Storby og strand i Ho Chi Minh og Phan Thiet
15 dage, Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport
Tilbud til det sydlige Vietnam, hvor I bor på skønne boutique hoteller - centralt i Ho Chi Minh og på den fine strand i Phan Thiet. Sydvietnams hovedstad, der er en fascinerende storby med masser af historie, spændende markeder og smukke bygninger.
I bor centralt, så I kan gå til det meste. Ønsker I at booke udflugter, kan I enten gøre det hjemmefra eller i receptionen på jeres hotel. Fra Ho Chi Minh fortsætter I til Phan Thiet. Her slapper I af i skønne omgivelser og bor 8 nætter på stranden. Glæd jer til det lokale liv, til at udforske byen på cykel eller i cyklo og de gæstfrie vietnameser.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Liberty Central Saigon
Liberty Central Saigon
Liberty Central Saigon Hotel er en luksuriøs indkvartering beliggende i hjertet af byen.
Dette elegante hotel tilbyder en perfekt kombination af moderne faciliteter og traditionel charme.
Der er bar og pool på toppen med panorama udsigt over byen.
Værelserne er smagfuldt indrettet med komfortable møbler og moderne bekvemmeligheder. Hotellet har også et udvalg af spisesteder, der serverer lækre retter fra både det lokale og internationale køkken. I kan nyde en forfriskende dukkert i hotellets pool, slappe af i saunaen eller træne i fitnesscentret.
Bamboo Village
Bamboo Village
Bamboo Village Phan Thiet er et helt fantastisk boutique resort, med masser af charme og personlighed. Her bor I direkte til skøn sandstrand, få min fra byen, i en smuk tropisk have med mange små oaser hvor I kan gå på opdagelse.
Hotellet har en både hyggelige bungalows og rummelige værelser, alle spredt i haven og med balkon eller terrasse. De er indrettet i moderne vietnamesisk stil og har alle ønskelige faciliteter som aircondition, minibar kaffe/the faciliteter mm.
Fra hotellets reception kan der bookes ture til feks. Sand Dune, Cham Temple, Lotus Lake eller I kan forsøge jer med Kitesurfing fra stranden. Når I trænger til lidt afslapning er her spa-afdeling og mulighed for yoga på stranden.
Fra hotellets restaurant serveres lækre vietnamesiske fusionsretter og også mad fra det internationale køkken.
Resortet er det et af de bedste på Phan Thiet og har mange gen-besøg.
 
