Heritage Le Telfair – luksus for feinschmeckere
10 dage, Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport
Heritage Le Telfair er et eksklusivt kolonistils resort i den sydvestlige del af Mauritius med egen 9 og 18 hullers golfbane.
Resortet er smukt beliggende direkte til en fantastisk smuk strand og ved en nationalpark. Her får I alt, hvad I kan ønske jer af luksus: gourmetmad, enestående service og helt unikke omgivelse.
Her er skabt de bedste rammer for en ferie i luksus. Inkluderet i jeres ophold er halvpension og det er muligt at tilkøbe Gourmet Bliss pakken.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Heritage Le Telfair Golf & Welness Resort
Heritage Le Telfair Golf & Welness Resort
Eksklusivt resort bygget i kolonistil på den sydvestlige del af Mauritius og med egen 9 og 18 hullers golfbane.
Resortet er smukt beliggende direkte til strand og ved nationalpark. Her får I alt, hvad I kan ønske jer af luksus: gourmetmad, enestående service og helt unikke omgivelser. Heritage Le Telfair var tidligere en sukkerplantage, og arven fra kolonitiden fornægter sig ikke med de smukke bygninger og værelser, der til fulde lever op til forventningerne.
Her har I concierge tilknyttet jeres suite, der er indrettet i lyse nuancer og med alle moderne faciliteter som gratis wi-fi, Nespressomaskine og stort badeværelse med badekar og bruser.
Resortet tilbyder en lang række faciliteter udover golf, som er gratis for vores gæster. Er I til aktiviteter, kan I vælge mellem vandsport som windsurf, padleboard, havkajak, vandcykler, glasbundsbåde og snorkelture. Til lands er her et meget veludstyret fitnesscenter, som også tilbyder yoga, tennis, mountainbike, badminton mm. Alle disse aktiviteter er inkluderet I jeres ophold, når I booker Gourmet Bliss pakken.
Er I mere til afslapning, kan I nyde dagen i resortets C Beach Club, som har 3 restauranter og barer, et lækkert strandområde, pool og vandsportscenter (C Beach Club er også inkluderet i jeres ophold). Eller I kan lade jer forkæle i den enorme spa-afdeling, som tilbyder alle former for behandlinger. Udover resortets egne aktiviteter, arrangeres der også ture til Frederica Nationalpark til fods, på cykel eller i jeep.
Måltiderne er noget helt specielt på Heritage Le Telfair, og med Gourmet Bliss pakken kan I vælge mellem 14 restauranter og barer, når sulten melder sig. Alt er kreeret af udsøgte råvarer, og alle verdenshjørner er repræsenteret i de mange restauranter. Som gæst på Heritage Le Telfair kan I også benytte jer af Heritage Awalis restauranter samt golfklubbens og beachklubbens restauranter. Er I på golfbanen under frokosten, kan I indtage jeres frokost i klubhuset, og der serveres også snacks under jeres golftur.
Green Fee til de første dage kan være en god idé at booke hjemmefra.
Suiterne ligger med udsigt til haven eller havet, og der kan bo op til 2 voksne og 2 børn på et værelse. Suiterne er på ca. 60 m2, junior suiterne på 80 m2 og senior suiter på 100 m2.
Et fantastisk luksusresort for golfspillere og livsnydere.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse til Mauritius med 1 flyskift.
Dag 2:
Ankomst Mauritius
						Ved ankomst til Mauritius venter jeres chauffør og kører jer til sydvest kysten. Heritage Le Telfair Resort er en perle omgivet af bjerge, krystalblåt hav, privat naturområde og en mesterskabs golfbane.
I checker ind med hjælp fra jeres butler og kan nyde dagen med at gå på opdagelse i de smukke omgivelser.					
- Overnatning: Heritage Le Telfair Golf & Welness Resort
Dag 3-8:
Mauritius
						Heritage Le Telfair er et elegant kolonistils hotel beliggende på en nedlagt sukkerplantage, men med stilen bibeholdt i de nuværende bygninger.
I bor omgivet af enestående smuk natur, og servicen fås ikke bedre. Til suiterne er tilknyttet butler service, og overalt på resortet er niveauet højt.
Måltiderne er noget helt specielt på Heritage Le Telfair, og til jeres aftensmåltider serveres kulinariske oplevelser udover det sædvanlige. Har I opgraderet til Gourmet Bliss pakken kan I vælge mellem 14 restauranter og barer, når sulten melder sig. Alt er lavet af udsøgte råvarer, og alle verdenshjørner er repræsenteret i de mange restauranter. 
Her er en lang række faciliteter tilknyttet resortet, så uanset om I er til det afslappende liv i resortets Beach Club eller til sports-aktiviteter, er her noget for alle.
Ønsker I at opleve lidt mere af Mauritius, kan I tage på opdagelse i resortets naturområde på vandre- eller cykelture. Hotellet arrangerer også gerne udflugter til f.eks. 7 Coloured Earth, teplantager, smukke vandfald ved Tamarind Falls, Black River Gorges Nationalpark eller bådture med snorkling, hvor I kan opleve de vilde delfiner.					
- Overnatning: Heritage Le Telfair Golf & Welness Resort
- Forplejning: Halvpension
Dag 9:
Hjemrejse fra Mauritius
Nyd den sidste dag med nogle af hotellets mange faciliteter eller ved stranden inden I afhentes og køres til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.
- Forplejning: Halvpension
Priser
Rejsen inkluderer:
- Flybillet København - Mauritius t/r inkl. bagage og forplejning
- Privat transfer t/r lufthavn
- 7 nætter i deluxe suite inkl. halvpension
- Alle skatter og afgifter
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Ikke Inkluderet:
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Tilkøb all-inclusive pakken fra kr. 6.000,- pr. voksen. Børn under 12 år er gratis.
- Rejsen kan forlænges på Mauritius eller med storby-stop.
- Kontakt os for andre værelseskategorier.
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter
 
