Aktiv ferie på Sri Lanka
Grupperejse med engelsktalende rejseleder
Sri Lanka har de perfekte omgivelser for dette multiaktive eventyr, der foregår til fods, på cykel og med bus.
Rejsen bringer jer fra Negombo i syd tværs over det centrale højland og til det klare, varme vand i Det indiske Ocean. Undervejs oplever I srilankanernes gæstfrihed i de små landsbyer kombineret med enestående naturscenerier, gamle byer og dramatiske ruiner.
I får chancen for at nyde det bedste af Sri Lankas kultur, traditioner og landskaber kombineret med uforglemmelige oplevelser og spænding.
Turbeskrivelse på engelsk (ASL)
Højdepunkter fra rejsen
Dagsprogram
Dag 1:
Ankomst Sri Lanka
Gruppen mødes i Negombo blot 15 min. kørsel fra Colombo Lufthavn.
Dag 2:
Negombo - Wilpattu National Park
I køres til Giriulla, hvorfra I står på cyklerne i skovområde til Padeniya. Herfra fortsættes med bus til Wilpattu National Park, hvor I skal på safari og måske spotte leoparder.
Dag 3:
Wilpattu National Park - Sigiriya
Dagens cykeltur går til de spændende huler i Dabulla, hvoraf de 5 af dem skal udforskes. Til Sigiriya for overnatning.
Dag 4:
Sigiriya - Polunnaruwa
Tidligt af sted og I skal klatre op ad de imponerende Lion Rock ruiner, hvorfra der er en storslået udsigt. Dernæst cykler i til Polunnaruwa gennem flotte landskaber, eller I kan vælge at køre med bussen.
Dag 5:
Polonnaruwa - Minneriya National Park
Rundtur i Polunnaruwa, og om eftermiddagen med jeep i Minneriya National Park, hvor I måske kan spotte elefanter, hjorte og trækfugle.
Dag 6:
Polunnaruwa - Kandy
Dagen begynder ved Knuckles Mountain Range for 3 timers vandretur i naturskønne omgivelser blandt alskens flora og fauna. Resten af turen med bus til Kandy.
Dag 7:
Kandy
Dagen er fri. Besøg f.eks. det berømte Tandens Tempel, den frodige botaniske have eller nogle af de spændende håndværkssteder.
Dag 8:
Kandy - Dalhousie
Tidligt af sted til Dalhousie. Efter midnat vandrer I op ad stentrapperne til Adams Peak, hvorfra der er den fantastiske solopgang.
Dag 9:
Dalhousie - Kitugala
Dagens store oplevelse er whitewater rafting på Kelani Ganga. I suser af sted til Kitulgala, hvor der overnattes. Mulighed for optionel trek gennem junglen.
Dag 10:
Kitugala - Belihuloya
En kort trekkingtur til de nærliggende landsbyer før I fortsætter til Belihuloya, hvor der camperes for natten.
Dag 11:
Belihuloya - Hikkaduwa
I Kinchigune står I på cyklerne og undervejs til Hikkaduwa gøres stop i de små landsbyer, I passerer.
Dag 12-13:
Hikkaduwa
De næste 2 dage er fri til at nyde den afslappede atmosfære og det turkisblå hav i Hikkaduwa. Slap af ved stranden, tag på hval safari eller besøg de spændende byer i området.
Dag 14:
Afrejse Sri Lanka
I køres til Colombo lufthavn efter morgenmaden, hvor turen ender.
Priser
Prisen inkluderer
- Prisen inkluderer
- Flybillet København-Colombo t/r
- Skatter og afgifter
- Rundrejse med engelsktalende rejseleder
- Tur i følge program
- 13 x morgenmad, 2 x frokost, 3 x aftensmad
- 8 nætter standard hotel, 1 nat standard lodge, 2 nætter standard camping, 1 nat enkel guesthouse
- Transport i bus, 4WD, på cykel og båd
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Ikke inkluderet i prisen
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
- Øvrige måltider
Om "Turen begynder - Turen slutter"
Bemærk at dato for "Turen begynder" er den dag du mødes med gruppen på rejsemålet. Afrejse fra Danmark kan være dagen før nævnte dato. "Turen slutter" er den sidste dag på Explore turen, dvs. afrejsedato fra rejsemålet.
At rejse med Explore
Rejserne foregår i små internationale grupper på max. 10-16 personer med engelsktalende turleder. Typisk vil halvdelen af gruppen bestå af par og den anden halvdel singler. Minimumsalder er 14 år. Med mindre andet er beskrevet er indkvarteringen baseret på "delt dobbeltværelse". Der er således ikke tillæg for at rejse alene, hvis man deler værelse med en anden rejsende. På nogle ture kan der dog mod betaling bestilles enkeltværelse