Alternative
La Siesta Premium Saigon
La Siesta Premium Saigon
En enestående oplevelse venter jer på La Siesta Premium Saigon. Beliggended centralt i Distrikt 1 i pulserende omgivelser med travle restauranter og underholdningssteder, og alligevel kun et stenkast fra byens ikoniske vartegn og attraktioner. Lækre værelser og suiter med alle tænkelige faciliteter, en afslappet restaurant 24/7, en raffineret vietnamesisk restaurant og en livlig Sky Bar & lounge.
											The Anam Mui Ne
The Anam Mui Ne
The Anam Mui Ne er et luksuriøst top hotel beliggende i det naturskønne Mui Ne-område. Elegante værelser og suiter er indrettet med omhu med spektakulær udsigt over havet eller de frodige omgivelser. Hotellet byder desuden på en række faciliteter såsom gourmetrestauranter, swimmingpools, spa og fitnesscenter.
Stilen er indokinesisk interiør der giver et eksklusivt præg over hele hotellet. The Anam Mui Ne er for nylig blevet optaget i den fornemme Small Leading Hotels of the World.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Kastrup på til Ho Chi Minh med 1 flyskift.
Dag 2:
Ankomst Ho Chi Minh
Ved ankomst i Ho Chi Minh lufthavn venter jeres chauffør og kører jer til jeres hotel, der er beliggende i hjertet af byen.
- Overnatning: Liberty Central Saigon
Dag 3-5:
Ho Chi Minh
Ho Chi Minh er en by med mange kontraster - det simple liv langs Mekong floden sker side om side med moderne shoppingcentre og historiske bygninger. Fra jeres hotel kan I gå til floden og de mange fine seværdigheder, byen har at byde på. Der er blot 10 min. gang til det farverige Ben Than marked, og det smukke gamle rådhus ligger 5 min. fra hotellet. Brug dagene med at udforske byen, tage på ture til f.eks. Cu Chi tunnelerne eller en sejltur på Mekong floden. Udflugterne kan bestilles hjemmefra eller hos conciergen på hotellet.
- Overnatning: Liberty Central Saigon
- Forplejning: Morgenmad
Dag 6:
Ho Chi Minh - Phan Thiet
Efter morgenmaden afhentes I og køres til Phan Thiet. Turen tager ca. 5 timer, og I har bilen for jer selv, så I kan selv bestemme, om der skal stoppes undervejs. Ved ankomst checkes ind på hotellet.
- Overnatning: Bamboo Village
- Forplejning: Morgenmad
Dag 7-14:
Phan Thiet
Phan Thiet by er en gammel fiskerby, og her kan I nyde synet af de farverige både, der kommer ind med dagens fangst og de mange lokale handlende. I bor direkte til en fantastisk strand, og omkring resortet er der et udvalg af små restauranter og boder. Brug dagene til afslapning ved poolen og på stranden, nyd en dejlig spa-behandling, tag på tur til de lyserøde vandreklitter eller tag kabelbanen til toppen af Ta Cu Mountain, hvorfra der er en fantastisk udsigt over kysten.
- Overnatning: Bamboo Village
- Forplejning: Morgenmad
Dag 15:
Hjemrejse Vietnam
Dagen for afrejse. I afhentes på resortet og køres til Ho Chi Minh Lufthavn, hvorfra hjemrejsen påbegyndes.
Dag 13:
Ankomst Danmark
Priser
Rejsen inkluderer
- Flybillet Danmark - Ho Chi Minh t/r
- Private transfers
- Rundrejse jvfr. program med privat guide og chauffør
- 4 nætter på Liberty Saigon Centre i deluxe værelse med morgenmad
- 8 nætter på Bamboo Village i deluxe værelse med morgenmad
- Alle skatter og afgifter
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Ikke inkluderet
- Afbestillingsforsikring (7% af prisen)
- Rejseforsikring
- Forplejning der ikke er anført i programmet
Generelle betingelser
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter
 
							Ho Chi Minh: Sejlads på Cai Be River
Heldagsudflugt
I bliver hentet på jeres hotel i Ho Chi Minh og kørt til Cai Be floden, hvor en båd venter på jer. Herfra sejler I fredeligt langs floden. Fra båden kan I observere lokale sælgers livlige aktiviteter, når de handler fra deres fyldte både.
I ankommer til en lille lokal landsby, hvor I besøger en familieejet produktion af rispapir og ris kiks. En lokal familie inviterer jer ind til en traditionel frokost, hvor I får mulighed for at få et indblik i de lokales hverdag. Efter frokosten sejler I til Vinh Long, hvorfra I bliver kørt tilbage til Ho Chi Minh og jeres hotel. (VN74A)
Frokost er inkluderet i udflugten.
 
							Ho Chi Minh: Lokal produktion ved Mekong floden
Heldagsudflugt
I bliver hentet ved jeres hotel og kørt til landsbyen Ben Tre. Herfra en båd der sejler jer ned ad den store Mekong flod mod Son Phu. Her besøger I et kokosnøddeværksted, en lokal pomelo-plantage og en fiskefarm, hvor I vil blive introduceret til den lokale produktion.
Efterfølgende sejler I til Ms. Mai's, hvor I får serveret en lækker frokost bestående af lokale specialiteter. Sejlturen fortsætter på Cai Cam floden i en traditionel sampan båd inden I lægger til og bliver kørt tilbage til Ho Chi Minh. (VN75C)
Frokost er inkluderet i udflugten.
 
