The Residence Mauritius
10 dage, Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport
Bo på det fantastiske The Residence på Mauritius, direkte til den smukkeste sandstrand Belle Mare.
Rejs som familie, eller tag på en romantisk get-away kun for voksne.
I kan glæde jer til utroligt smukke værelser og suiter, udsøgte måltider og masser af faciliteter. 
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
The Residence Mauritius
The Residence Mauritius
The Residence er et luksuriøst og elegant 5* resort der sender tankerne tilbage til kolonitiden. Ejendommen er inspireret af de gamle plantage-ejeres huse, og I kan glæde jer til smukke bygninger, enestående service og gastronomi på højt plan. Resortet ligger ned til en smuk kilometerlang hvid sandstrand ved en azurblå lagune og omgivet af en tropisk have.
Resortet har 135 værelser og 28 suiter, der er elegant indrettet med inspiration fra de gamle plantageejendomme og kolonitiden med mørkt træ og elegante lyse farver. Alle værelser og suiter har privat balkon eller terrasse med udsigt til haven eller til havet. Alle værelser og suiter har tilknyttet butler service. Her er værelser med plads til op til 3 personer, og suite med plads til 2 voksne og 2 børn.
Brug dagene ved den stor opvarmede pool med jacuzzi, deltage i yogatimer eller benyt jer af resortets aktiviteter, der bl.a. indebære vollyball, tennis samt masser af vandsportsaktiviteter. For de mindste er her børnepool og kids club med masser af aktiviteter hele dagen. I The Sanctuary Spa tilbydes et bredt udvalg af massager samt krops - og ansigtsbehandlinger.
Resortet har 3 eksklusive restauranter, der serverer udsøgte retter fra hele verden, som kan nydes med udsigt til poolen eller til havet.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse til Mauritius med 1 flyskift.
Dag 2:
Ankomst Mauritius
Ved ankomst til Mauritius venter jeres chauffør og kører jer den korte vej til The Residence Mauritius. I checker ind på jeres smukke værelse og ferien kan for alvor begynde.
- Overnatning: The Residence Mauritius
Dag 3-8:
Mauritius
						I bor på en af de smukkeste strande på Mauritius, og en rolig tur hen ad den 5 km lange strand er en perfekt måde at starte dagen på. Nyd den lækre, veltilberedte morgenmad med udsigt over stranden inden I finder en rolig plet til at nyde dagen. 
Ønsker I aktiviteter er her mulighed for yoga, brænde energi af i fitnesscenteret, eller I kan gøre brug af nogen af de mange vandsportsfaciliteter, der er inkluderet. I kan også vælge at slappe af I en solstol med en god bog, eller besøge det skønne spa-område. 
Ønsker I at opleve øen, kan hotellet arrangere ture til f.eks. 7 Coloured Earth, teplantager, smukke vandfald ved Tamarind Falls, Black River Gorges Nationalpark eller bådture med snorkling. I kan også vælge at nyde livet i læ for solen under en palme.					
- Overnatning: The Residence Mauritius
- Forplejning: Halvpension
Dag 9:
Hjemrejse fra Mauritius
Nyd en kop kaffe med udsigt til havet inden morgenmaden - i dag påbegyndes jeres hjemrejse. I køres til lufthavnen for hjemrejse til Danmark, med mindre I har forlænget jeres ophold med flere dage
- Forplejning: Halvpension
Dag 10:
Ankomst Danmark
Priser
Rejsen inkluderer:
- Flybillet København - Mauritius t/r inkl. bagage og forplejning
- Privat transfer t/r lufthavn
- 7 nætter i colonial garden view terrace inkl. halvpension
- Alle skatter og afgifter
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Ikke Inkluderet:
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Tilkøb all-inclusive for kr. 4.500,- pr. voksen
- Rejsen kan forlænges på Mauritius eller med storby-stop
- Kontakt os for andre værelseskategorier
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter
 
							Katamaran tur, inkl BBQ og drikkevarer
Heldagstur inkl. frokost
En dag på havet med katamaran. I bliver hentet på jeres hotel ca. kl. 8.00 og kører til havnen hvor I sejler ud mod Tamarin Bay. Bugten er kendt for sin store bestand af delfiner, og de kommer ofte i store flokke langs båden.
Herfra sejles langs kysten, med stop undervejs og mulighed for snorkel og badeture. Ombord på båden er der snacks og alle drikkevarer inkluderet, så I kan finde jer en plads i sol eller skygge og nyde Mauritius' kystlinje. Der serveres frokost ombord, med fisk, kylling, salater og brød, samt frisk ananas til dessert.
Hen på eftermiddagen sejles mod Black River og der returneres til havnen hvorfra I kører retur til jeres resort med ankomst ca. kl. 17.
Transfer t/r jeres resort er inkluderet.
 
