Bali’s magi og Nusa Lembongan’s koralrev
Individuel rejse
Ubud, Lembongan og strandene på Bali - tag på en ferie hvor oplevelser til lands og til vands venter på at blive udforsket.
Smukke vandfald og templer i Ubud, afslappet bohemestemning og farverigt liv under havets overflade på Lembongan og Bali's strande - med markeder, lokale restauranter og mulighed for ture til feks Tanah Lot.
Undervejs er der rig mulighed for at udforske omgivelserne omkring de benyttede hoteller enten til fods, på cykel eller iført snorkeludstyr.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
The Ubud Village Hotel
The Ubud Village Hotel
Et lækkert hotel beliggende i hjertet af Ubud. Hotellet ligger omgivet af frodig vegetation med en fantastisk udsigt over de omkringliggende rismarker og bjerge.
Her bor I inden for gåafstand til Ubuds hovedgade, hvor der findes et væld af spisesteder, butikker og kulturelle seværdigheder. Til den berømte Ubud Monkey Forest, der ligger blot få minutters kørsel fra hotellet.
Hotellet har 2 udendørs swimmingpool, hvor I kan slappe af og nyde solen, samt et spa og wellness-center, hvor I kan forkæle jer selv med skønne behandlinger og massage. Der er også en restaurant, der serverer et udvalg af både internationale og lokale retter. Der kan bookes ture fra receptionen, eller en dag med privatchauffør.
Værelserne på Ubud Village Hotel er rummelige og elegant indrettet. Der er en blanding af traditionelle balinesiske og moderne designdetaljer, der skaber en atmosfære af ro og komfort. Værelserne har alle moderne bekvemmeligheder, herunder aircondition, fladskærms-tv, minibar og gratis trådløst internet.
Ubud Village Hotel er det perfekte sted at bo, hvis I ønsker en god standard, og byen i gå-afstand.
Batu Karang Lembongan
Batu Karang Lembongan
Et smukt boutique resort, beliggende ved Jungut Batu Village Beach, med en fantastisk udsigt over strædet til Bali og Mount Agung. Resortet er bygget i balinesisk stil, med et twist af moderne og de smukke palmeklædte hytter ligger spredt over skråningen.
Her er 3 pool områder, spa-afdeling, skøn restaurant med panorama udsigt og flere små barer der serverer snacks, tapas og forfriskninger i lækre omgivelser.
Hotellet ligger ud til en fin strand med god snorkling, og gode muligheder for surfing. I kan gå til den lille by med lokale restauranter og små-butikker.
Her er mange forskellige værelseskategorier at vælge imellem, de fleste med havudsigt. Alle er indrettede i smukke farver og med alle moderne faciliteter. Her er villaer med plads til op til 5 personer, og suiter samt villaer med privat pool.
Et af de bedste og smukkeste hoteller på Lembongan Island.
Griya Santrian
Griya Santrian
Søsterhotel til Puri Santrian i smuk balinesisk stil, og beliggende på Sanur stranden og i byen.
Hotellet er mindre end sin søster, og her er lidt mere roligt. Det ligger en anelse længere fra byen, men stadig kun en kort gå-tur væk.
Her er et dejligt poolområde med udsigt over stranden, mulighed for at leje cykler og en dejlig spa-afdelingen. Hotellets restaurant serverer balinesiske og internationale retter, og om eftermiddag kan I nyde en drink i loungemøblerne, med udsigt over havet.
Værelserne ligger i små palmetækkede huse, og er indrettet i fin balinesisk stil, med brændte farver og træsorter. De har alle moderne faciliteter samt balkon eller terrasse med udsigt til have og pool.
Griya Santrian og søster-hotellet Puri Santrian er ejet af en balinesisk familie, og det skinner igennem i arkitekturen og indretningen, som er gennemført balinesisk stil i varme farver.
Et dejligt hotel med den bedste beliggenhed i Sanur, og lidt mindre end de gænge Sanur hoteller.
Alternative
Kamandalu Ubud
Kamandalu Ubud
Et lækkert resort beliggende med udsigt over floden, kun 3 km fra Ubud centrum.
Hotellet har en fantastisk udsigt over risterasser og frodig jungle, og I kan glæde jer til at bo i lækre villaer med god plads.
Her er to restauranter der serverer asiatiske fusionsretter og europæiske favoritter. Ved infinity poolen er der swim up bar, og herfra er der en magisk udsigt over området. Her er to pools, fitnessfaciliteter, mulighed for yoga og cykelleje. Flere gange dagligt er der shuttle til Ubud centrum.
