Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Kultur, natur og luksus

Individuel rundrejse med privat guide/chauffør på Sri Lanka

Oplev det bedste af Sri Lanka med privat engelsktalende chauffør og rejseleder. Lad jer fascineres af landets mange historiske seværdigheder, unikke natur, rige dyreliv og gæstfrie befolkning.

I kommer til at opleve Sri Lankas storslåede historiske byer og templer, se vilde elefanter og leoparder, vandre til toppen af Sigiriya klippen og I kommer på den smukkest togrejse fra Kandy til Ella.

Undervejs bor I på fantastiske 4-5* hoteller.

Højdepunkter fra rejsen

  • Privat guide og chauffør
  • Jeepsafari i Minneriya og Yala National Park
  • Sigiriya Lion Rock Fortress
  • Besøg i te-plantage
  • Luksuriøse resort og hoteller
  • Entré til seværdigheder og nationalparker inkluderet

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Dambulla / Habarana
3

Heritance Kandalama

Heritance Kandalama

Heritance Kandalama er et luksuriøst 5* hotel, der er bygget i harmoni med naturen, og med Sigiriya Rock Fortress i horisonten.

Her er 152 rummelige værelser, der alle har balkon med udsigt til skoven eller Kandalama søen og med alle tænkelige faciliteter.
I fællesarealerne er der gratis internet.

Med de smukke omgivelser kan I læne jer tilbage og nyde en middag i en af hotellets 2 restauranter, eller I kan tage en kold forfriskning i hotellets loungebar. Begge restauranter serverer internationale retter, og tilbyder á la carte eller buffet.

Hotellet har egen tennisbane og 3 pools, hvor der kan dyrkes vandsportsaktiviteter. Fra hotellets infinity pool får I en mageløs udsigt - her er også en stor chance for at opleve den mest magiske solnedgang over Sri Lanka.

Fra hotellet kan der bookes udflugter - bl.a. cykelture i bjergene, sø- eller jeepsafari i Minneriya National Park.

Kandy
2

The Kandy House

The Kandy House

The Kandy House er et gammelt herskabshjem, som i dag er et luksuriøst 4* boutique hotel, der ligger 7 km fra Kandy mellem rismarker og i rolige omgivelser.
Hotellet har i alt 9 individuelle designet værelser, der alle er opkaldt efter sommerfugle som kan findes på Sri Lanka.

Alle værelser er indrettet med moderne faciliteter kombineret med mørke antikke møbler, der bevarer charmen af det tidligere herskabshjem. Hvis I ønsker ekstra forkælelse, er der butlerservice i fem af hotellets værelseskategorier.

I restauranten kan I smage en fusion af traditionelle srilankanske retter og moderne internationale. Mindst 2 gange om ugen bliver der serveret et festmåltid med 10 forskellige srilankanske karryretter. I kan nyde alle måltider i verandarestauranten, ved poolen eller på jeres egen private terrasse. Fra hotellets infinity pool får I en smuk udsigt til rismarkerne og skulle I ønsker ekstra afslapning er der mulighed for yoga timer og massage på hotellet.

 

Ella
2

98 Acres Resort and Spa, Ella

98 Acres Resort and Spa, Ella

I Sri Lankas smukke højland ligger det fantastiske boutiquehotel 98 Acres Resort & Spa.

Hotellet ligger på en 98 hektar store teplantage i smukke grønne omgivelser. Der er i alt 25 charmerende stråtagshytter, der alle er moderne indrettet med genanvendeligt materiale og varme farver. - Hver hytte har egen balkon med en naturskøn udsigt til bjergene.

Rejser I som familie, kan man bo 4 personer sammen i deres grand executive suite med privat plung pool.

Fra hotellets restaurant kan I nyde det spektakulære Ella, på den åbne terrasse, mens duften af srilankanske delikatesser spreder sig. Hotellet tilbyder vandre- og helikoptertur, madkurser, bueskydning, zip-line og rundvisning i teplantagen, hvor man selv kan deltage i plukningen.

Yala National Park
2

Cinnamon Wild Yala

Cinnamon Wild Yala

Ved Yala Nationalpark ligger det fantastiske 4* Cinnamon Wild Yala. Her bor I helt tæt på Sri Lankas fantastiske dyreliv i hyggelige bungalows, der alle har egen terrasse med udsigt til strand eller jungle.

