USA
Rejser til USA
USA er i sandhed kontrasternes og mulighedernes land. Hvad enten I er til pulserende metropoler som New York og Los Angeles, drages af fantastisk naturscenerier i nationalparkerne, finder stilheden på den vidtstrakte prærie, elsker at solbade på lækre strande i Florida, tiltrækkes af de historiske områder i New England eller imponeres af Washingtons ikoniske monumenter, så er I havnet det rigtige sted.
På en kør-selv-ferie i USA kan I i løbet af kort tid opleve fantastisk natur, storbyer, ørken og hav.
Alle vores rejser til USA kan skræddersyes efter jeres ønsker til indhold og rejselængde. Kontakt os for forslag på tlf. eller mail: info@drommerejser.dk
Individuelle Rejser
søg her
Om USA
Kør-selv-ferie i bilens hjemland
Hvis man lige ser bort fra byerne New York og San Francisco, så er den bedste og mest fleksible rejseform i USA bilen. Og hvad skulle da også være mere oplagt end at opleve USA, bilernes eget land på en kør-selv-ferie. Tag et kig på vores fast tilrettelagte ture, hvor der er sørget for, at I får set de mest interessante områder, mulighed for at besøge mange af de kendte attraktioner og rig lejlighed til at opleve den spændende natur og de charmerende byer. Det kan også være at, I har jeres helt egne rejseønsker til rute og indhold, og så sammensætter vi gerne rejsen med fly, bil og hoteller ud fra det.
Stor, større, størst
USA er et kæmpe land - ca. 4.500 km fra øst til vest og 2.500 fra nord til syd, så en rejse til USA kræver god planlægning.
Det nordøstlige USA
I det østlige USA er New York et oplagt valg for en lille uges storbyferie. Hvem kender ikke ”The Big Apple”, byen med Frihedsgudinden, Wall Street og Central Park på Manhattan.
Også Washington med Det hvide Hus, Arlington Kirkegården og Capitol Hill er steder man ofte ser i TV og på film, og som bestemt kan anbefales. Niagara vandfaldene på grænsen til Canada er omgivet af de store søer, der imponerer med sine massive vandmasser, mens landskaberne i New England er noget af det smukkeste, man kan opleve, når træer og buske iklæder sig gyldne efterårsfarver.
Florida – The Sunshine State
I Florida kan I finde stort set alt det, der skal til for at få den perfekte ferie. Her er kilometervis af hvide strande, et sandt overflødighedshorn af attraktioner, et subtropisk/tropisk klima, gode hoteller og ikke mindst et prisniveau, der hører til de laveste i USA. Florida er et eldorado for fans af forlystelsesparker og af udendørsoplevelser i det hele taget. Naturligvis skal I opleve nogle af de mange kendte forlystelsesparker, nyde de fantastiske strande og besøge Everglades National Park, der er Nordamerikas eneste fredede subtropiske vådområde med et helt fantastisk dyreliv. Det er også det eneste sted i verden, hvor krokodiller og alligatorer lever side om side. Området opleves bedst ombord på en airboat. I Florida er afstandene ikke større, end at der aldrig er langt til dejlige strande, god shopping eller fantastiske spisesteder.
Det Vestlige USA
Californien er indgrebet af den amerikanske drøm. Hvem har ikke drømt om at køre ad den legendariske Highway 1 fra San Francisco med Alcatraz og Golden Gate til imponerende Los Angeles også kaldet Englenes by. Los Angeles er egentligt en masse mindre byer, der er smeltet sammen til en vidtstrakt metropol ud til Stillehavet. Besøg strandene mondæne Santa Monica og finurlige Venice Beach.
Gå i filmstjernenes fodspor på The Walk of Fame i Hollywood, lad dig imponere af de gigantiske villaer i Beverly Hills og naturligvis de kendte forlystelsesparker. På rundrejsen i det vestlig USA venter masser af fantastiske oplevelser lige fra solrige San Diego i syd, til de grønne vinmarker i Napa Valley, stegende hede i Death Valley et dagsridt fra det afsindige projekt, der endte med at blive til spillebyen Las Vegas. Fra skyhøje hotelkomplekser i Vegas til de gigantiske Redwood træer i Sequoia National Park. Og apropos nationalparker, så er der ikke mange steder i verden, hvor man på samme ferie kan opleve så mange og så forskellige naturparker som i det vestlige USA.
Nationalparker for enhver smag
Oplev populære Yosemite ikke langt fra San Fransisco og imponerende Grand Canyon, Zion og Bryce Canyon omkring Las Vegas, legendariske Monument Valley som er ren John Wayne western stemning, mens Mesa Verde National Park er historisk indianerland med de 6000 år gamle Anasazi-ruiner. I Yellowstone kan I opleve vilde bisoner, og i Everglades skal I tage jer i agt for glubske alligatorer og krokodiller.
”How are you”
Amerikanerne er et kapitel for sig selv – de fleste er utrolig imødekommende, og selv om deres ”how are you” ikke skal tages som en opfordring til en længere redegørelse for ens velbefindende, kan man som turist roligt indlede en snak og få nye venner - om ikke for livet - så for en time eller to. For nok kan amerikanerne virke overfladiske, og ikke mange andre steder værner man tydeligere om den private ejendomsret og retten til at forsvare den, men amerikanernes gæstfrihed og umiddelbare nysgerrighed er slående og for mange meget overraskende.