Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Den store Marokko rundrejse

20 dage, Grupperejse med engelsktalende rejseleder

På denne ultimative Marokko rundrejse, har I mulighed for at udforske den vidunderlige verden af bjerge, markeder og medinaer, som landet har at byde på. Rabat og den blå by, Chefchaouen byder på andalusisk inspireret arkitektur, og I møder også det stolte berberfolk i de majestætiske Atlasbjerge. I kører ind i Sahara Ørkenen i 4WD og skal tilbringe et par nætter under stjernerne hos det venlige nomadefolk. De enorme souk’er i Marrakech og Fes tilbyder alverdens spændende varer – husk at tinge om priserne. Sluttelig er det tid til at slappe af ved stranden i de hyggelige byer ved Atlanterhavskysten, Mirleft og lidt nordligere i Essaouira.

Højdepunkter fra rejsen

  • Antikke byer, majestætiske bjerge og Atlanterhavskysten
  • Historie, kultur og naturscenerier
  • Sov under stjernerne i Sahara Ørkenen med sanddyner i baggrunden

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Ved ankomst i Marrakech Lufthavn afhentes I og køres til hotellet. Byen er fyldt med atmosfære. Har I tid, kan I på egen hånd begve jer ud i de smalle, snoede gader og stræder i medinaen eller snuppe et glas myntete på den spændende i Djemma el-Fnaa plads.

Dag 2:
Marrakech

Marrakech er opdelt i to forskellige dele, Gueliz (den moderne franske bydel) og Medina (den gamle by). Der foregår en livlig handel i de farverige boder i souk’en, og på den spektakulære Djemma el-Fnaa Plads, summer det af liv, specielt om aftenen hvor alskens spåkoner, slangetæmmere og tryllekunstnere indtager pladsen. I besøger Koutoubia Moskéen og de Saadiske grave, bygget 1600-tallet. Eftermiddagen er fri til at gå på opdagelse på egen hånd. Besøg f.eks. Dar Si Said Paladset (nu museet for marokkansk kunst), Menara-haverne eller tag i et traditionelt tyrkisk bad.

Dag 3:
Marrakech - Casablanca - Rabat

Der er der afgang ca. kl. 10 til Casablanca, og ved ankomst tager I på guidet besøg i den store moské, Hassan II, som er den største på det afrikanske kontinent og kan rumme op til 105.000 besøgende. Den er bygget til ære for Kongens 60års fødselsdag. Senere på eftermiddagen fortsætter I til Rabat. Byen udnævntes til hovedstad af franskmændene i 1912, og er siden Marokkos uafhængighed forblevet hovedstad i et moderne Marokko. Rabats historie strækker sig så langt tilbage som 8 f.Kr., hvor de første bosættere ankom. Aftenen er fri. I kan f.eks. vælge at gå ned til havnefronten for at se den flotte solnedgang over flodmundingen.

Dag 4:
Casablanca - Chefchaouen

Dagen begynder med en guidet tur i hovedstadens historiske centrum bl.a. til Hassan Tower og Mohammed V's Mausoleum. I skal også ud på de brostensbelagte gader omkring fæstningen Kasbah des Oudaias, der har en tydelig indflydelse fra Andalusien. Herefter køres gennem bjergene til Chefchaouen, hvortil I ankommer tidligt på aftenen, så der er tid til at indsnuse de første indtryk af den blå og hvide by.

Dag 5:
Chefchaouen

Chefchaouens atmosfære er langt mere afslappet end f.eks. Fes og Marrakech, og om morgenen skal I på byrundtur med en lokal guide. De små hvide og blå huse ligger tæt langs de snoede gader, og i den bilfri medina tager farverne over i de mange butikker og restauranter, som I passerer. Eftermiddagen er fri. Slå jer evt. ned på en café på byens charmerende plads, Uta Lahmam, og nyd et glas mynte te, men I oplever det spændende menneskemylder.

Dag 6:
Chefchaouen - Fez

I krydser Rif-bjergene, og første stop er ved de romerske ruiner i Volubilis for bl.a. at beundre de smukke mosaikker. Herefter fortsættes til Meknes for en guidet byrundtur til det gamle kornkammer, der tidligere opbevarede foderet til Sultan Moulay Ismails 12.000 heste, hans mausoleum og Marmor-byporten Bab Mansour. Videre til Fes for overnatning.