							Kajaktur gennem Ile d’Ambre’s natur
Halvdagstur
I den nordlige del af Mauritius ligger Ile de Ambre. Den er en af de få uberørte øer omkring Mauritius hvor den vilde natur stadig trives. Øen er omgivet af mangrove, hvor rokker, skildpadder og smukke fisk har mulighed for at gemme sig i de mange rødder.
Med på turen er en guide som er god til at spotte liv, og forklare om det I ser. Efter 15 min sejltur kommer I til Trou Coco. Herfra kan I snorkle med farvestrålende fisk, eller tage på opdagelse i kajak.
Transfer t/r jeres hotel er inkluderet.
 
							En dag på havet: cruise, glasbundsbåd og Ile aux Cerfs
Heldagstur med frokost
Brug en dag med oplevelser på havet. Undervejs besøger I smukke vandfald, sejler til den smukke, lille ø Ile aux Cerfs og nyder en lækker seafood barbecue på stranden. Inkluderet er også glasbundsbådtur i Blue Bay Marine Park.
kl. 08.45: I mødes på stranden ved Beachcomber Shandrani Resort
kl. 09.00: Afgang med speedbåd til Grand River South East vandfaldet
kl. 10.00: Ile aux Cerfs beach, en smuk ø med fantastisk strand ud for Mauritius' østkyst. Med afslapning, badning og frokost på stranden.
kl. 13.45: Afgang mod fine snorkelsteder omkring Ile aux Aigrettes og Ile au Phare.
kl. 15.00: Glasbundsbåd tur i Blue Bay Marine Park
kl. 16.00: Turen slutter på stranden ved Beachcomber Shandrani.
Inkluderet er frokost (barbecue på stranden) samt drikkevarer (softdrinks, vand, juice, øl, vin, vand samt enkelte drinks)
Turen inkluderer ikke transfers t/r jeres resort. Dette kan tilkøbes t/r for kr. 900,- pr. bil til max 4 personer.
Southern Island Trip
 
							En våd dag ved Tamarind Falls og Discovery Canyon
Heldagstur inkl. frokost
En sjov dag i bjergene, med masser af eventyr og smuk natur.
Turen starter med en lille vandretur til det første smukke vandfald. Floden krydses og der vandres ned til næste vandfald med et imponerende fald ned i dalen på 40 m. Herfra er der et plateau hvor I kan tage ture med zipline, som slutter i det klare vand. Efter sjove, og våde oplevelser går turen op til toppen hvor der serveres en lækker frokost.
Inkluderet: Transfer t/r jeres hotel, alt udstyr der skal bruges til aktiviteterne, en flaske vand samt snacks og frokost.
Afhentning fra jeres hotel ca. kl. 8.00, I er retur ca kl. 15.30, efter frokost som nydes i en charmerende lodge. Menuen står på Mauritisk’ rmad: ris, karry kylling, salat og brød.
Medbring: badetøj, shorts til under våddragten, ekstra tøj og håndklæde, gummisko som tåler at blive våde, vindjakke.
 
							Le Morne vandretur
Morgentur
Snør vandrestøvlerne og bestig Le Morne Brabant. Bjerget er på UNESCO’s verdensarvsliste, og med sine 555 m er det et af de højeste punkter på øen. I kolonitiden brugte undvegne slaver bjerget og grotterne her som gemmested.
Ruten er en udfordrende vandretur, hvor I vandrer 515 m over havoverfladen. Historien I følger er sørgelig – på toppen står ”Cross and the slaves” statuen til minde om de mange slaver der hoppede i døden herfra i 1835. En politiekspedition var sendt afsted for at fortælle at slaveriet var ophørt, men de troede fejlagtigt de kom for at hente dem ”hjem”
De første 250 m op er nem vandring på bred sti. Fra 250 – 400 m bliver stien smallere og stejlere. De sidste 100 m er de hårdeste. Belønningen er en fantastisk udsigt over hele øen. Undervejs kan I nyde den smukke skov hvor der findes et utal af farvestrålende fugle, fruit bats og hjorte.
Turen starter kl. 06.30, afhentning på hotellet vil være ca. kl.6. Vandreturen tager 3 – 4 timer.
Sørg for behageligt tøj og gode vandresko. Håndklæde, sol creme og myggebalsam anbefales også.
I turen er inkluderet en flaske vand samt energibarer samt transfer t/r jeres resort.
Vandreturen findes også i en lettere udgave, hvor turen ikke går helt til toppen.
 
