Glamping i Sydthailand – 500 Rai og Khao Lak
Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport
Tag på en eventyrlig rejse til Thailand - på luksustømmerflåder i Khao Sok Nationalpark og strandferie ved Khao Lak.
Vågn op til gibbonabernes kalden, tag en sejltur i jeres egen havkajak og fortsæt dagen med vandring i junglen. Denne rejse har alt hvad I kan ønske jer af oplevelser inkluderet når I bor 4 dage/3 nætter i Khao Sok Nationalpark.
Rejsen er kombineret med strandferie i fredelige Khao Lak, hvor I kan booke flere ture hvis I ikke er mættede.
En rejse hvor hele familien kommer hjem med kufferten fuld af skønne minder.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Orchidacea Resort Kata
Orchidacea Resort Kata
Et hotel med 3* men som på stemning, venlighed og personlighed har 5 store stjerner hos os.
Orchidacea Resort ligger i den sydlige ende af Kata-bugten, lige ved den hyggelige by og kun en kort tur over vejen fra stranden. Det er et hotel med mange tilbagevendende gæster - og det forstår vi godt. Hotellet er familieejet, og stemningen er hyggelig hvilket også gør at de er i stand til at fastholde deres personale i mange år.
Her kan I vælge mellem at bo på superior værelserne med udsigt til pool og have, eller i deluxe værelserne med udsigt over Kata-bugten. Hotellet ligger op ad en skråning og der er mange trapper, så det er ikke egnet for gangbesværede. Men udsigten fra toppen er fantastisk. Værelserne er store og lyst indrettede, og med stor balkon. De har alle moderne faciliteter.
På hotellet er der pool område med jacuzzi og separat børnepool, poolbar, restaurant samt mulighed for massage. Der kan bookes udflugter fra hotellet.
Et stemningsfyldt hotel med god beliggenhed i den hyggelige by Kata.
500Rai Floating Resort
500Rai Floating Resort
Med sin unikke placering ligger 500 Rai Floating Resort i Cheow Larn søen midt i Khao Sok National Park. Resortet består af små flydende hytter, bygget i en enkel stil med store vinduer der har udsigt over søen og den frodige nationalpark. Alle hytter har eget bad, toilet, terrasse og aircondition. Derudover har I egen kajak, som bruges til at padle mellem hytten, restauranten og poolen. Resortets restaurant serverer traditionelle thailandske retter og cocktailbaren søger for eksotiske driks. Der er rig mulighed for at slappe af i den flydende pool foran hovedbygningen eller for at bestille en lækker thaimassage i resortets spa. Nyd de rolige omgivelser langt væk fra trafikstøj og menneskemylder med Khao Soks vidunderlige dyreliv lige udenfor døren.
4 dage/3 nætter i Khao Sok National Park med overnatning på 500 Rai Floating Resort.
Dag 1: I afhentes på jeres hotel og kører til Khao Sok National Park, en af verdens ældste regnskove. På vej mod Cheow Larn søen er der rig mulighed for at opleve dyrelivet og naturen i nationalparken på tæt hold. Ved ankomst til søen skifter I over til en traditionel longtail båd, der sejler jer den sidste halvanden time ud til 500 Rai Floating Resort, hvor I skal tilbringe de næste dage. I får tildelt en dejlig hytte med tilhørende kajak. Da alle måltider er inkluderet, skal I allerede samme aften have en kulinarisk oplevelse i restauranten, inden I padler tilbage til hytten, hvor I kan nyde nattehimlen fra jeres terrasse (longtail båden er ikke overdækket, så hav gerne regnslag med i tilfælde af regn)
Dag 2: For de morgenfriske er der mulighed for at dyrke yoga eller mindfulness ved hovedbygningen inden morgenmaden serveres i restauranten. Formiddagen bruges i køkkenet, hvor der afholdes kokkeskole. Her introduceres I til den thailandske dessertkunst og får således en masse tips og tricks, der kan bruges i køkkenet derhjemme. Efter frokost er der tid på egen hånd til afslapning, inden I sidst på eftermiddagen skal på safari med longtail båd. I sejler langs bredden i tusmørket, hvor flere af parkens dyrearter kommer ned til vandet for at drikke.