							Ho Chi Minh: Cu Chi tunnellerne
Halvdagsudflugt
Som bevis på det vietnamesiske folks vedholdenhed finder I ca. 40km nordvest for Ho Chi Minh, det imponerende tunnelsystem Cu Chi. Tunnellerne er en labyrint af smalle gange, som blev brugt som gemmesteder under Vietnamkrigen.
I kommer ned i en lille del af det veludviklede tunnelsystem og bliver vidner til en historisk fortælling, der ikke går langt tilbage.(VN76F)
 
							Ho Chi Minh: Saigons baggårde
2,5 timer
Denne byvandring tager jer med bag facaden og helt ind i Saigons gyder og baggårde. I bevæger jer til fods ad små gader og kommer helt tæt på den lokale beboelse og de lokale markeder, hvor de lokale selv handler og turisterne sjældent kommer.
I får den autentiske oplevelse med duften fra de små madboder og synet af eksotiske frugter og grønsager. Stemningen er hektisk og livlig, når de lokale laver forretning.
Byvandringen tager jer også med til det gamle Saigons hemmelige våbenlager, hvor våben blev indsamlet og skjult for senere at blive brugt i de såkaldte Tet Offensive-angreb d. 30 januar 1968.(VN76A)
 
							Ho Chi Minh: Ho Chi Minh i dybden
Heldagsudflugt
Brug en hel dag på at komme helt ind under huden på Ho Chi Minh og dens spændende historie. Byen er i dag et mix af historiens vingesus, krydret med vestens moderne påvirkning. Her lever fortiden og nutiden side om side.
Udflugten starter med et stop ved den ikoniske bygning Central Post Office og området omkring Notre Dame Katedralen. I løbet af dagen kommer I rundt til blandt andet det historiske museum, Reunification paladset, krigsmuseet, besøg på et lokal marked i China Town, samt tempelbesøg. En lækker traditionel frokost nydes på en lokal restaurant. (VN77B)
Frokost er inkluderet i udflugten.
 
							Ho Chi Minh: Saigon byvandring
Halvdagsudflugt
Byvandringen tager jer med rundt til det tidligere Saigons historiske højdepunkter og forener disse med Ho Chi Minhs modernitet. Højdepunkterne på denne udflugt er Reunification paladset, Central Post Office, området omkring Notre Dame katedralen og et lokalt tempelbesøg.
I slutter dagen af på et lokalt marked i China Town. (VN77A)
 
							Ho Chi Minh: Mekong deltaet i speedbåd
Heldagsudflugt
Nyd en scenisk speedbådstur til Mekong deltaet. I går ombord på båden i District 1 og sejler ad de autentiske kanaler i Saigon floden mod Mekong deltaet i et område, hvor de fleste turister ikke kommer.
Turen giver et indblik i den travle hverdag, hvor fragtbåde, butikker og huse langs flodbredden skaber en livlig aktivitet. Sejladsen krydres med besøg på lokale markeder og i små landsbyer undervejs. Turens højdepunkt er en messe i Cao Dai templet inden I nyder en frokost på en lokal skole, drevet af velgørenhed. (VN81)
Frokost er inkluderet i udflugten.
 
							Ho Chi Minh: Saigon på Vespa
halvdagsudflugt
Gør som de lokale og tag rundt i byen på en Vespa. Vespaen er vietnamesernes foretrukne transportmiddel, så en byrundtur på to hjul, vil både give en autentisk og intim oplevelse af byen.
I bliver hentet på jeres hotel om morgenen. Turen starter imens byen langsomt vågner. I kører ad de små sidegader og smalle gyder, så I får et indblik i den lokale kultur og levevis. Turen koncentrerer sig om det gamle Saigon og China Town med fokus på at tage jer med til de mere ukendte sider af byen, hvor turisterne ikke kommer. (VN80A)
 
							Ho Chi Minh: Det Vietnamesiske køkken
Halvdagsudflugt
I starter jeres madlavnings kursus med et besøg på det lokale marked i selskab med jeres lokale kok. Her lærer I om de forskellige ingredienser, herunder krydderier i det vietnamesiske køkken. Når I har købt ind til dagens måltid går I i køkkenet og tilbereder et lækkert traditionelt måltid.
Undervejs bliver I grundigt guidet af kokken, så I kan tage jeres nye færdigheder med hjem i jeres eget køkken. Måltidet skal I selvfølgelig nyde efterfølgende. (VN77C)
Frokost er inkluderet i udflugten.



 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				