Villaerne er lækkert indrettede, i smuk balinesisk stil med smukke træsorter. De har stort semi-åbent badeværelse med stort badekar hvor du kan nyde livet med fuglefløjt. Nogen har privat pool, og flere soveværelser. De har alle et stort udeområde med gazebo.
Et virkelig dejligt resort for jer der gerne vil bo ekstra godt, i fredelige og smukke omgivelser.
Maya Sanur Resort & Spa
Maya Sanur Resort & Spa
Et luksuriøst resort beliggende i hjertet af Sanur, på stranden og ved byen.
På Maya Sanur Resort bor I lækkert, og super centralt. Hotellet er et af de nyere, og er indrettet i moderne balinesisk stil, og ligger i en smuk have. Her er masser af faciliteter, som yoga, pilates, fitnessfaciliteter, og en lækker spa-afdeling. Dagene kan bruges ved det dejlige poolområde med swim-up bar, og på den private strand. Her er flere gode restauranter der serverer balinesisk og europæiske lækkerier.
Værelserne på Maya Sanur Resort & Spa er indrettet med en elegant og moderne stil. De harmonerer perfekt med den omkringliggende natur. De er alle med god plads, i smuk stil der harmonerer med omgivelserne, og de har alle moderne faciliteter. Her kan I vælge mellem forskellige typer af værelser, herunder værelser med pool adgang, suiter og private villaer med egen pool.
Maya Sanur Resort & Spa er et fredeligt tilflugtssted, kun en kort tur fra byen, så I har let adgang til lokale butikker, restauranter og strandpromenaden. I kan gå, eller leje cykler på hotellet hvis I ønsker at udforske området.
Maya Sanur Resort & Spa er det perfekte valg for jer, der ønsker et luksuriøst og afslappende ophold i Sanur, uden at skulle gå på kompromis med beliggenhed og faciliteter.
Dagsprogram
Dag 1:
Afgang Danmark
Afrejse fra Danmark til Bali.
Dag 2:
Ankomst Bali
I hentes i lufthavnen og kører sammen med den lokale engelsktalende guide til jeres hotel. Resten af dagen kan I slappe af ved hotellets swimmingpool eller gå en tur mellem de hyggelige markeder og smukke templer i Ubud
- Overnatning: The Ubud Village Hotel
Dag 3-5:
Ubud
Dagene er til fri disposition, og der er god tid til at nyde kunstnerbyen Ubuds afslappende atmosfære. Mange betegner Ubud som Balis sande sjæl med brusende floder, dybe dale og lysegrønne risterasser. Hvis I har lyst er der mulighed for at tage på på en udflugt, såsom river rafting, kokkeskole eller cykelture.
- Overnatning: The Ubud Village Hotel
- Forplejning: Morgenmad
Dag 6:
Ubud - Nusa Lembongan
I afhentes om morgenen og kører til havnen hvorfra I sejler ca. 45 min til Lembongan Island. Ved ankomst checker I ind, og an se frem til 4 dage mere masser af sol, sand og vand.
- Overnatning: Batu Karang Lembongan
- Forplejning: Morgenmad
Dag 7-9:
Nusa Lembongan
Nusa Lembongan er en del af de ø-gruppen Nusa der består af Nusa Penida, Nusa Ceningan og Nusa Lembongan. Her er ingen biler, og det er let at begive sig rundt på øen på egen hånd - på cykel, scooter eller i golfbil. Øen er lille, 8 kvm men har masser at byde på: krystalklart vand til snorklere og dykkere, mangrove hvor I kan tage på opdagelse i kajak og krydser I Yellow Bridge kan nabo-øen Nusa Ceningan besøges. Kysten har både smukke sandstrand, og dramatiske klipper der kulminerer ved Devil's Tears. Nyd dagene med masser af vandaktiviteter, tag på vandreture eller lej en cykel og kør øen rundt. I kan også vælge at slappe fuldstændig af, i en solstol med udsigt.