Dag 3: Efter morgenmaden tager I med resortets guide ind til bredden, hvor I vandrer ca. 1,5 km igennem junglen. Tempoet er roligt, så der er mulighed for at iagttage flora og fauna i den frodige jungle. Undervejs kommer I til en mørk grotte, som I skal udforske med pandelamper. Her kommer I tæt på den kriblende del af junglens dyreliv. Om eftermiddagen kan I slappe af, booke en lækker thai massage eller nyde resortets pool. Har I mod på flere oplevelser, har resortet et bredt udvalg af spændende udflugter, der kan tilkøbes.
Dag 4: Dagen begynder tidligt, da I skal på fuglesafari. Som derhjemme er fuglene i Khao Sok også særligt aktive i morgentimerne, hvor luften er lidt køligere. Resortets guide er igen med og hjælper med at udpege og fortælle om de fugle, I møder på undervejs. Morgenmaden serveres når I er tilbage, og efterfølgende er det blevet tid til at pakke jeres kuffert og checke ud. I sejles tilbage til fastlandet, hvorfra I køres hen til næste hotel på rejsen eller til lufthavnen, hvis ferien ender her.
Alle måltider er inkluderet samt de beskrevne udflugter. Ekstra udflugter, drikkevarer og spabehandlinger afregnes direkte med resortet.
Bemærk at WIFI og mobilsignal er meget begrænset på resortet.
The Leaf on the Sands by Katathani
The Leaf on the Sands by Katathani
Et dejligt hotel med central beliggenhed til byen, og kun en gåtur fra den smukke Nang-Thong strand.
Hotellet ligger i en frodig, smuk have hvor de to poolområder også findes, det ene med børnepool. Her er et lille fitnesscenter, og det er muligt at booke ture til feks Khao Sok Nationalpark, eller Similan og Surin Islands vil I vil ud at snorkle.
Værelserne ligger i små 2-etagers bungalows, i stue-etage eller på 1.sal. De er store og lyse, med privat møbleret balkon med udsigt til pool eller haven, samt alle moderne faciliteter.
Her er værelser der passer til både 2 eller 3 voksne, og værelser til 2 voksne og 2 børn under 12 år.
I hotellet restaurant serveres der lækre thailandske - og italienske retter, og poolbaren sørger hele dagen for kolde forfriskninger.
Et skønt hotel i fredelig omgivelser med blot få minutters gang til lokale hyggelige restauranter og butikker.
Alternative
Thavorn Palm Beach
Thavorn Palm Beach
Midt på Karon strandens strandpromenade finder I Thavorn Palm Beach - et skønt resort i en tropisk have med 4 store poolområder.
Resortet er godt til både børn og voksne, og her er masser af plads omkring jer, og mange andre faciliteter. Brug dagene ved de skønne poolområder, det ene med vandrutchebaner og et andet med swim up bar. Her er fitnessfaciliteter og spa-afdeling, og krydser I vejen ligger den lange, brede strand. For de mindste er der også kids-club samt legeplads, og for voksne er der kokkeskole.
Hotellet ligger I en kæmpe tropisk have, med mange små afkroge og urtehaver, I kan gå på opdagelse i. I haven kan I også se kaninier, skildpadder og påfugle der løber frit.
Værelserne er lyse og meget rummelige, og de har alle store balkoner/terrasser med udsigt til have eller pools samt alle moderne faciliteter. De er indrettede i lyse beige og turkis farver, og det er muligt med familieværelser.
Et skønt resort for både par og familier - lige ved strand og by, og med masser af plads.
La Flora Resort
La Flora Resort
Et af vores mest populære resorts i Khao Lak. Her bor I direkte til en af de bedste strande og i gåafstand til shopping og restauranter.
Resortet ligger i en stor tropisk have, og mellem bygningerne og gennem haven snor den ene af hotellets 2 pools sig. Her kan I finde små oaser med solstole langs poolen, eller forsætte til den ene ende hvor børnepoolen befinder sig. Det andet poolområde ligger få skridt fra stranden.