Ved lodgen ligger en sø, der tiltrækker dyrelivet fra nationalparken. Her holder et par krokodiller til, og ved poolen kommer elefanterne nogle gange på visit.

I restauranten kan I nyde en buffet af lækre srilankanske og kontinentale retter. Efter en oplevelsesrig dag, kan I tage en drink i rooftop baren, hvor I får en fantastiske panoramaudsigt over vandet og vildmarken.

Efter mørkets frembrud vil I blive eskorteret rundt på lodgen.

Weligama
4

Cape Weligama

Cape Weligama

Det fantastiske 5* resort Cape Weligama ligger på Sri Lankas sydkyst med mageløs udsigt til havet.

Resortet ligger 40 meter over Det Indiske Ocean på et klippefremspring med en fantastisk panoramaudsigt. De store suiter og villaer ligger spredt i den stor tropiske have, som er med til at skabe en særlig landsbystemning. Alle suiter/villaer har stor terrasse, opholdsområde, badekar og spa-faciliteter.

I hotellets 3 restauranter bliver der serveret udsøgt gourmetmad med en fantastisk udsigt til havet. Hvis I ønsker afslapning, kan I prøve resortet spa-center eller I kan bestille en massør til jeres suite eller villa. Fra hotellets infinity pool er der en uovertruffen udsigt over havet.

På resortet er der vandsport – og fitnesscenter samt mulighed for at booke cykelture i rismarkerne og dykkertur med det PAD-certificerede dykkercenter.

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Afrejse til Colombo med 1 flyskift undervejs.

Dag 2:
Ankomst til Sri Lanka

Ved ankomsten vil I blive mødt af vores lokale repræsentant og jeres første stop på jeres Sri Lanka eventyr er den historiske by Anuradhapura.

Anuradhapura er på UNESCOs verdensarvsliste og var øens første hovedstad i perioden 5. årh. f.K til 9. årh. e.K, og var uden tvivl den mest storslåede by i det gamle Sri Lanka. Her kommer I til at opleve det ældest, dokumenterede træ i verden (ca. 2.000 år gammelt) kaldt The Sri Maha Bohdi, bragt som skud fra det træ hvorunder Buddha fik sine syner. Herudover vil I blive imponeret af de smukke udsmykkede monumenter, det hvide ”dagabas” (relikvieskrin) samt flotte haver. Efter jeres besøg i den storslåede historiske by fortsætter I til Dambulle for overnatning.

Dag 3:
Dambulla – Polonnaruwa – Minneriya – Damulla

Efter morgenmaden tager I til Polonnaruwa, som er den næstældste hovedstad på Sri Lanka. Den er i dag et af de bedst bevarede arkæologiske steder i landet og står som et eksempel på de første kongers disciplin og storhed. Den gamle by Polonnaruwa er erklæret en del af UNESCO's verdensarv. Efter jeres besøg kører I til den fantastiske Minneriya National Park for jeepsafari i den storslåede nationalpark. Her kan I se flokke af vilde elefanter langs bredden af det 1600 år gamle Minneriya vandreservoir. Her finder I tæt krat, vådområder, græssletter og masser af dyr. Efter dette besøg vender I tilbage til hotellet.

Dag 4:
Dambulla – Sigiriya - Dambulla

Efter morgenmad skal I en tur til Sigiriya og en frisk trappetur til klippefortet fra det 5. århundrede. Dette sted er også et verdensarv sted og består af resterne af et fort på toppen af en klippe. Fra toppen af klippefæstningen får I en fantastisk udsigt over Sri Lankas tætte skove. Halvvejs oppe finder I ”The Lion Gab” og ”spejlvæggen” med freskoer af ”de himmelske frøkner". Ved bunden af klippen findes voldgrav, borgmur og haver som strækker sig flere hundrede meter ud fra klippen. Efter vender I tilbage til hotellet og resten af dagen er fri til afslapning.
Overnatning: Heritance Kandalama
Måltider: Morgenmad

Dag 5:
Dambulla – Kandy

Efter morgenmad tjekker I ud af hotellet og fortsætter til Kandy. Undervejs besøger I The Golden Caves Temples lidt udenfor Dambulla. Templet er det største og bedst bevarende grotte-tempel i Sri Lanka. Statuerne og malerier i grotterne kan dateres tilbage til det 1. århundrede f.K., men disse er blevet restaureret og malet op. I vil blive fascineret af det enorme tempel, som er indhugget i en klippen, og som gemmer på mange smukke udsmykkede grotter. I får også et fint indtryk af resten af den gamle hovedstad Kandy, som er optaget på UNESCO's verdens naturarvs liste.

