5* Luksus rejse – Storby & strand – Business Class
10 dage
Oplev den fantastiske metropol, Ho Chi Minh City samt udflugter til Mekong Deltaet og de berømte Cu Chi tunneller. I bor på det skønne 4* Hotel Majestic Saigon, der er bygget i kolonistil og har en skøn tagterrasse med udsigt over floden. Efter nogle dejlige dage, køres I til det lille fiskerområde, Mui Ne i nærheden af Phan Thiet. Her bor I på det 5-stjernede The Anam Mui Ne. Det charmerende hotel er beliggende direkte ud til det azurblå hav. Alle værelser er stilfuldt indrettet i kolonistil i en blanding af gammelt og nyt. Rejsen foregår på business class med fast track og lounge adgang i alle lufthavne.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Majestic Saigon Hotel
Majestic Saigon Hotel
Smukt, fransk kolonistilshotel beliggende centralt i Saigon. Fra den fantastiske tagterrasse på 9. etage har I en vidunderlig udsigt over floden. Allerede når I træder ind i lobbyen, vil I lægge mærke til de mange små detaljer, der afspejler, at I er kommet til et historisk hotel. Kolonistilen er bevaret til fulde - stuk og sildeparket samt smukke møbler i teaktræ pryder alle rummene og giver en fornemmelse af at være sat tilbage i tiden. Her er en mindre swimmingpool, fitness og morgenmaden spises på tagterrassen med udsigt til livet på floden. Værelserne er holdt i kolonistil med mange smukke detaljer og har alle moderne faciliteter inklusiv gratis wifi. Hotellet ligger ved floden i Ben Thanh distriktet, hvor I har seværdigheder og markeder i gåafstand.
The Anam Mui Ne
The Anam Mui Ne
The Anam Mui Ne er et luksuriøst top hotel beliggende i det naturskønne Mui Ne-område. Elegante værelser og suiter er indrettet med omhu med spektakulær udsigt over havet eller de frodige omgivelser. Hotellet byder desuden på en række faciliteter såsom gourmetrestauranter, swimmingpools, spa og fitnesscenter.
Stilen er indokinesisk interiør der giver et eksklusivt præg over hele hotellet. The Anam Mui Ne er for nylig blevet optaget i den fornemme Small Leading Hotels of the World.
Dagsprogram
Dag 1:
Danmark - Ho Chi Minh City
Afrejse fra Kastrup på business class til Ho Chi Minh med 1 flyskift. Undervejs kan I nyde lounge adgang og fast track i alle lufthavne samt fantastisk service ombord.
Dag 2:
Ankomst Ho Chi Minh City
Ved ankomst i Ho Chi Minh lufthavn venter jeres chauffør og kører jer til Hotel Majestic Saigon, beliggende i hjertet af byen.
- Overnatning: Majestic Saigon Hotel
Dag 3:
Udflugt til Cu Chi Tunellerne
Efter morgenmaden er der afgang til de berømte Cu Chi Tunneller, beliggende 75 km nordvest for byen. Her byggede vietcong soldaterne et utroligt tunnelsystem i ned til 5 etager under jorden med smalle tunneller - nærmest lige under de amerikanske styrker. Tunnelsystemet er mere end 240 km langt og er udelukkende bygget med håndkraft. Afhængig af årstiden kan man undervejs opleve bønder enten høste eller plante ris. I er retur på hotellet først på eftermiddagen.
- Overnatning: Majestic Saigon Hotel
- Forplejning: Morgenmad
Dag 4:
Udflugt til Mekong Deltaet
Dagens udflugt er en heldagstur til Mekong-deltaet. Turen foregår med motorbåd, og I passerer smukke landskaber med rismarker. Der er rig lejlighed til at se, hvordan vietnameserne lever langs flodbredden, som f.eks. ved at forarbejde kokosnødder, der omdannes til ”kokosnøddekul”. I går fra borde og står på cyklerne til en gård, der dyrker ”Suong Sam” planten, der ofte benyttes i det sydøstasiatiske køkken. Den bruges især til dessertgele eller lækre forfriskninger. I landsbyen bydes på frokost hos en lokal familie. I skal efterfølgende på tur i en sampan, der sejler jer gennem skønne landskaber i de smalle kanaler, der er spækket med vandkokos palmer. I køres retur til Ho Chi Minh.