- Overnatning: Batu Karang Lembongan
- Forplejning: Morgenmad
Dag 10:
Nusa Lembongan - Bali
Idag går turen retur til Bali med båd. De sidste 5 nætter bor I ved stranden i Sanur
- Overnatning: Griya Santrian
- Forplejning: Morgenmad
Dag 11-14:
Sanur
Nyd dagene på jeres dejlige resort, gå ture langs stranden og bliv forkælet med skønne spa-behandlinger. Bali er en oase for livsnydere, og jeres hotel vil sørge for, at jeres ophold bliver så skøn en oplevelse som muligt. Ønsker I at opleve lidt af Bali, kan I booke ture i receptionen til f.eks. solnedgangstur til Tanah Lot, en formiddag på kokkeskole eller vandreture i den smukke natur Bali er beriget med. Den hektiske by Kuta kan være sjov at tage til på en aftentur, inden I skynder jer hjem til jeres fredelige omgivelser igen. Uanset om I er til oplevelser eller afslapning, er der muligheder for begge dele.
- Overnatning: Griya Santrian
- Forplejning: Morgenmad
Dag 15:
Hjemrejse Bali
I bliver hentet på jeres hotel og køres til lufthavnen for afrejse mod Danmark.
- Forplejning: Morgenmad
Dag 16:
Ankomst Danmark
Priser
Rejsen inkluderer:
- Flybillet Danmark - Bali t/r
- 4 nt på Ubud Village Hotel i deluxe værelse
- 4 nt på Batu Karang i dobbeltværelse
- 5 nt på Griya Santrian i garden wing værelse
- Morgenmad alle dage
- Alle transfers med bil og båd
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Opgradér Ubud hotellet til Kamandalu i Ubud Chalet fra kr. 1.600,- pr. voksen
- Opgradér værelset på Batu Karang til 1-bedroom villa med havudsigt fra kr. 800,- pr. voksen
- Opgradér Sanur hotellet til Maya Resort Sanur i wonderful gardenview værelse fra kr. 500,- pr. voksen
- Rejsen kan forlænges med feks storby-stop og hoteller kan ændres.
Ikke inkluderet:
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
Generelle betingelser:
- Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.
- Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
- Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter

Oplev Batur på cykel
Heldagsudflugt
I starter dagen med en kop te imens I nyder udsigten til Batur vulkanen og søen i forgrunden, hvilket er omdrejningspunktet for dagens cykeltur. Ved Pludu Village får I udleveret jeres cykler, udstyr og møder dagens guide og får en grundig introduktion til dagens program og stop undervejs.
Herefter går turen ned igennem frodige grønne rismarker og små landsbyer med stop undervejs. Her vil I blive introduceret til lokal håndværk, landbrug og få et indblik i hverdagen og den balinesiske levevis. Ved at bevæge jer rundt på cykel, kommer I tættere på de lokale og det rolige tempo på cyklen giver mulighed for at observere omgivelserne på en helt ny måde, sammenlignet med en tur i bil. Efter den 25km lange cykeltur kan I nyde en lækker balinesisk frokost inden turen går tilbage til jeres hotel.(GVI)
Cykelturen er for alle, der er i nogenlunde god form og vant til at cykle. I kører mest ned ad bakke på asfalt.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Oplev Ubud på cykel
Halvdagsudflugt
Denne halvdagsudflugt tager jer rundt i området omkring Ubud på cykel. Oplev frodige rismarker og kom tæt på de lokale og deres hverdag. I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Kedewatan rafting base, hvor I får udleveret cykler, udstyr, møder jeres lokale guide og bliver introduceret til dagens program.
Herefter begiver I jer ud på den 15km lange tur, der ad rolige veje fører jer mod jeres første stop, et traditionelt balinesisk tempel. Efter en introduktion til templet, cykler I videre igennem frodige rismarker til et lille lokalt landsbysamfund, hvor I får et indblik i hverdagen på Bali.
I fortsætter til banjar Tunon, hvor I får serveret en lækker snack bestående af balinesisk kage og vandmelon. Sidste stop på turen er Jukur Paku Village, hvor cykelturen slutter. Herefter kan I nyde en lækker frokostbuffet inden I bliver kørt tilbage til hotellet.(GVI)
Cykelturen er for alle, der er i nogenlunde god form og vant til at cykle. I kører mest ned ad bakke på asfalt.

Madlavningskursus og vandring i Candi Dasa
Heldagsudflugt
Gør jer klar til en spændende halvdagstur mod den østlige del af Bali. (Turen tager ca. 6 timer fra/til den sydlige del af Bali) Turen kombinerer naturoplevelser med et autentisk madlavningskursus inklusiv en lækker frokost med udsigt over frodige grønne rismarker og det dybblå indiske ocean.