Dag 6:
Kandy – Giragama – Kandy

Efter morgenmad tager I til Giragama for at besøg Geragama tefabrik og plantage beliggende i den centrale provins i Sri lanka. Teplantagen breder sig over mange hektar, så I få rig mulighed for selv at plukke te i de fantastiske grønne omgivelser. I vender tilbage til jeres hotel og eftermiddagen byder på en byrundtur i Kandy. Buddhister anser Kandy for at være et af de helligste steder i verden. Det skyldes at Kandy er hjemsted for det smukke Dalada Maligawa tempel også kaldet Tandens Tempel. I besøger templet og skal desuden overvære et flot danseshow med forskellige danse fra Sri Lanka.

Dag 7:
Kandy – Hatton (med tog) – Ella

Efter morgenmad tjekker I ud af hotellet og bliver kørt til Hatton Railway Station, hvor I stiger på toget mod Ella. Togrejser i Sri Lanka kan være en eventyrlig oplevelse og en god måde at opleve de billedskønne ”te-landskaber” på. Dagens togrejse fra Hatton til Ella er en af de smukkeste ture i verden. Højlandets dramatiske landskaber rører sanserne, mens I passerer frodige te-plantager, majestætiske bjergtoppe og brusende vandfald. Ikke alle togsæt er lige moderne, så vær forberedt på, at nogle afgange mere bærer præg af en historisk togrejse, end det er en rejse i luksus. Landskabet udenfor vinduerne er til gengæld verdensklasse smukt. I bliver mødt af jeres chauffør i Ella og kørt til jeres hotel.

Dag 8:
Ella

Efter morgenmad skal I besøge “Little Adam’s Peak” og “Demodora Nine Arch Bridge”. Little Adams Peak er den mest berømte attraktion i Ella området og besøges af både lokale og turister. I modsætning til pilgrimsbjerget Adams Peak, der er en strabadserende oplevelse at skulle bestige, kan stort set alle klare turen til lillebror-toppen Litte Adams Peak. Herfra har I den smukkeste udsigt over bjergkæderne Kataragama, Narangala og den betagende Ella Gap, kløften mellem Little Adams Peak og Ella Rock. Broen Nine Arch Bridge er den største bro i Sri Lanka og beliggende næsten 950 meter over havet bliver denne 30 meter høje bro kaldt ”Ahas namaye palama” som betyder ”De ni skyers bro”. Når man står nedenunder og kikker op, er der et smukt syn af ni skyer gennem de ni buer i broen.

Dag 9:
Ella – Yala

Efter morgenmad fortsætter I til Yala.
Ved ankomst har I resten af dagen til fri disposition.

Dag 10:
Yala

I dag skal I på morgen og aften jeep safari til Yala National Park. Et af rejsens absolutte højdepunkter. Yala er Sri Lankas bedst kendte nationalpark, og her kan I møde elefanter, leoparder, bjørne, krokodiller og vildsvin. Den strækker sig over 97.800 hektarer og er den næststørste af Sri Lankas nationalparker. Det åbne bølgende landskab har i mange år været hjemsted for sine mange elefanter, men i de sidste år er parken også blevet kendt for sin forskning og beskyttelse af leoparder. Et projekt der er omtalt i National Geographic og udsendelser på Discovery TV. Man mener, at parken har jordens største koncentration af leoparder pr. km2. Leoparderne spottes typisk i det bakkede landskab med spredte klipper og lav bevoksning, hvor dyrene kan gemme sig. Ellers er Yala Nationalpark hovedsaglig dækket af sletter med græs, lav jungle og områder med tættere vegetation. Flere fersk- og saltvands laguner er tilholdssted for utallige strand- og trækfugle.