Dag 7:
Fez

Hele dagen er afsat til sightseeing i Marokkos håndværksby nr. 1. I besøger først Fes el Jadid, også kaldet den nye bydel på trods af, at den kan dateres tilbage til det 13. århundrede. Området domineres af Kongepaladset, og selvom det ikke er åbent for besøgende, er det smukt udefra. Senere skal I til udsigtspunktet Nord-Borj, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen. Efter frokost går turen til Fes el Bali (Old Fes) for et besøg i den travle souk. Netop her produceres noget af det fineste håndværk i Marokko. I de små døråbninger og smalle gyder ligger vævere, messingværksteder, kobbersmede og garvere, der alle udfører deres håndværk, som de har gjort det i mange generationer. Sidste stop er det overdådige Attarin Medersa fra det 14. århundrede med sine marokkanske dekorationer og elegante design.

Dag 8:
Fes - Erfoud

En dagskørsel venter foude og I kører stille og roligt ind i de dramatiske landskaber i de miderste Atlas bjerget og passerer den lille bjerglandsby Azrou, som på berbersprog oversættes til ”klippen”. I dette berbiske område holdes traditioner og levevis i hævd, som det har gjort det i hundreder af år langt væk fra byerne nedenfor. Hos berberne vil I opleve et særligt syn på livsstil, musik, dans, sprog og religion, der er meget forskellig fra deres arabiske naboer. Hernæst krydses et bredt plateau forbi Meski Oasis, den såkaldte ”blå kilde”, der grænser op til de tørre ørkensletter og Erfoud.

Dag 9:
Erfoud - Erg Chebbi

I følger den bugtende Ziz flod mod Rissani, det sidste stop før de store sandklipper viser sig. Det er også hjemsted for Alaouite dynastiet, der regerede i denne region i 300 år, og I får vi mulighed for at besøge grundlæggerens mausoleum og udforske nogle af de lokale ksour (befæstede landsbyer). Endelig kører I til Merzouga beliggende på kanten til ørkenen, og skal videre på kamelryg ud i de enorme sanddyner til jeres berberlejr. Det er uden tvivl en stor oplevelse og blandt Marokkos mest spektakulære landskaber. Ved ankomst kan I vandre ud i klitterne og se den smukke solnedgang.

Dag 10:
Erg Chebbi- Todra

Stå tidligt op for at se den lige så smukke solopgang; der er intet som at se solens lys sprede sig over sanddynerne, der skifter fra en mørk, grålig farve til gylden, når solens stråler rammer dem. I vender retur til Merzouga, hvor bussen venter for at bringe jer over Høje Atlas’ sydlige skråninger til Todra Kløften. Landskabet ændrer sig til bakker, der bliver grønnere og grønnere, som I nærmer jer Tinghir, hvor I besøger den enorme dadelpalmeskov, inden I kører videre til Todra dalen og jeres hotel.

Dag 11:
Todra

De dramatiske okkerfarvede klipper rejser sig lodret og man kan kun passere gennem et smalt pas i Todra dalen. Tidligt kan man se berberkvinderne føre deres geder gennem den smalle kløft til græsningsområderne højere oppe, hvor der i øvrigt er en fantastisk udsigt. Senere kan I vælge en optionel tur med jeres turleder til Abdelali udsigtspunkt, der byder på nogle fremragende panoramaer over Jebel Sahro og ned i kløften.

Dag 12:
Todra - Ouarzazate

Rejsen fortsætter mod vest med et kort stop i El Kelaa des M'Gouna, der er beliggende mellem Dades- og Mgoun dalene. Byen er berømt for sine roser, der ligger spredt ud i landskabet som et tæppe af duftende blomster. De høstes i maj under den berømte rosefestival og forarbejdes til rosenvand, der sælges i hele den islamiske verden. I passerer Dades-dalens frugtbare oaser og kører videre til ”Dalen med de tusind Kasbah’er”, hvor hver enkelt oase-by har sit eget særpræg. Senere på eftermiddagen besøges den berømte Ait Ben Haddou, der ligger i et af Marokkos mest maleriske omgivelser og er bl.a. benyttet til flere filmoptagelser som f.eks. Jesus fra Nazareth og Lawrence of Arabia. Videre til Ouarzazate for overnatning.

Dag 13:
Ouarzazate - Erg Chegaga

Gennem den smukke og frugtbare Draa dal tilbage i ørkenen. I passerer palmelunde med mange kasbah’er og ksours (landsbyer) og gør et stop ved et keramik kooperativ i Tamgroute. Det er en historisk by med et bibliotek fra det 15. århundrede, der indeholder bøger, der kan dateres over 700 år tilbage. I Mhamid skifter I igen til 4WD og kører til de tårnhøje Erg Chegaga sandklitter i Sahara-ørkenen. Her skal I på tur i sanddynerne og lære lidt mere om den flora og fauna, der findes i ørkenen. I overnatter i en traditionel nomadelejr med store telte.