I kan nyde solnedgangen med en drink i baren, og benytte jer af nogle af resortets mange faciliteter som fitness, vandsport, massage eller yoga. Slentrer I om aftenen langs stranden, kan I finde små hyggelige restauranter i vandkanten, som serverer fristende thai-mad. På resortet indtages måltiderne ved vandet på The Sire Restaurant.
Resortets værelser er rummelige og indrettet i moderne thai-stil. Nogle er med balkon, andre med direkte adgang til lagune-poolen. Alle har udsigt til pool eller have. Resortet er inddelt i 3 afdelinger: Flora der ligger bagerst, deluxe der ligger i midten og seaside der ligger ved stranden. Her kan bo 2 voksne og 2 børn under 12 år sammen. Hotellet har enkelte 2-bedroom værelser med plads til op til 6 personer - de bliver meget hurtigt udsolgt, så book i god tid.
La Flora Resort er populært pga sin beliggenhed, det høje serviceniveau og standarden - man får meget for pengene her.
Det er muligt at tilkøbe all-inclusive på dette resort.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse mod Phuket med ét skift undervejs
Dag 2:
Ankomst til Phuket
Ved ankomst til Phuket lufthavn bliver I hentet og kørt til jeres valgte hotel.
De første dage har i til at vende jer til tidsforskelle, og slappe af ved strand og pool.
- Overnatning: Orchidacea Resort Kata
Dag 3-4:
Phuket
Phuket er velsignet med skønne strande, frodig natur og hyggelige markeder.
Slap af ved strand eller pool, få en skøn massage under palmerne til lyden af bølgeskvulp og slut dagen af med veltilberedt thaimad. Er I til oplevelser er der mulighed for bådture til feks. Phi Phi eller Coral Island.
- Overnatning: Orchidacea Resort Kata
- Forplejning: Morgenmad
Dag 5:
Phuket - Khao Sok
I afhentes på jeres hotel og kører til Khao Sok National Park, en af verdens ældste regnskove. På vej mod Cheow Larn søen er der rig mulighed for at opleve dyrelivet og naturen i nationalparken på tæt hold.
Ved ankomst til søen skifter I over til en traditionel longtail båd, der sejler jer den sidste halvanden time ud til 500 Rai Floating Resort, hvor I skal tilbringe de næste dage. I får tildelt en dejlig hytte med tilhørende kajak. Da alle måltider er inkluderet, skal I allerede samme aften have en kulinarisk oplevelse i restauranten, inden I padler tilbage til hytten, hvor I kan nyde nattehimlen fra jeres terrasse (longtail båden er ikke overdækket, så hav gerne regnslag med i tilfælde af regn)
- Overnatning: 500Rai Floating Resort
- Forplejning: Morgenmad
Dag 6:
Khao Sok
For de morgenfriske er der mulighed for at dyrke yoga eller mindfulness ved hovedbygningen inden morgenmaden serveres i restauranten.
Formiddagen bruges i køkkenet, hvor der afholdes kokkeskole. Her introduceres I til den thailandske dessertkunst og får således en masse tips og tricks, der kan bruges i køkkenet derhjemme.
Efter frokost er der tid på egen hånd til afslapning, inden I sidst på eftermiddagen skal på safari med longtail båd. I sejler langs bredden i tusmørket, hvor flere af parkens dyrearter kommer ned til vandet for at drikke.
- Overnatning: 500Rai Floating Resort
- Forplejning: Helpension
Dag 7:
Khao Sok
Efter morgenmaden tager I med resortets guide ind til bredden, hvor I vandrer ca. 1,5 km igennem junglen. Tempoet er roligt, så der er mulighed for at iagttage flora og fauna i den frodige jungle. Undervejs kommer I til en mørk grotte, som I skal udforske med pandelamper. Her kommer I tæt på den kriblende del af junglens dyreliv.
Om eftermiddagen kan I slappe af, booke en lækker thai massage eller nyde resortets pool. Har I mod på flere oplevelser, har resortet et bredt udvalg af spændende udflugter, der kan tilkøbes.