							Chamarel geopark
Heldagstur
En dag med fantastisk smuk natur i Chamarel. Dagen starter med et besøg ved 7-coloured earth, et resultat af vulkanens lava afkølet ved forskellige temperaturer. Området ligger 100 m højt, og herfra er der en imponerende udsigt over Chamarel.
Ebony Forest kan I vælge at nyde på egen hånd ad stierne, eller med en lokal guide. Turen rundt har udsigtspunkter med enestående udsigt over Le Morne Brabant, og Mauritius’ mange bugte. Overalt kan I nyde synet af de farvestrålende fugle, mange af dem er truede arter som har fundet sig til rette her.
Skoven har træer der er mere end 300 år gamle, og gemt blandt de smukke træer findes fantastiske vandfald og en frodig underskov.
I området ligger også Rhumerie de Chamarel som er et af de få stadigt aktive destillerier der kultiverer deres eget sukker og producerer lokal rom.
Kl. 09.00: Afhentning fra jeres hotel
kl. 09.30 – 10.30: Oplev Chamarel 7-colours og vandfald
kl. 10.45 – 12.00: Ebony Chamarel Forest
Kl. 12.00 – 13.30: Frokost i Chamarel
Kl. 13.30 – 15.30: Lavilleon med mulighed for tur med zipline
Kl. 15.45 - 16.30: Rhumerie Chamarel
Kl. 17: Retur ved jeres hotel
 
							The-ruten
Heldagstur
Oplev det traditionelle Mauritius når I på denne tur følger The-ruten. Væk sanserne til live og oplev hvordan den lokale rom og the, som vi kender den herhjemmefra, bliver til inden den lander på hylderne hos os. Turen tager jer tilbage til kolonitiden. I ser nogen af de største the-plantager og hvordan de friske theblade bliver høstet, tørret og klargjort.
I besøger det berømte ”Domaine des Aubeneaux” og dets smukke have. Ejendommen er et smukt hus bygget i kolonitiden, i 1872 af ejeren af Bois Chéri Plantation. The plantagen er den første, og største the-producent på Mauritius. Efter et besøg i huset kan I opleve den utroligt smukke have. Derefter bydes I på the-smagning, på balkonen med fantastisk udsigt til the-markerne.
The-fabrikken har ikke ændret sig meget siden den åbnede, og i en tur rundt på fabrikken kan forarbejdningen af de aromatiske blade ses helt tæt på, og ikke mindst duftes.
Efter besøg i the-plantagen går turen til Saint Aubin House, hvor der produceres vanilje og rom (der er smagsprøver) Der serveres vanilla-chicken til frokost, med udsigt over Saint Aubin House.
 
							Magiske syd
Heldagstur
Dagen begynder i byen Curepipe som er øens mest centrale. Byen er en en smuk, gammel by, med luksuriøse mansions, ambassader og rådhuset som stammer fra 1902, også kendt som Hotel de Ville.
Herfra går turen til Trou-aux Cerfs, et sovende krater hvorfra man har et fantastisk udsigt over byen. Stedet er også kendt for sin kolde, friske luft og smukke solnedgange. I bjergene ligger Ganga Talao, en krater sø i de frodige bjerge, 1800 m over havoverfladen. Søen betragtes som det mest hellige Hindu sted i Mauritius, og her er et smukt tempel dedikeret til blandt andet guden Shiva. Under Maha Shivarati er det hertil lokale pilgrimme vandrer.
Herfra går turen til La Vanille Crocodile Park, en frodig naturpark på 3,5 hektar med masser af eksotiske planter, store skildpadder, enorme krokodiller og smukke sommerfugle.
Sidste stop er det sydligste punkt på Mauritius, og udsigtspunktet Gris Gris. Her mærker man virkelig naturens kræfter når enorme bølger banker mod de skarpe klippeformationer.
Program:
Kl. 9.00: Afhentes I på jeres hotel
kl. 10.00 – 12.00: Besøg ved Trou aux Cerfs, vulkankrater og shopping i Curepipe
kl. 12.30 – 13.15: frokost (ikke inkluderet)
kl. 13.30 – 14.00: Grand Bassin/Sacred Lake
kl. 14.30 – 15.30: Besøg i krokodille park
kl. 15.45 – 16.00: Gris Gris Viewpoint
kl. 17.00: Retur ved jeres hotel



 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				