I bliver hentet på jeres hotel kl. 8:30 af jeres lokale guide, hvorefter turen går mod det fredfyldte Østbali. Efter ca. halvanden times kørsel, kommer I til en landsby i Candi Dasaområdet hvorfra turen starter omkring kl. 10. Sammen med den lokale guide starter I en times vandring. Undervejs lærer I om den balinesiske levemåde, landbrug og familie traditioner. I slentrer langs smukke rismarker og måske I undervejs møder nogle af de lokale ænder kaldet bebek. I slutter af ved et boligområde, hvor I får sat billeder på alt det, den lokale guide har fortalt undervejs.
Herefter fortsætter I vandringen langs smukke tropiske skove, hvor I lærer mere om områdets flora og fauna. Her får I chancen for at finde eksotiske planter som bambus, banan, kakao, kaffe, papaya og meget andet. I lærer hvordan balineserne bruger planterne til madlavning, healing eller til produktion af den lokale palmevin kaldet Tuwak. Slut jeres vandring af med en frisk kokosnød, så energiniveauet kan komme op igen. I slutter ved et tempel, hvor den lokale guide vil fortælle om bøn, ceremonier og hellige traditioner. Derefter hopper I ind i bilen og bliver kørt til Pegubugan Mountain Gazebo.
Når I når toppen af bjerget vil I blive mødt af en betagende udsigt over rismarker og havet mod øen Nusa Penida. Nyd en forfriskende velkomstdrink inden I slutter jer til en balinesisk kok og hans team for et autentisk madlavningskursus i unikke rammer. Undervejs i det 1-times lange kursus, vil I være med i tilberedningen af traditionelle retter og selvfølgelig få de hemmelige opskrifter af kokken. Når maden er tilberedt, er det blevet tid til at smage på herlighederne. Nyd det skønne måltid med en kold drink og udsigten over det fantastiske landskab.
Herefter bliver I kørt tilbage til jeres hotel. Ligger jeres hotel i syd, vil I på vejen tilbage gøre et kort stop ved den berømte flagermusgrotte, Pura Goa Lawah, samt ved stranden, hvor de lokale bønder høster naturligt havsalt under svajende kokospalmer. (BDT-390)
Turen kan ikke bestilles som privat udflugt og udgår kun fra den sydlige del af Bali.

Oplev Balis natur fra jeep
Heldagsudflugt
Tidligt om morgenen går turen mod Gianyar, hvor I besøger det smukke Tibumana-vandfald. På vejen dertil kører I igennem smukt anlagte palmealléer og endeløse grønne rismarker. Tibumana-vandfaldet løber ud i en lille pool, hvor der er en oplagt mulighed for en forfriskende svømmetur.
Herefter går turen videre igennem et fortryllende landskab via Bangli til Tukad Cepung, endnu et unikt vandfald beliggende i en klippehule. Det er ikke muligt at svømme i Tukad Cepung-vandfaldet, men med det rette lysfald, kan I tage nogle fantastiske billeder.
Herefter vil I nyde jeres frokost med en storslået panoramaudsigt over Agung-bjerget, grønne rismarker og skove. Bagefter er der en kort køretur igennem en søvnig landsby med plantager og frodig jungle. Turen går videre til den traditionelle landsby, Penglipuran, der er kendt for sin velbevaret arkitektur og kultur. Efter en gåtur igennem byen kan I fortsætte spadsereturen gennem bambusskoven og lære mere om bambusarten og dens anvendelser.
Det sidste stop på turen er Pura Kehen-templet. Det hellige tempel i Bangli er prydet med detaljerede stenudskæringer og et imponerende stort banyantræ. (BDT-380)
Medbring kamera, solcreme, evt. hat, badetøj og håndklæde.
For at sikre den bedste oplevelse, deles 2-3 gæster om en bil med chauffør (Evt. et par + en solorejsende)
Udgår kun fra den sydlige del af Bali samt Ubud området.

Jeepsafari på østsiden af Bali
Heldagsudflugt
Udforsk det østlige Balis skønhed med en afstikker til den historiske bygning Kerta Gosa. Her kan I lære om det balinesiske kongerige med sin karakteristiske arkitektur og besøge det traditionelle lokale væveri.
Bagefter kan I nyde en betagende udsigt udover landsbyen Sidemen med dens mange rismarker og landbrugsafgrøder inden I når det berømte vandpalads Tirta Gangga med det storslåede lotusblomster og udsmykkede stenstatuer.
