Cambodjas Højdepunkter
8 dage, Grupperejse med engelsktalende rejseleder
Denne korte rundrejse fokuserer på Cambodjas ikoniske højdepunkter. Ud over at besøge seværdighederne i hovedstaden Phnom Penh, skal I også lære om den frygtelige tid under Khmer Rouge. Herefter køres nordpå til Siem Reap, hvorfra I krydser regionens største sø, Tonle Sap og ser bl.a. de flydende landsbyer. Der skal tilbringes tre fulde dage med at udforske det enorme, storslåede tempelkompleks i Angkor.
Spændende rundrejse i lille gruppe på ca. 12 personer og med engelsktalende turleder. I kan nemt kombinere denne tur med et ophold i f.eks. Thailand.
Turprogram på engelsk (KCH)
 
Højdepunkter fra rejsen
Dagsprogram
Dag 1:
Ankomst Cambodja
Gruppen mødes I hovedstaden Phnom Penh. I kan på egen hånd besøge f.eks. det centrale marked beliggende i en art deco-bygning fra 1935. Her findes et stort udvalg af alt fra madboder til souvenirs. Denne mørkegule bygning ligger i hjertet af byen og inden for 15 minutters gåafstand fra hotellet.
Dag 2:
Phnom Penh
Phnom Penh overtog rollen som hovedstad fra Angkor i 1440'erne. Det er en livlig by med mange franske bygninger i kolonistil og masser at se. Ledsagetaf en lokal guide besøges Nationalmuseet, der bl.a. indeholder en skattekiste af smukt bevarede udskæringer fra Angkor, Kongepaladset, Sølvpagoden samt Wat Phnom tempel. Om eftermiddagen besøger i Tuol Sleng Museum, der var De røde Khmer's vigtigste tortur- og forhørscenter samt Choeung Ek mindesmærket, et glastårn fyldt med menneskelige kranier og en grufuld påmindelse om Pol Pots grusomheder.
Dag 3:
Phnom Penh
Dag er fri, og det giver jer mulighed for at udforske byen eller dens omgivelser yderligere. Turlederen er gerne behjælpelig med forslag til ture f.eks. til Silk Island, Chiso Mountain eller den forladte Royal City of Oudong.
Dag 4:
Phnom Penh - Siem Reap
Tidligt af sted til Siem Reap og undervejs gøres stop for frokost. Efter ankomst besøges Tonle Sap søen, hvor I står ombord på en charterbåd og tager et afslappende krydstogt gennem den fascinerende, flydende landsby Chong Kneas. Her er huse på pæle, flydende markeder og en del både.
Dag 5:
Siem Reap
Det præcise program i løbet af de næste tre dage kan ændre sig alt efter jeres lokale guides skøn (for at undgå for mange mennesker, for at få solnedgangen med osv.). Angkor var oprindelig en række byer bygget mellem det 9. og det 13. årh. af khmerkongerne og med en befolkning på 750.000. Angkor komplekset er spredt over cirka 155 km2 og indeholder storslåede stenstempler, elegante skulpturer og utrolige basrelieffer. I besøger i Rolous-gruppen, som er nogle af de tidligste templer, og om eftermiddagen templet i Banteay Srei, et lille, men smukt tempel med smukke udskæringer. Dagen afsluttes ved East Mebon og Pre Rup-templet i den fantastiske solnedgang.
Dag 6:
Siem Reap
I dag besøg i Kong Jayavarman Vll templer. Han var angiveligt Angkors største konge og byggede den befæstede by Angkor Thom i det 12. årh. Byen er omsluttet af en firkantet mur fem porte dekoreret med elefantfigurer. Oprindeligt boede krokodiller i voldgraven og store statuer af 54 forskellige guder beskyttede hver port. Byen indeholder en anden af Angkors sande perler – Bayon templet. Selvom det på afstand ikke er så imponerende som Angkor Wat, er Bayon ikke desto mindre utroligt pga. sin labyrint af korridorer, gotiske tårne og magiske centrale templer. Også nærliggende templer besøges i dag.
Dag 7:
Siem Reap
På rejsens sidste dag besøges den anden Angkor hovedstad og templerne Prasat Kravan, Banteay Kdei og Takeo. Et af højdepunkterne for mange er et besøg i det atmosfæriske tempel Ta Prohm, hvor filmen Tomb Raider blev filmet. Templet er halvt opslugt af junglen. Den bedst kendte og mest betagende af alle templerne er gemt til sidst - Angkor Wat – og her bliver I til solnedgangen falder over det betagende tempel.
Dag 8:
Afrejse Cambodja
Rejsen ender i Siem Reap. I køres i lufthavnen for hjemrejse. I kan også vælge at forlænge rejsen med badeferie i Cambodja eller Thailand.
Priser
Prisen inkluderer
- Flybillet Danmark - Phnom Penh og Siem Reap - Danmark
- Skatter og afgifter
- Tur i følge program med engelsktalende rejseleder
- 7 x morgenmad
- 7 nætter standard hotel
- Transport med bus og båd
- Ansvarsforsikring og gebyr til Rejsegarantifond
Ikke inkluderet i prisen
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
- Øvrige måltider
Om "Turen begynder - Turen slutter"
Bemærk at dato for "Turen begynder" er den dag du mødes med gruppen på rejsemålet. Afrejse fra Danmark kan være dagen før nævnte dato. "Turen slutter" er den sidste dag på Explore turen, dvs. afrejsedato fra rejsemålet.
At rejse med Explore
Rejserne foregår i små internationale grupper på max. 10-16 personer med engelsktalende turleder. Typisk vil halvdelen af gruppen bestå af par og den anden halvdel singler. Minimumsalder er 14 år. Med mindre andet er beskrevet er indkvarteringen baseret på "delt dobbeltværelse". Der er således ikke tillæg for at rejse alene, hvis man deler værelse med en anden rejsende. På nogle ture kan der dog mod betaling bestilles enkeltværelse.
Forlængelse
Rejsen kan forlænges med badeferie i Cambodja eller Thailand - kontakt os for tilbud.



