Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Business class – 5* Hurawalhi, eksklusivt resort for voksne

10 dage, Inkl. all-inclusive fly og transfer t/r resort

Tag på en helt igennem luksuriøs rejse der starter i flyet på business class.

Hurawalhi Island Resort er barfodsluksus for voksne gæster med store, private villaer og gastronomi udover det sædvanlige. Her kan I nyde dagene i eksklusive omgivelser med kridhvidt sand og svajende palmer, og under havoverfladen er der lige så smukt blandt farvestrålende fisk og koraller. Aftnerne nydes under stjernerne med udsøgte måltider og drinks eller i den lækre undervandrestaurant med udsigt til revet. I kan også glæde jer til vinkælderen, der indeholder over 350 forskellige vine fra hele verden. Inden ophold på resortet udfyldes Life-style planner så jeres ophold bliver personligt skræddersyet til jer.

En fantastisk rejse for feinschmeckere og livsnydere.

Højdepunkter fra rejsen

  • Alle flyvninger på business class
  • 5* resort kun for voksne gæster
  • Inklusiv gourmet all-inclusive

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Maldiverne
7

Hurawalhi Island Resort

Hurawalhi Island Resort

Hurawalhi Island Resort ligger gemt ved den smukke Lhaviyani Atoll, og er det rigtige resort for jer, der rejser uden børn og gerne vil bo i smukke omgivelser og med et meget højt serviceniveau. Resortet er nyere, og der er taget højde for, at det er et voksent publikum, der skal bo her, så der er kælet lidt ekstra for detaljerne.

Øen er blot 400 x 165 m, og i vandkanten ligger de smukke beach villaer, der alle har privat pool og udsigt til den hvide strand. Ønsker I at bo på pæle i vandet, er her 3 forskellige kategorier at vælge mellem: Ocean villa, Romantic oceanvilla med jacuzzi og Ocean pool villa med privat pool.

Gastronomien er udsøgt, og her findes 4 lækre restauranter, der tilbyder á la carte og skønne buffetretter inklusiv et stort udvalg af veganermad. I kan også reservere bord på undervandrestauranten "5.8 Undersea Restaurant", der er omgivet af glas (tillægspris). På resortet er der også 3 barer inklusiv en champagnebar, så I kan nyde et glas i solnedgangen samt en bar med en vinkælder, der rummer over 355 forskellige internationale vine.

Udover jeres skønne villa og udsigten udover havet fra jeres solstol, kan dagene bruges i det krystalblå hav, der byder på fantastisk snorkling fra stranden. I kan også deltage i yoga, besøge spa-afdelingen eller fitnesscenteret, spille tennis og badminton eller benytte nogle af de mange muligheder for vandsport, der findes her.

Turen til resortet er med vandfly fra Male, og flyturen tager ca. 40 min. I vandfly terminalen har resortet en lounge med forfriskninger og badefaciliteter.

Se all-inclusive beskrivelse her

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Afrejse til Male med 1 flyskift undervejs. I flyver på business class og kan glæde jer til masser af komfort og service på rejsen.

Dag 2:
Ankomst Maldiverne

Ved ankomst til Male Lufthavn checker I ind på Hurawalhi Island, og resortet sørger for, at I køres de 5 min. i minibus til vandfly-lufthavnen. Turen med vandfly tager ca. 40 min., og undervejs kan I nyde udsigten fra 1 km højde til det krystalblå hav og de smukke atoller.
På Hurawalhi Island mødes I af den kridhvide strand og smilende personale, som checker jer ind i jeres ocean villa på pæle i havet. Download Hurawalhi app'en så I hele tiden er opdaterede med dagens aktiviteter. Inden ankomst til resortet har I udfyldt Lifestyle planner som vi sørger for de har modtaget, så jeres ophold bliver skræddersyet ud fra jeres præferencer.

Dag 3-8:
Maldiverne

I er på en af de smukkeste øer i Maldiverne og er landet midt i et luksus paradis.
Nyd dagene med yoga på stranden, en snorkeltur på det fantastiske husrev, tag nogle afslappende behandlinger i spa-afdelingen eller bare nyd livet i en solseng med en god bog.
Resortets restauranter og barer står klar med lækre retter og cocktails, når I trænger til et øjeblik i skyggen. Under jeres ophold kan I også besøge den spektakulære undervandsrestaurant 5.8 (tillægspris).

Dag 9:
Hjemrejse fra Maldiverne

Nyd morgenen langs stranden og den lækre morgenmad inden I afhentes og skal rejse retur til Danmark på business class.

  • Forplejning: All-inclusive plus
Dag 10:
Ankomst Danmark

Priser

Dvl. værelse på business class
26. nov 2025 - 31. okt 2026
44.990,-

Inkluderet i rejsen:

  • Prisen er en fra-pris. Kontakt os for eksakt tilbud
  • Flybillet Male t/r på business class
  • Transfer t/r lufthavn med vandfly
  • 7 nætter i ocean villa inkl. all-inclusive
  • Alle skatter og afgifter
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Ikke inkluderet:

  • Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
  • Rejseforsikring

Tilkøbsmuligheder:

  • Tilkøb all-inclusive plus for kr. 8.200,- pr. person
  • Kontakt os for andre villakategorier
  • Rejsen kan forlænges på Maldiverne eller med storby-stop

Generelle betingelser:

Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.

Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.

Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

Klima

Maldiverne
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30°C
31°C
31°C
31°C
32°C
31°C
30°C
30°C
30°C
30°C
30°C
30°C
Nattemperatur
30°C
31°C
31°C
31°C
32°C
31°C
30°C
30°C
30°C
30°C
30°C
30°C
Nedbør i mm.
90
68
81
129
211
183
161
183
213
229
192
198
Nedbørsdage
3
2
3
4
7
6
5
6
7
8
6
7
Solskinstimer
8
9
9
8
7
7
7
7
7
8
8
7
Maldiverne flag

Maldiverne

Business class - 5* Hurawalhi, eksklusivt resort for voksne