Dag 11:
Yala – Weligama

Efter morgenmad fortsætter I til Galle. Om eftermiddagen tager I på en byrundtur, hvor I besøger det portugisiske opførte Galle Fort. Galle er en by på Sri Lankas sydvestkyst. Det er kendt for Galle Fort, den befæstede gamle by, der blev grundlagt af portugisiske kolonister i det 16. århundrede. Stenmure, udvidet af hollænderne, omkranser bilfri gader med arkitektur, der afspejler portugisisk, hollandsk og britisk styre. Bemærkelsesværdige bygninger omfatter den hollandske reformeret kirke fra det 18. århundrede. Galle fyrtårnet står på fortets sydøstlige spids. I finder til jeres hotel i Weligama, hvor I skal tilbringe de næste par nætter.

Dag 12-15:
Weligama

På Cape Weligama finder I 3 restauranter, hvor I kan nyde udsøgt gourmetmad mens I indtager den fantastiske havudsigt. Hvis I ønsker afslapning, kan I prøve resortet spa-center eller I kan bestille en massør til jeres suite eller villa. Fra hotellets infinity pool er der en uovertruffen udsigt over havet. I kan også benytte resortet vandsport – eller fitnesscenter eller booke en cykeltur i de fantastiske omkringliggende rismarker. I kan også benytte resortes PAD-certificerede dykkercenter.

Dag 16:
Hjemrejse fra Sri Lanka

Afhængig af jeres flyafgang checker I ud og køres til lufthavnen, hvor flyet venter.

Dag 17:
Ankomst Danmark

Priser

Rejseperiode
Dbl. vær.
1. jul 2025 - 31. aug 2025
38.790,-
1. sep 2025 - 31. okt 2025
42.890,-
1. nov 2025 - 9. dec 2025
37.990,-
10. dec 2025 - 10. jan 2026
Forespørg pris
11. jan 2026 - 30. apr 2026
44.890,-

Rejsen inkluderer

  • Flybillet København - Colombo t/r
  • Alle skatter & afgifter
  • Rundrejse jvfr. program med privat guide/chauffør med 13 nætter på Sri Lanka
  • Morgenmad på Sri Lanka
  • Alle entréer
  • Måltider som beskrevet
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Tilkøbsmuligheder

  • Der er mulighed for forlængelse med badeferie på Maldiverne. Kontakt os for information og pris.

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring (7 % af rejsens pris)
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge
  • Forplejning (mad og drikkevarer) der ikke er anført i dag til dag programmet
  • Evt. kamera/video gebyr i Nationalparker
  • Visum til Sri Lanka

Generelle betingelser

  • Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder.
  • Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
  • Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

Klima

Dambulla / Habarana
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
29°C
31°C
33°C
33°C
32°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
29°C
Nattemperatur
29°C
31°C
33°C
33°C
32°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
29°C
Nedbør i mm.
92
79
90
187
111
61
68
64
101
280
289
228
Nedbørsdage
5
5
6
11
9
10
8
8
10
15
16
13
Solskinstimer
7
8
9
8
7
6
6
7
6
6
6
6
Kandy
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
27°C
29°C
30°C
30°C
29°C
28°C
28°C
28°C
28°C
28°C
28°C
27°C
Nattemperatur
27°C
29°C
30°C
30°C
29°C
28°C
28°C
28°C
28°C
28°C
28°C
27°C
Nedbør i mm.
86
82
89
213
164
118
119
116
155
297
303
211
Nedbørsdage
6
5
7
12
11
13
11
11
13
16
16
13
Solskinstimer
7
8
8
7
6
6
6
6
6
6
6
6
Ella
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
21°C
22°C
23°C
23°C
22°C
20°C
20°C
20°C
20°C
21°C
21°C
20°C
Nattemperatur
21°C
22°C
23°C
23°C
22°C
20°C
20°C
20°C
20°C
21°C
21°C
20°C
Nedbør i mm.
107
90
86
178
161
175
158
144
162
258
244
211
Nedbørsdage
6
6
7
12
12
13
12
12
13
16
16
12
Solskinstimer
6
6
7
6
5
4
4
4
4
4
5
5
Yala National Park
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30°C
30°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
30°C
30°C
30°C
30°C
Nattemperatur
30°C
30°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
30°C
30°C
30°C
30°C
Nedbør i mm.
89
71
80
124
100
66
54
67
91
186
221
171
Nedbørsdage
5
5
6
9
8
7
7
8
9
12
14
10
Solskinstimer
7
8
8
8
6
6
6
6
6
6
6
6
Sri Lanka flag

Sri Lanka

Kultur, natur og luksus