							Katamaran tur, inkl BBQ og drikkevarer
Heldagstur inkl. frokost
En dag på havet med katamaran. I bliver hentet på jeres hotel ca. kl. 8.00 og kører til havnen hvor I sejler ud mod Tamarin Bay. Bugten er kendt for sin store bestand af delfiner, og de kommer ofte i store flokke langs båden.
Herfra sejles langs kysten, med stop undervejs og mulighed for snorkel og badeture. Ombord på båden er der snacks og alle drikkevarer inkluderet, så I kan finde jer en plads i sol eller skygge og nyde Mauritius' kystlinje. Der serveres frokost ombord, med fisk, kylling, salater og brød, samt frisk ananas til dessert.
Hen på eftermiddagen sejles mod Black River og der returneres til havnen hvorfra I kører retur til jeres resort med ankomst ca. kl. 17.
Transfer t/r jeres resort er inkluderet.
 
							Kajaktur gennem Ile d’Ambre’s natur
Halvdagstur
I den nordlige del af Mauritius ligger Ile de Ambre. Den er en af de få uberørte øer omkring Mauritius hvor den vilde natur stadig trives. Øen er omgivet af mangrove, hvor rokker, skildpadder og smukke fisk har mulighed for at gemme sig i de mange rødder.
Med på turen er en guide som er god til at spotte liv, og forklare om det I ser. Efter 15 min sejltur kommer I til Trou Coco. Herfra kan I snorkle med farvestrålende fisk, eller tage på opdagelse i kajak.
Transfer t/r jeres hotel er inkluderet.
 