Frokosten indtages på en lokal restaurant inden I kører til White Sandy Beach, hvor I har mulighed for at svømme en tur i havet eller bare slappe af i det bløde sand. På vej til det sidste stop, gør I holdt ved en af de berømte sorte sandstrande for at se hvordan de lokale udvinder salt. I slutter af med et besøg i den berømte flagermusgrotte, Goa Lawah. (BDT-370)
Fantastiske fotostop og udsigt til rismarker er garanteret på turen.
Denne heldagstur inkluderer frokost og saronger til tempelbesøg.
Medbring kamera, solcreme, evt. hat, badetøj og håndklæde.
For at sikre den bedste oplevelse, deles 2-3 gæster om en bil med chauffør (Evt. et par + en solorejsende)
Udgår kun fra den sydlige del af Bali samt Ubud området.

Jeepsafari i den centrale del af Bali
Heldagsudflugt
Jeres chauffør henter jer fra hotellet tidligt om morgenen og kører jer til det første stop på turen, Batuan-templet. Denne helligdom blev grundlagt for over 1.000 år siden og er både en landsby og et gammelt tempel. Templet imponerer med sin klassiske arkitektur og utrolige stenskulpturer. Her findes også smukke Barongmasker, som tager sig flot ud i morgenlyset.
Herefter går turen af hyggelige veje til kunstnerbyen Ubud. I får et indtryk af paladset Puri Agung og vil få tid på egen hånd til at udforske kunstmarkedet og det omkringliggende område i centrum af Ubud. I besøger også den berømte Monkey Forrest, hvor I kommer helt tæt på de brune makakaber. Pas på jeres ejendele og lad være med at røre ved aberne, når I bevæger jer rundt i parkområdet med dets kæmpe træer og gamle statuer.
Turen fortsætter herefter langs rismarker og igennem søvnige landsbyer i bjergområder. Landskabet ændrer sig drastisk i takt med at grønsagsmarker og frugttræer kommer til syne.
Efter ca. 1 times kørsel når I Batur-vulkanen med den gigantiske caldera med en diameter på 12 km. Udsigten over vulkanen, calderaen og Batur-søen er betagende. Et højdepunkt på turen er den efterfølgende køretur ned i det gamle krater til lavamarkerne. Jeres lokale guide fortæller om vulkanen og I får tid på egen hånd til at vandre gennem lavamarkerne og fotografere bizarre klippeformationer.
Når I er tilbage på kanten af krateret vil frokosten blive serveret i en restaurant med en imponerende udsigt over vulkanen. Om eftermiddagen fortsætter turen til Pura Gunung Kawi Sebatu-templet. Det lille tempel med dets blomster og lille dam er utrolig smukt. I slutter af ved risterrasserne i Tegallalang-området med en kort gåtur langs kløften, hvor der er fantastiske fotomuligheder. (BDT-360)
Denne heldagsudflugt inkluderer frokost og lån af saronger til tempelbesøg.
Medbring kamera, solcreme, evt. en solhat, småpenge og varmt tøj (Det kan være køligt i bjergene)
For at sikre den bedste oplevelse, deles 2-3 gæster om en bil med chauffør (Evt. et par + en solorejsende)
Udgår kun fra den sydlige del af Bali samt Ubud området.

Jeepsafari på vestsiden af Bali
Heldagsudflugt
Det er lige så svært at forestille sig Bali uden de klassiske VW 181 jeeps, som at forestille sig en balinesisk landsby uden et tempel. Oplev det autentiske Bali på denne jeepsafari.
Den klassiske tur på den vestlige side tager jer rundt til nogle af Balis mest ikoniske steder. Tanah Lot-templet beliggende på toppen af en klippe i havet er et af de mest besøgte og fotograferede steder på Bali. I besøger templet om morgenen, hvor der normalt ikke er så travlt. Det giver mulighed for at værdsætte skønheden i landskabet. Området blev erklæret helligt af en indflydelsesrig Hindupræst, hvorefter templet blev bygget.
Efterfølgende kører I ad hyggelige småveje langs rismarker op i bjergene til Batukaru-vulkanen. For enden af vejen midt i regnskoven byggede balineserne et andet åndeligt og meget vigtigt tempel kendt som Pura Luhur Batukaru. Jeres guide tager jer med ind på tempelområdet og forklarer, hvordan de hellige ritualer udføres. I lærer også mere om områdets flora, haverne omkring templet og junglen.