- Overnatning: 500Rai Floating Resort
- Forplejning: Helpension
Dag 8:
Khao Sok - Khao Lak
Dagen begynder tidligt, da I skal på fuglesafari. Som derhjemme er fuglene i Khao Sok også særligt aktive i morgentimerne, hvor luften er lidt køligere. Resortets guide er igen med og hjælper med at udpege og fortælle om de fugle, I møder på undervejs. Morgenmaden serveres når I er tilbage, og efterfølgende er det blevet tid til at pakke jeres kuffert og checke ud. I sejles tilbage til fastlandet, hvorfra I køres til jeres hotel i Khao Lak.
- Forplejning: Helpension
Dag 9-14:
Khao Lak
Khao Lak er et fantastisk strand-område hvor I kan gå kilometer lange ture eller blot nyde livet i en hængekøje mellem 2 palmer. Det ligger nær Khao Sok Nationalpark, og det er oplagt at tage på en dagstur hertil, hvis I gerne vil opleve junglen. Jeres hotel hjælper meget gerne med booking, og det kan gøres fra dag-til-dag. Er I til snorkling eller bare fantastiske, smukke øer og krystalblåt hav ad libitum, kan vi anbefale en dagstur til Surin Islands eller Similan Islands der har begge dele. I Khao Lak by kan I finde små butikker og restauranter, men udsigten er ikke lige så god som fra restauranterne på stranden. Snyd ikke jer selv for en magisk solnedgang fra Khao Lak's strand.
Dag 15:
Khao Lak - hjemrejse
Afhængig af jeres flyafgang bliver I afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen for hjemrejse.
Dag 16:
Hjemkomst
Priser
Rejsen inkluderer:
- Flybillet t/r Phuket inkl. bagage og forplejning, skatter og afgifter
- 3 nt på Orchidacea Resort i superior værelse inkl. morgenmad
- 4 dage/3 nætters ophold på 500Rai inkl. alle ture og måltider
- 7 nt på The Leaf Oceanside i leaf værelse inkl. morgenmad
- Alle transfers
Tilkøbsmuligheder:
- Skift Phuket hotellet til Thavorn Palm Beach i deluxe værelse fra kr. 900,- pr. voksen
- Skift Khao Lak hotellet til La Flora Resort i flora værelse fra kr. 800,- pr. voksen
- Rejsen kan forlænges, feks med storbystop
Ikke inkluderet i prisen:
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter

Khao Lak: Det bedste af Khao Sok
Heldagsudflugt
Khao Sok National Park er en del af det største naturreservat i den sydlige del af Thailand. Den består af over 780km2 tropisk regnskov. Denne tur tager udgangspunkt i Cheow Lan søen, hvorfra der er en imponerende udsigt over kalkstensklipper, bjerge, øer og vild jungle.
I bruger nogle timer i en traditionel long tail boat, hvor I langsomt glider igennem landskabet i et tempo, der gør det muligt at nyde omgivelserne. Ved frokosttid stopper I ved en flydende restaurant, hvor der også vil være mulighed for at bade og slappe af. Derefter går I i land og kører til et lille tempel, hvorfra en naturskøn kajaktur starter. Her kommer I blandt andet forbi områder med landbrug, der naturligt smelter sammen med de omkringliggende skove og bjerge.
Dette er en udflugt, der i høj grad sætter fokus på den imponerende natur området omkring Khao Sok har at byde på. (GV-KLK106)
Denne udflugt afgår kun mandag, onsdag og fredag.
Tillæg ikke inkl. THB 300,- pr. person (gebyr til nationalparken)
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Rok Island og Haa Island
Heldagsudflugt
Denne heldagsudflugt tager jer med til nogle af de smukkeste og stadigvæk forholdsvis ukendte strande ved Rok øerne, bestående af de to små øer Koh Rok Nok og Koh Rok Nai. Øerne er kun adskilt af et lille stræde og består af de hvideste sandstrande, krystalklare vand og farvestrålende koralrev.
På sejlturen til Rok øerne, gør I korte stop ved Phi Phi Leh og Koh Haa. Her er der mulighed for at hoppe i vandet i naturskønne og eksotiske omgivelser og udforske både den thailandske skærgård ved Phi Phi Leh og det imponerende liv under havets overflade ved Koh Haa. Når I ankommer til Rok øerne bestemmer I selv, om I vil bruge tiden i vandet med snorkelmaske på, slappe af på stranden eller udforske øerne med kamera.