							En dag på havet: cruise, glasbundsbåd og Ile aux Cerfs
Heldagstur med frokost
Brug en dag med oplevelser på havet. Undervejs besøger I smukke vandfald, sejler til den smukke, lille ø Ile aux Cerfs og nyder en lækker seafood barbecue på stranden. Inkluderet er også glasbundsbådtur i Blue Bay Marine Park.
kl. 08.45: I mødes på stranden ved Beachcomber Shandrani Resort
kl. 09.00: Afgang med speedbåd til Grand River South East vandfaldet
kl. 10.00: Ile aux Cerfs beach, en smuk ø med fantastisk strand ud for Mauritius' østkyst. Med afslapning, badning og frokost på stranden.
kl. 13.45: Afgang mod fine snorkelsteder omkring Ile aux Aigrettes og Ile au Phare.
kl. 15.00: Glasbundsbåd tur i Blue Bay Marine Park
kl. 16.00: Turen slutter på stranden ved Beachcomber Shandrani.
Inkluderet er frokost (barbecue på stranden) samt drikkevarer (softdrinks, vand, juice, øl, vin, vand samt enkelte drinks)
Turen inkluderer ikke transfers t/r jeres resort. Dette kan tilkøbes t/r for kr. 900,- pr. bil til max 4 personer.
Southern Island Trip
 
							En våd dag ved Tamarind Falls og Discovery Canyon
Heldagstur inkl. frokost
En sjov dag i bjergene, med masser af eventyr og smuk natur.
Turen starter med en lille vandretur til det første smukke vandfald. Floden krydses og der vandres ned til næste vandfald med et imponerende fald ned i dalen på 40 m. Herfra er der et plateau hvor I kan tage ture med zipline, som slutter i det klare vand. Efter sjove, og våde oplevelser går turen op til toppen hvor der serveres en lækker frokost.
Inkluderet: Transfer t/r jeres hotel, alt udstyr der skal bruges til aktiviteterne, en flaske vand samt snacks og frokost.
Afhentning fra jeres hotel ca. kl. 8.00, I er retur ca kl. 15.30, efter frokost som nydes i en charmerende lodge. Menuen står på Mauritisk’ rmad: ris, karry kylling, salat og brød.
Medbring: badetøj, shorts til under våddragten, ekstra tøj og håndklæde, gummisko som tåler at blive våde, vindjakke.
 
							Le Morne vandretur
Morgentur
Snør vandrestøvlerne og bestig Le Morne Brabant. Bjerget er på UNESCO’s verdensarvsliste, og med sine 555 m er det et af de højeste punkter på øen. I kolonitiden brugte undvegne slaver bjerget og grotterne her som gemmested.
Ruten er en udfordrende vandretur, hvor I vandrer 515 m over havoverfladen. Historien I følger er sørgelig – på toppen står ”Cross and the slaves” statuen til minde om de mange slaver der hoppede i døden herfra i 1835. En politiekspedition var sendt afsted for at fortælle at slaveriet var ophørt, men de troede fejlagtigt de kom for at hente dem ”hjem”
De første 250 m op er nem vandring på bred sti. Fra 250 – 400 m bliver stien smallere og stejlere. De sidste 100 m er de hårdeste. Belønningen er en fantastisk udsigt over hele øen. Undervejs kan I nyde den smukke skov hvor der findes et utal af farvestrålende fugle, fruit bats og hjorte.
Turen starter kl. 06.30, afhentning på hotellet vil være ca. kl.6. Vandreturen tager 3 – 4 timer.
Sørg for behageligt tøj og gode vandresko. Håndklæde, sol creme og myggebalsam anbefales også.
I turen er inkluderet en flaske vand samt energibarer samt transfer t/r jeres resort.
Vandreturen findes også i en lettere udgave, hvor turen ikke går helt til toppen.
 
