombord på båden, inden I vender tilbage til et hotel i Hanoi for at friske jer op, inden vi går ombord på Genforeningsekspressen til Hué.
Dag 5:
Hué
I ankommer til Hué. Parfume-floden deler byen i to og har været inspiration for digtere og malere i mange århundreder. I eftermiddag tager I på sejltur ad Parfume-floden til den berømte, Tien Mu pagode, der er det ældste i Hué og også byens symbol.
Dag 6:
Hué
I dag er der besøg i Citadellet, beliggende på den venstre flodbred. Det blev bygget af Nguyen-dynastiet, Vietnams herskende kejsere fra begyndelsen af 1800-tallet til 1945, og er en tro kopi af Den forbudte By i Beijing. Resten af dagen er fri – besøg f.eks. nogle af Nguyen-dynastiets gamle gravmægler.
Dag 7:
Hué - Hoi An
Om formiddagen køres til Tu Hieu Pagode beliggende i en fyrreskov nær for byen. I hører munkenes morgensang og kan derefter deltage i en meditationstime ledet af hovedmunken, som vil forklare, hvordan meditation er central for buddhismen og fremmer ro i sindet. Han vil derefter lede en meditationssession for jer i et stille hjørne af templet. Retur til Hue for morgenmad inden I kører den naturskønne vej videre til Hoi An gennem Hai Van Passet. Her er landsbyer med stråtækte træhuse, limegrønne rismarker og en smuk udsigt over havet. Der gøres stop i Danang for besøg i Cham Museum, der har en fin samling af Cham-skulpturer. Videre over Marmorbjergene til det hvide sand på den populære China Beach, inden I når UNESCOs verdensarvsbyen, Hoi An.
Dag 8:
Hoi An
I det 17. og 18. århundrede var Hoi An en af de travleste, internationale handelshavne i Sydøstasien, og den har siden da bevaret sin middelalderlige charme i mange af sine gamle bygninger, der er fremragende restaureret ved hjælp fra UNESCO. Dagen er fri, og vi kan foreslå at besøge Den japanske Bro, nogle af de kinesiske templer og ikke mindst den gamle bydel, hvor der er mange butikker, barer og restauranter. I kan også tilkøbe en udflugt til landsbyen My Lai, hvor massakren foregik tilbage i 1968. I kan også tage på fisketur ved Thu Bon River Delta og lære, hvordan man fisker med de traditionelle kastenet og prøve at ro i de små runde kurvebåde.
Dag 9:
Hoi An
I dag skal I på udflugt til Chamdynastiets tempelkompleks, My Son. I 1000 år formåede man at afværge angreb fra både vietnameserne og kineserne, før de blev overvundet af vietnameserne i det 15. århundrede. Det er stedet med de mest imponerende Cham ruiner, på trods af at meget blev ødelagt af bomber i 1960'erne. Eftermiddagen er fri i Hoi An. Prøv f.eks. et madlavningskursus på en byens restauranter eller tag en tur på den nærliggende strand.
Dag 10:
Hoi An - Mekong Delta
Efter en kort køretur til Danang lufthavn flyver I til Ho Chi Minh City, hvorfra I kører sydpå til Ben Tre i Mekong Deltaet. Omgivet af frodigt og frugtbart land har området små landsbyer og svajende kokospalmer. I tager den lokale færge til en nærliggende landsby, som skal udforskes med ”trishaw”. Senere går I ombord på en sampan (lille kinesisk træbåd) og sejler langs de smalle kanaler, der løber fra Mekong-floden. Efter frokost i et lokalt hus har I lidt tid til at udforske området yderligere, inden I returnerer til Ben Tre med båd, hvor I overnatter i homestay.
Dag 11:
Mekong Delta - Ho Chi Minh
Morgenen tilbringes ved Mekong floden, og I møder nogle lokale arbejder, der viser hvordan kokosnødder behandles. Der er også tid til en gå- eller cykeltur langs kanalerne. Senere kører I tilbage til Ho Chi Minh City.
Dag 12:
Ho Chi Minh
						Rundtur i Ho Chi Minh til fods i Old Saigon, nu kaldet Distrikt 1, til bl.a. Notre Dame Katedralen, Det flotte Centralpostkontor og nogle af de gamle franske kolonihoteller som f.eks. Rex Hotel. Dernæst køres til Genforeningspaladset og Krigsrestmuseet. Om eftermiddagen oplever I en anden side af byen med et besøg i det travle Distrikt 3, der er en labyrint af smalle gader med små boder og lokale markeder, hvor der sælges alt fra frugt til dvd'er. I passerer huse, kirker og skoler, det alle ligger klemt inde i små bygninger i de smalle gyder. Det er et fascinerende samfund og blot et stenkast fra byens centrum. I skal nyde en traditionel, vietnamesisk kaffe og en ”banh mi” – en nybagt, fransk baguette med lækkert fyld.
Sluttelig besøger i en såkaldte hemmelige våbenbunker, beliggende i et stille kvarter og gemt bag en lem i gulvet, der skjuler en kælder fyldt med rifler, granater og ammunition. Bunkeren spillede en nøglerolle i TET-offensiven i 1968, og fungerede som base hvorfra Viet Congs "Team 5" begyndte deres angreb.					
Dag 13:
Ho Chi Minh - Cu Chi Tunnellerne
I tager en kort køretur ud af byen til de berygtede Cu Chi Tunneler, der dannede en utrolig underjordisk kommandobase for de 10.000 Viet Cong-tropper, der var en vigtig del af Tet-offensiven i 1968. Det er mulighed at kravle gennem en lille, specielt tilpasset del af tunnellerne, hvis I bil opleve de små og klaustrofobiske forhold, soldaterne levede i. Retur til Ho Chi Minh, hvor resten af dagen er fri.
Dag 14:
Afrejse Vietnam
Rundrejsen ender i Ho Chi Minh, og I køres til lufthavnen for fly retur til Danmark..
Priser
Prisen inkluderer
- Flybillet Danmark-Hanoi og Ho Chi Minh-Danmark
- Skatter og afgifter
- Rundrejse med engelsktalende guide
- 11 nætter på standard hotel, 1 nat enkelt homestay, 1 nat i tog
- 2 x morgenmad, 2 x frokost, 1 x aftensmad
- Tur i følge program
- Transport i båd, bus, fly og tog
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Ikke inkluderet i prisen
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
- Øvrige måltider
Om "Turen begynder - Turen slutter"
Bemærk at dato for "Turen begynder" er den dag du mødes med gruppen på rejsemålet. Afrejse fra Danmark kan være dagen før nævnte dato. "Turen slutter" er den sidste dag på Explore turen, dvs. afrejsedato fra rejsemålet.
At rejse med Explore
Rejserne foregår i små internationale grupper på max. 10-16 personer med engelsktalende turleder. Typisk vil halvdelen af gruppen bestå af par og den anden halvdel singler. Minimumsalder er 14 år. Med mindre andet er beskrevet er indkvarteringen baseret på "delt dobbeltværelse". Der er således ikke tillæg for at rejse alene, hvis man deler værelse med en anden rejsende. På nogle ture kan der dog mod betaling bestilles enkeltværelse.



 
				