Dag 14:
Erg Chegaga - Tata

Om formiddagen forlader I lejren og kører 90 km gennem ørkenen til oasebyen Foum Zguid, hvor bussen venter. I skal til Tata og stopper undervejs ved Tissinnt, hvor der er en stor kløft med en sø og et vandfald. Selve faldene har muligvis ikke en ”wow-faktor”, men der er ofte nomader i området, der samler vand, og måske er der en chance for at møde dem. Er I tidligt fremme i Tata, er der tid til at udforske byens lyserøde bygninger og afslappede karakter.

Dag 15:
Tata - Mirleft

Af sted gennem Anti-Atlas ad en vild, ufrugtbar vej med stenhøje og øde landskaber. I passerer primitive landsbyer, der består af et par små hjem omgivet af palmer. Livet i dette område er hårdt, da man er knap på vand, og det er vanskeligt at drive landbrug. Den største by i denne region er Goulemin, kendt som porten til Sahara; Der er tid til en kort gåtur gennem Taghjijt-dalen, en oase med grønne frodige dadel palmer, inden I fortsætter mod Atlanterhavet. Jo mere I nærmer jer, jo grønnere bliver landskaberne. I ankommer til Mirleft - en lille by lige ved kysten.

Dag 16:
Mirleft - Taroudant

Nu går rejsen mod nord gennem den frugtbare Sous-dal. I passerer skove og plantager, og første stop er den store Sous-Massa National Park, der er beliggende mellem Sous-Massa-flodens munding og Atlanterhavet. I skal nyde et par timers gåtur i parken, der har syv traditionelle berberlandsbyer - men hovedattraktionen er fuglelivet, og er I heldige, kan I opleve de skaldede ibiser og flamingoer. I rejser derefter til Taroudant, hvor I skal på byrundtur. Taroudant er omgivet af et store, befæstede mure med tårne, der stadig er i god stand og et imponerende syn. På det lokale marked kan I udforske de små madboder, der bl.a. sælger kogt kød og flade brød.

Dag 17:
Taroudant - Essouira

Efter en fire timers køretur ankommer i til havnebyen Essaouira. Jeres turleder tager jer på vandretur. For at komme til byens medina, skal I passere gennem en smal, buet indgang, og her er et væld af handlende, der sælger lokalt håndværk og kvinder, der udfører deres daglige rutiner, tilsløret i deres traditionelle kjoler. I bor i en traditionel riad, der er bygget i en rektangulær eller firkantet form omkring en central have eller gårdhave.

Dag 18:
Essouira

Fridag i Essaouira. Lige syd for byen er der en lang sandstrand, I kan besøge, og alternativt kan I udforske havneområdet, der er berømte for sine blå fiskerbåde eller udforske det jødiske kvarter og dets markedet og seværdigheder.

Dag 19:
Essaouira - Marrakech

Farvel til kysten og goddag til Marrakech. I ankommer til byen omkring frokosttid, og resten af dagen er fri til sightseeing eller shopping.

Dag 20:
Hjemrejse Marokko

Turen ender i Marrakech, og I køres til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.

Priser

Turen begynder - Turen slutter
Turpris inkl. fly
23. nov 2024 - 12. dec 2024
20.190,-
1. feb 2025 - 13. mar 2025
21.190,-
15. mar 2025 - 3. apr 2025
21.190,-
29. mar 2025 - 17. apr 2025
21.190,-
5. apr 2025 - 24. apr 2025
21.190,-
19. apr 2025 - 8. maj 2025
21.190,-
3. maj 2025 - 22. maj 2025
21.190,-
17. maj 2025 - 5. jun 2025
21.190,-
14. jun 2025 - 3. jul 2025
21.190,-
26. jul 2025 - 14. aug 2025
21.190,-
13. sep 2025 - 2. okt 2025
21.190,-
27. sep 2025 - 16. okt 2025
21.190,-
4. okt 2025 - 23. okt 2025
21.190,-
11. okt 2025 - 30. okt 2025
21.190,-
25. okt 2025 - 13. nov 2025
21.190,-
8. nov 2025 - 27. nov 2025
21.190,-
22. nov 2025 - 11. dec 2025
21.190,-
Marokko flag

Marokko

Den store Marokko rundrejse