Et absolut højdepunkt på turen er køreturen igennem Balis mest spektakulære ris terrasser omkring Jatiluwih, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Omkring middag ankommer I til Bedugul 1200 meter oppe i bjergene. Området er kendt for sit køligere klima, fantastiske flora og for Beratan-søen, som er den andenstørste sø på Bali.
Efter at have besøgt det maleriske Ulun Danu-tempel beliggende i søen og omgivet af smukke haver, er det tid til en dejlig frokostbuffet på en restaurant i gåafstand fra templet. Fem minutters kørsel derfra kommer I til et af de mest farverige markeder på Bali. Her kan I tage flotte billeder eller handle krydderier og frugt.
På tilbagevejen besøger I et familieejet område, hvor I får et indblik i den balinesiske hverdag inden turen går tilbage til hotellet. (BDT-350)
Denne udflugt inkluderer frokost.
Medbring kamera, solcreme, evt. solhat, småpenge og varmt tøj (Det kan være køligt i bjergene)
For at sikre den bedste oplevelse, deles 2-3 gæster om en bil med chauffør (Evt. et par + en solorejsende)
Udgår kun fra den sydlige del af Bali samt Ubud området.

Katamaransejlads ved Nusa Lembongan
Heldagsudflugt
Et eventyrligt dagskrydstogt ombord på luksuriøs Aristocat katamaran. Dette krydstogt afgår fra havnen i Benoa og sejler til en privat strand ved Lembongan-øen. Her kan I komme på tur med glasbundsbåd, snorkle i det krystalklare vand, prøve kræfter med en bananbåd eller besøge en lille landsby på øen. (BDT-340)
Denne dagsudflugt inkluderer frokost.
Medbring kamera, badetøj, solcreme og småpenge.
Udgår kun fra den sydlige del af Bali samt Ubud området.

River Rafting ved Ayung-floden eller Telaga Waja-floden
Heldagsudflugt
Har I aldrig prøvet kræfter med river rafting, er Ayung og Telaga Waja-floderne det perfekte sted for begyndere, der stadigvæk ønsker en spektakulær oplevelse. Den perfekte kombination af natur og spænding med sjove og uforglemmelige oplevelser venter på jer. Ayung-floden ligger i det centrale Bali. Telaga Waja-floden finder I på den østlige side af Bali. (BDT-330)
Dagstur inkl. frokost.
Medbring kamera, solcreme, skiftetøj og småpenge.
Udgår kun fra den sydlige del af Bali samt Ubud området.

Vandring på Baturbjerget og afslapning i varme kilder
Heldagsudflugt
En helt særlig bjergbestigningsoplevelse er vandringen til toppen af den 1.717 meter høje Batur-vulkan. Batur-bjerget er en aktiv vulkan beliggende i midten af to koncentriske calderaer nordvest for Agung-bjerget.
I den kølige nat omkring kl. 4.00 begynder opstigningen. Efter to timers let til middelsvær opstigning når I toppen lige i tide til at opleve solopgangen imens morgenmaden serveres. Panoramaudsigten over det brede vulkanske landskab med andre bjergtoppe i baggrunden, er den fysiske anstrengelse værd. Jeres professionelle lokale guide sørger for pandelamper, spadserestokke, handsker, vandretaske, regnfrakke og en lille vandflaske for at gøre vandringen nemmere.
Når I er kommet ned ad bjerget til base camp og har skiftet til badetøj, venter det rolige vand i de varme kilder på jer. Den perfekte afslutning på en aktiv dag. (BDT-310
Pakkeliste: Varmt tøj, vandre-/sportssko, lange bukser, badetøj, kamera og solcreme.
Udgår kun fra den sydlige del af Bali.
Min. 2 personer.

Det uberørte Bali
Heldagsudflugt
Oplev mangfoldigheden og åben jeres sanser med en ekstraordinær kombination af farver og dufte. På vej til den tidligere hovedstad, Singarja, som tidligere var Indonesiens kommercielle centrum, kommer I forbi de karakteristiske og maleriske risterrasser og besøger det smukke Gitgit-vandfald. I Singarja venter en kort gåtur langs den gamle havn og et besøg i det kinesiske Ling Gwan Kion-tempel.
Herefter fortsætter I til Lovina, hvor I finder en af øens berømte sorte sandstrande. Et af turens højdepunkter er tempelkomplekset Pura Ulun Danu ved Bratansøen. Med dens unikke panoramaudsigt er den et af de mest fotograferede motiver i Indonesien. (BDT-030)
Frokost er ikke inkluderet.
Udgår kun fra den sydlige del af Bali.