- Overnatning: Majestic Saigon Hotel
- Forplejning: Morgenmad
Dag 5:
Ho Chi Minh City - Mui Ne
Efter morgenmaden afhentes I på hotellet og køres til Mui Ne, beliggende lidt nord for Phan Thiet. Turen tager ca. 5 timer. I har bilen for jer selv, så I kan selv bestemme, om der skal stoppes undervejs. Jeres skønne resort, The Anam Mui Ne, ligger direkte ned til Mui Ne Stranden.
- Overnatning: The Anam Mui Ne
- Forplejning: Morgenmad
Dag 6-8:
Mui Ne
Mui Ne ligger 11 km fra Phan Thiet by, der er en gammel fiskerby. Her kan I nyde synet af de farverige både, der kommer ind med dagens fangst. Jeres hotel ligger lidt udenfor byen i fredelige omgivelser på den 6 km lange strand. Omkring resortet er der et udvalg af små restauranter og boder, og inde i selve byen er udvalget større.
Brug dagene til afslapning ved poolen og på stranden, nyd en dejlig spa-behandling, tag på tur til de lyserøde vandreklitter eller tag kabelbanen til toppen af Ta Cu Mountain, hvorfra der er en fantastisk udsigt over kysten.
- Overnatning: The Anam Mui Ne
- Forplejning: Morgenmad
Dag 9:
Hjemrejse
I afhentes på resortet og køres til Ho Chi Minh Lufthavn, hvorfra hjemrejsen påbegyndes på business class retur til Danmark
- Forplejning: Morgenmad
Dag 10:
Ankomst til Danmark
Priser
Rejsen inkluderer
- Flybillet Danmark - Ho Chi Minh City t/r på business class
- Private transfers på hele rejsen
- 3 nætter på Hotel Majestic Saigon i deluxe værelse med morgenmad
- 1 halvdags uddlugter til Cu Chi Tunnellerne
- 1 heldagsudflugt til Ben Tre (Mekong Deltaet)
- 6 nætter på The Anam Mui Ne i deluxe værelse med morgenmad
- Alle skatter og afgifter
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder
- Opgradér til Premium Deluxe værelse med havudsigt på The Anam Mui Ne for kr. 1.700,-
- Rejsen kan forlænges med ekstra nætter.
Ikke inkluderet
- Afbestillingsforsikring (7% af prisen)
- Rejseforsikring
- Forplejning der ikke er anført i programmet
Generelle betingelser
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter
Ho Chi Minh: Sejlads på Cai Be River
Heldagsudflugt
I bliver hentet på jeres hotel i Ho Chi Minh og kørt til Cai Be floden, hvor en båd venter på jer. Herfra sejler I fredeligt langs floden. Fra båden kan I observere lokale sælgers livlige aktiviteter, når de handler fra deres fyldte både.
I ankommer til en lille lokal landsby, hvor I besøger en familieejet produktion af rispapir og ris kiks. En lokal familie inviterer jer ind til en traditionel frokost, hvor I får mulighed for at få et indblik i de lokales hverdag. Efter frokosten sejler I til Vinh Long, hvorfra I bliver kørt tilbage til Ho Chi Minh og jeres hotel. (VN74A)
Frokost er inkluderet i udflugten.
Ho Chi Minh: Lokal produktion ved Mekong floden
Heldagsudflugt
I bliver hentet ved jeres hotel og kørt til landsbyen Ben Tre. Herfra en båd der sejler jer ned ad den store Mekong flod mod Son Phu. Her besøger I et kokosnøddeværksted, en lokal pomelo-plantage og en fiskefarm, hvor I vil blive introduceret til den lokale produktion.
Efterfølgende sejler I til Ms. Mai's, hvor I får serveret en lækker frokost bestående af lokale specialiteter. Sejlturen fortsætter på Cai Cam floden i en traditionel sampan båd inden I lægger til og bliver kørt tilbage til Ho Chi Minh. (VN75C)
Frokost er inkluderet i udflugten.
Ho Chi Minh: Cu Chi tunnellerne
Halvdagsudflugt
Som bevis på det vietnamesiske folks vedholdenhed finder I ca. 40km nordvest for Ho Chi Minh, det imponerende tunnelsystem Cu Chi. Tunnellerne er en labyrint af smalle gange, som blev brugt som gemmesteder under Vietnamkrigen.