Der er en lækker frokost inkluderet i turen, inden I vender tilbage til hotellet og civilisationen.(GV-HKT112/KLK103)
Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: I James Bonds fodspor
Heldagsudflugt
Denne heldagsudflugt tager udgangs punkt i den lille ø, Khao Phing Kan, der også går under det mere mundrette navn James Bond Island. Øen kom på verdenskortet i Agent 007-filmen fra 1974, The Man with the Golden Gun. Den ligger i den smukke Phang Nga bugt, kendt for sine enorme kalkstensklipper og smaragdgrønne vand.
I starter dagen ved Koh Panak, hvor I til fods udforsker klippehulen og kommer helt tæt på disse fantastiske formationer. I kommer rundt på James Bond Island og ser blandt andet den berømte klippe Koh Tapu, som tager sig smukt ud på alverdens fotografier fra Thailand. I er her så tidligt, at I undgår de store turistmasser og kan nyde klippen i ro. I får mulighed for at tage en tur i kajak ved Lod Nai cave imellem klipper og mangroveskov inden I ankommer til Panyee Village, hvor I får serveret en skøn traditionel thai frokost. I slutter dagen af på stranden i Phang Nga bugten, hvor der er god tid til at slappe af og nyde solen. (GV-HKT110/KLK102+KS)
Turens varighed: 7.00-15.00. I hentes på hotellet kl. 4.30-6.00 og køres tilbage til hotellet, når turen slutter kl. 15.00.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket: Det bedste af Phuket
Halvdagstur
Brug en halv dag af jeres ferie på at udforske Phuket, der foruden skønne strande og frodig natur, byder på en rig og fascinerende kultur. Denne udflugt tager jer med rundt til de flotteste og vigtigste attraktioner omkring Phuket.
I starter med en imponerende udsigt over kysten fra Karon Viewpoint. I får en introduktion til buddhistiske traditioner og den buddhistiske livsstil ved Wat Chalong og I får et indblik i, hvordan asiatisk og europæisk arkitektur kan blandes ved Sino-Portuguesse Chinpracha House. I besøger naturligvis også den ikoniske Big Buddha statue, der står som et vartegn for Phuket.(GV-HKT001)
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Surin Islands
Heldagsudflugt
Surin øerne byder på et af Thailands bedste snorklingområder. Lange, brede og lavtliggende koralrev giver mulighed for at komme helt tæt på livet under havets overflade. Er I nybegyndere indenfor snorkling, er denne tur en oplagt mulighed for at blive fortrolig med masken og vandet uden at gå på kompromis med oplevelsen.
Øerne er et uspoleret paradis med lange hvide sandstande og grønne skove omgivet af turkisblåt hav. I gør flere stop undervej på sejladsen, blandt andet ved Ao Mae Yai, der er den bedst kendte strand i området. I kommer også til Surin National Park Beach, hvorfra der er gode vandreruter, hvilket giver et godt afbræk i de mange oplevelser i vandet.
Der bliver serveret frokost ved Surin National Park Beach. (GV-HKT114/KLK105)
Turens varighed: Kl. 5:30-17:00. I bliver hentet på jeres hotel og kørt tilbage, når turen slutter.
Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket: Det Thailandske køkken
Halvdagstur
Kom helt tæt på det thailandske køkken på denne halvdagstur. Dagen starter på det lokale marked, hvor hundredevis af eksotiske frugter, grønsager og krydderier ligger side om side. I får en introduktion til de ingredienser, der skal bruges i dagens ret.
Efterfølgende bliver I kørt til det lille landsted, der danner rammen om dagens madlavningsoplevelse. Her er der fred og ro langt væk fra storbyens larm. Køkkenet er indrettet efter de thailandske traditioner og menuen byder naturligvis på autentiske thairetter. Efter tilberedelsen af maden, kan I nyde et dejligt hjemmelavet måltid i smukke og rolige omgivelser, inden I bliver kørt tilbage til jeres hotel.(GV-HKT002)
Turen afgår dagligt, men er I afsted på en søndag, vil det være muligt at besøge Old Phuket Town.
Turen varer 4 timer og kan afgå kl. 9:00-13:00 eller 12:00-16:00.