							Chamarel geopark
Heldagstur
En dag med fantastisk smuk natur i Chamarel. Dagen starter med et besøg ved 7-coloured earth, et resultat af vulkanens lava afkølet ved forskellige temperaturer. Området ligger 100 m højt, og herfra er der en imponerende udsigt over Chamarel.
Ebony Forest kan I vælge at nyde på egen hånd ad stierne, eller med en lokal guide. Turen rundt har udsigtspunkter med enestående udsigt over Le Morne Brabant, og Mauritius’ mange bugte. Overalt kan I nyde synet af de farvestrålende fugle, mange af dem er truede arter som har fundet sig til rette her.
Skoven har træer der er mere end 300 år gamle, og gemt blandt de smukke træer findes fantastiske vandfald og en frodig underskov.
I området ligger også Rhumerie de Chamarel som er et af de få stadigt aktive destillerier der kultiverer deres eget sukker og producerer lokal rom.
Kl. 09.00: Afhentning fra jeres hotel
kl. 09.30 – 10.30: Oplev Chamarel 7-colours og vandfald
kl. 10.45 – 12.00: Ebony Chamarel Forest
Kl. 12.00 – 13.30: Frokost i Chamarel
Kl. 13.30 – 15.30: Lavilleon med mulighed for tur med zipline
Kl. 15.45 - 16.30: Rhumerie Chamarel
Kl. 17: Retur ved jeres hotel
 
							The-ruten
Heldagstur
Oplev det traditionelle Mauritius når I på denne tur følger The-ruten. Væk sanserne til live og oplev hvordan den lokale rom og the, som vi kender den herhjemmefra, bliver til inden den lander på hylderne hos os. Turen tager jer tilbage til kolonitiden. I ser nogen af de største the-plantager og hvordan de friske theblade bliver høstet, tørret og klargjort.
I besøger det berømte ”Domaine des Aubeneaux” og dets smukke have. Ejendommen er et smukt hus bygget i kolonitiden, i 1872 af ejeren af Bois Chéri Plantation. The plantagen er den første, og største the-producent på Mauritius. Efter et besøg i huset kan I opleve den utroligt smukke have. Derefter bydes I på the-smagning, på balkonen med fantastisk udsigt til the-markerne.
The-fabrikken har ikke ændret sig meget siden den åbnede, og i en tur rundt på fabrikken kan forarbejdningen af de aromatiske blade ses helt tæt på, og ikke mindst duftes.
Efter besøg i the-plantagen går turen til Saint Aubin House, hvor der produceres vanilje og rom (der er smagsprøver) Der serveres vanilla-chicken til frokost, med udsigt over Saint Aubin House.
 
							Magiske syd
Heldagstur
Dagen begynder i byen Curepipe som er øens mest centrale. Byen er en en smuk, gammel by, med luksuriøse mansions, ambassader og rådhuset som stammer fra 1902, også kendt som Hotel de Ville.
Herfra går turen til Trou-aux Cerfs, et sovende krater hvorfra man har et fantastisk udsigt over byen. Stedet er også kendt for sin kolde, friske luft og smukke solnedgange. I bjergene ligger Ganga Talao, en krater sø i de frodige bjerge, 1800 m over havoverfladen. Søen betragtes som det mest hellige Hindu sted i Mauritius, og her er et smukt tempel dedikeret til blandt andet guden Shiva. Under Maha Shivarati er det hertil lokale pilgrimme vandrer.
Herfra går turen til La Vanille Crocodile Park, en frodig naturpark på 3,5 hektar med masser af eksotiske planter, store skildpadder, enorme krokodiller og smukke sommerfugle.
Sidste stop er det sydligste punkt på Mauritius, og udsigtspunktet Gris Gris. Her mærker man virkelig naturens kræfter når enorme bølger banker mod de skarpe klippeformationer.
Program:
Kl. 9.00: Afhentes I på jeres hotel
kl. 10.00 – 12.00: Besøg ved Trou aux Cerfs, vulkankrater og shopping i Curepipe
kl. 12.30 – 13.15: frokost (ikke inkluderet)
kl. 13.30 – 14.00: Grand Bassin/Sacred Lake
kl. 14.30 – 15.30: Besøg i krokodille park
kl. 15.45 – 16.00: Gris Gris Viewpoint
kl. 17.00: Retur ved jeres hotel



 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				 
				