I kommer ned i en lille del af det veludviklede tunnelsystem og bliver vidner til en historisk fortælling, der ikke går langt tilbage.(VN76F)
Ho Chi Minh: Saigons baggårde
2,5 timer
Denne byvandring tager jer med bag facaden og helt ind i Saigons gyder og baggårde. I bevæger jer til fods ad små gader og kommer helt tæt på den lokale beboelse og de lokale markeder, hvor de lokale selv handler og turisterne sjældent kommer.
I får den autentiske oplevelse med duften fra de små madboder og synet af eksotiske frugter og grønsager. Stemningen er hektisk og livlig, når de lokale laver forretning.
Byvandringen tager jer også med til det gamle Saigons hemmelige våbenlager, hvor våben blev indsamlet og skjult for senere at blive brugt i de såkaldte Tet Offensive-angreb d. 30 januar 1968.(VN76A)
Ho Chi Minh: Ho Chi Minh i dybden
Heldagsudflugt
Brug en hel dag på at komme helt ind under huden på Ho Chi Minh og dens spændende historie. Byen er i dag et mix af historiens vingesus, krydret med vestens moderne påvirkning. Her lever fortiden og nutiden side om side.
Udflugten starter med et stop ved den ikoniske bygning Central Post Office og området omkring Notre Dame Katedralen. I løbet af dagen kommer I rundt til blandt andet det historiske museum, Reunification paladset, krigsmuseet, besøg på et lokal marked i China Town, samt tempelbesøg. En lækker traditionel frokost nydes på en lokal restaurant. (VN77B)
Frokost er inkluderet i udflugten.
Ho Chi Minh: Saigon byvandring
Halvdagsudflugt
Byvandringen tager jer med rundt til det tidligere Saigons historiske højdepunkter og forener disse med Ho Chi Minhs modernitet. Højdepunkterne på denne udflugt er Reunification paladset, Central Post Office, området omkring Notre Dame katedralen og et lokalt tempelbesøg.
I slutter dagen af på et lokalt marked i China Town. (VN77A)
Ho Chi Minh: Mekong deltaet i speedbåd
Heldagsudflugt
Nyd en scenisk speedbådstur til Mekong deltaet. I går ombord på båden i District 1 og sejler ad de autentiske kanaler i Saigon floden mod Mekong deltaet i et område, hvor de fleste turister ikke kommer.
Turen giver et indblik i den travle hverdag, hvor fragtbåde, butikker og huse langs flodbredden skaber en livlig aktivitet. Sejladsen krydres med besøg på lokale markeder og i små landsbyer undervejs. Turens højdepunkt er en messe i Cao Dai templet inden I nyder en frokost på en lokal skole, drevet af velgørenhed. (VN81)
Frokost er inkluderet i udflugten.
Ho Chi Minh: Saigon på Vespa
halvdagsudflugt
Gør som de lokale og tag rundt i byen på en Vespa. Vespaen er vietnamesernes foretrukne transportmiddel, så en byrundtur på to hjul, vil både give en autentisk og intim oplevelse af byen.
I bliver hentet på jeres hotel om morgenen. Turen starter imens byen langsomt vågner. I kører ad de små sidegader og smalle gyder, så I får et indblik i den lokale kultur og levevis. Turen koncentrerer sig om det gamle Saigon og China Town med fokus på at tage jer med til de mere ukendte sider af byen, hvor turisterne ikke kommer. (VN80A)
Ho Chi Minh: Det Vietnamesiske køkken
Halvdagsudflugt
I starter jeres madlavnings kursus med et besøg på det lokale marked i selskab med jeres lokale kok. Her lærer I om de forskellige ingredienser, herunder krydderier i det vietnamesiske køkken. Når I har købt ind til dagens måltid går I i køkkenet og tilbereder et lækkert traditionelt måltid.
Undervejs bliver I grundigt guidet af kokken, så I kan tage jeres nye færdigheder med hjem i jeres eget køkken. Måltidet skal I selvfølgelig nyde efterfølgende. (VN77C)
Frokost er inkluderet i udflugten.


