Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Omans bjerge, ørken og kyster

Grupperejse med engelsktalende rejseleder

En spændende rundrejse i Oman, hvor I vil opleve de forskelligartede landskaber; fra de majestætiske Green Mountains i Jebel Akhdar til Wahiba Sands skyhøje klitter – en eventyrlig oplevelse i ørkenen.

Der er også besøg ved de spektakulære strande med det turkisblå hav i Omanbugten, I skal campere under stjernerne, og en traditionel dhow tager jer på skøn sejltur, ligesom der er indbygget kulturelle oplevelser under besøg i Muscat og Nizwa. Rejsen foregår i en lille eksklusiv gruppe med engelsktalende rejseleder.

Turbeskrivelse på engelsk (OM)

Højdepunkter fra rejsen

  • I 4WD gennem de spektakulære sandklitter
  • Sejltur i dhow, en traditionel træbåd
  • Kameltur hos beduin familie og overnatning i ørkenen

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Afrejse til Oman med 1 flyskift undervejs.

Dag 2:
Ankomst Oman

Ved ankomst til Muscat Lufthavn afhentes I og køres til hotellet, hvor gruppen mødes. Muscat er uden tvivl en af Golfens mest attraktive byer, beliggende ud til Omanbugten og smukt omkranset af bjerge. Allerede ved middagstid skal I på en guidet tur til byens højdepunkter bl.a. Bait Baranda Museum, havnefronten i Mutrah, Muscats ældste kvarter og besøge i souk’en.

Dag 3:
Muscat - Finns Beach

Før I forlader Muscat, besøges Den store Moské, inden I følger kystvejen sydpå til de 2 smukt beliggende ferskvands pools Wadi Shab og Wadi Tiwi beliggende nær oase med frodig vegetation og palmer. I kører videre til jeres lejr ved Finns Beach, og der vil forhåbentlig være tid til en svømmetur i Det arabiske Hav, før I kan slappe af under den stjernefyldte himmel.

Dag 4:
Finns Beach - Ras Al Had

I fortsætter langs den forrevne kystlinje mod Ras Al Hadd og stopper undervejs bed havnen i Sur, der engang var en vigtig handelshavn fra Østafrika. I besøger et dhow skibsværft, hvor de traditionelle dhow både bygges. også den nærliggende lille fiskerby ved Ayega, et tille samfund af gamle købmandshuse, men engang højborg for de oprørske sheikher.
Om aftenen besøges skildpaddereservatet ved Ras Al Jinz, og netop denne kystlinje er vigtig for de omkring 20.000 truede grønne skildpadder, der årligt lægger sine æg i sandet. En vidunderlig oplevelse.

Dag 5:
Ras Al Had - Wahiba Sands

Omans kyst er vild, robust og smuk; et sted hvor øde hvide strande er omgivet af små, traditionelle landsbyer. Tidligt af sted og som I nærmer jer Wahiba Sands, ses de store sanddyner rejse sig foran jer i et 15.000 km2 stort ørkenområde. Ørkenen er hjemsted for Bedu, et nomadisk stammefolk, der vandrer rundt i landet med geder og kameler eller bor i de små fiskerlandsbyer. Efter en spændende køretur over de enorme sandklitterne ankommer I til jeres camp tids nok til at opleve den virkelig smukke solnedgang, der giver klitterne alskens brune, beige og gyldne farver.

Dag 6:
Wahiba Sands - Nizwa

I fortsætter gennem ørkenen, og på trods af at den umiddelbart virker ”ufrugtbar”, er den faktisk hjemsted for en mangfoldighed af fauna som bl.a. guldsmede, ulve, to ræve arter, vilde katte og hvid-halede mangustere. Her er der også registreret 115 fuglearter, og det er et af de få tilbageværende tilflugtssteder for sandgazeller. Vel ude af ørkenen fortsætter I igennem en købstad, der er et mødested for områdets beduiner, inden I fortsætter ad landevejen til Nizwa, hovedstad i Oman fra 751 til 1154 e.Kr.

Dag 7:
Nizwa

Hele dagen er afsat til at udforske nogle af de mange højdepunkter i det omkringliggende område. I selve Nizwa besøges den traditionelle fredags gedeauktion, de moderne souk’eer, fortet fra det 17. århundrede, bygget for at beskytte Sumail Gap under kampen mellem sultanen og de radikale imamer. Nizwa var centrum for Imam-modstand helt frem til 1950'erne, da sultanen måtte opfordre briterne til at dæmpe oprørerne.
Herefter køres nordpå gennem bjergkæden Jebel Akhdar (”Green Mountain”), der på trods af sin øde og ufrugtbare natur, har små bosættelser i plateauområdernes månelignende landskaber. I tusinder af år har selvforsynende oaser blomstret op ved hjælp af et gammelt kunstvandingssystem kendt som falaj. I når op til 3.000 m til Jebel Shams (Solens bjerg), den højeste top i Oman. Herfra er der en helt fantastisk udsigt til bunden af Omans helt egne modstykke til det amerikanske Grand Canyon. På vej tilbage til Nizwa skal I nyde en traditionel frokost i Al Hamra hos en lokal familie.

Dag 8:
Nizwa - Muscat

I kører tilbage til Muscat gennem den fantastiske Wadi Bani Awf område over bumlede veje med smal kløfter med stejle klipper, palmer, vandløb og små boliger spredt ud i landskabet. Om eftermiddagen er der en optionel tur med en dhow-båd, der afgår fra lystbådehavnen i Old Muscat. I sejler forbi byens ”skyline” i solnedgangen, og delfiner kan ofte ses i overflod i vandet.

Dag 9:
Afrejse Oman

Rejsen ender i Muscat, og I køres til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.

Dag 10:
Ankomst Danmark

Priser

Turen begynder - Turen slutter
Turpris inkl. fly
31. aug 2025 - 7. sep 2025
21.390,-
21. sep 2025 - 28. sep 2025
19.490,-
5. okt 2025 - 12. okt 2025
21.390,-
12. okt 2025 - 19. okt 2025
21.390,-
19. okt 2025 - 26. okt 2025
22.390,-
2. nov 2025 - 9. nov 2025
21.390,-
9. nov 2025 - 16. nov 2025
23.290,-
16. nov 2025 - 23. nov 2025
21.390,-
21. dec 2025 - 28. dec 2025
20.490,-

Prisen inkluderer

  • Turpris inkluderer
  • Fly Danmark – Muscat t/r
  • Skatter og afgifter
  • Rundrejse med engelsktalende rejseleder
  • Tur i følge program
  • 7 x morgenmad, 3 x frokost, 3 x aftensmad
  • 4 nætter på standard hotel, 3 nætter camping
  • Transport i 4WD, bus og båd
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
  • Rejseforsikring
  • Øvrige måltider

Om "Turen begynder - Turen slutter"

Bemærk at dato for "Turen begynder" er den dag du mødes med gruppen på rejsemålet. Afrejse fra Danmark kan være dagen før nævnte dato. "Turen slutter" er den sidste dag på Explore turen, dvs. afrejsedato fra rejsemålet.

At rejse med Explore

Rejserne foregår i små internationale grupper på max. 10-16 personer med engelsktalende turleder. Typisk vil halvdelen af gruppen bestå af par og den anden halvdel singler. Minimumsalder er 14 år. Med mindre andet er beskrevet er indkvarteringen baseret på "delt dobbeltværelse". Der er således ikke tillæg for at rejse alene, hvis man deler værelse med en anden rejsende. På nogle ture kan der dog mod betaling bestilles enkeltværelse.

Oman flag

Oman

Omans bjerge, ørken og kyster