Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Sarawaks smukke natur og Mulu grotterne

Individuel rejse med lokal guide

En fantastisk rejse til Sarawak, hvor du vil fascineres af Borneos smukke natur. Den tætte regnskov, dyrelivet i mangroven, de imponerende grotter i Mulu, underskønne orangutanger, de lettere komiske næseaber og Iban-folkets gæstfrihed i deres karakteristiske langhuse.

Omdrejningspunktet for rejsen er Sydøstasiens måske hyggeligste by, Kuching, mens Damai Beach byder på ren afslapning i smukke omgivelser. Stedet l kan fordøje de mange oplevelser fra denne, i sandhed fascinerende Borneo rejse.

Højdepunkter fra rejsen

  • Kuching - Østens hyggeligste by
  • Orangutanger, næseaber og smuk natur
  • Overnat i Iban langhus

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Kuching
4

The Waterfront Hotel

The Waterfront Hotel

The Waterfront Hotel i Kuching er et charmerende 4* hotel, der kombinerer moderne komfort med lokal charme.

Beliggende langs Sarawak-floden tilbyder hotellet betagende udsigt over vandet.

Værelserne er moderne og veludstyrede, designet til afslapning og bekvemmelighed. Hotellets restauranter tilbyder lokale og internationale retter. Hotellets strategiske beliggenhed giver nem adgang til Kuchings vigtigste seværdigheder.

 

Batang Ai
1

Menyang Tais Langhus

Menyang Tais Langhus

Menyang Tais er et Iban ”17-dørs langhus” beliggende 20-30 minutter med båd fra Batang Ai Jetty.

Langhuset er hjem for omkring 80 gæstfrie beboere, der åbenhjertet inviterer sine gæster til en ægte homestay oplevelse. Der er mulighed for at lære om Ibanernes kultur og traditioner. Gæsterne sover i et separat værelse hos en værtsfamilie.

Under opholdet er der flere aktiviteter som jungle trekking og sejlture op ad floden. Langhuset er i en vis grad selvforsynende med afgrøder, de dyrker på de omkringliggende jorde, der er omgivet af tæt regnskov. Det er ikke sjældent, at der spottes vilde orangutanger i området.

Kuching
2

The Waterfront Hotel

The Waterfront Hotel

The Waterfront Hotel i Kuching er et charmerende 4* hotel, der kombinerer moderne komfort med lokal charme.

Beliggende langs Sarawak-floden tilbyder hotellet betagende udsigt over vandet.

Værelserne er moderne og veludstyrede, designet til afslapning og bekvemmelighed. Hotellets restauranter tilbyder lokale og internationale retter. Hotellets strategiske beliggenhed giver nem adgang til Kuchings vigtigste seværdigheder.

 

Mulu Nationalpark
1

Mulu National Park HQ Longhouse Lodge

Mulu National Park HQ Longhouse Lodge

Damai Beach
5

Damai Beach Resort

Damai Beach Resort

Damai Beach Resort er et førsteklasses hotel beliggende på den flotte Teluk Bandung strand ca. 35 km fra Kuching.

Hotellets 300 værelser er alle indrettet med et strejf af Iban langhus-stil og har TV, minibar, radio, aircondition og telefon. Hotellet kan desuden tilbyde fitness, swimmingpool, jacuzzi, vandsportsaktiviteter.

 

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst Kuching

Ved ankomsten til Sarawaks hovedstad Kuching bliver I mødt af jeres engelsktalende guide, der kører jer til hotellet i byens centrum.

Dag 3:
Kuching

Dagen byder på et uforglemmeligt møde med skovmennesket, som orangutang kan oversættes til på det lokale sprog, Bahasa Malaysia (malaj). I bliver hentet på jeres hotel efter morgenmaden ca. kl. 07.50. Herefter går turen de 24 km til Orangutang Rehabiliterings Centreret ved Semengoh, hvor en flok rødhårede primater venter jer. Mødet med orangutangerne i den frie natur er storslået. Efter en kort vandretur gennem junglen kommer I til et lille plateau med god udsigt til fodringsområdet. I løbet af få minutter pusler det i træerne omkring jer. De unge aber, der endnu ikke har lært at klare sig selv, kommer almindeligvis to gange om dagen for at få et kosttilskud til den føde, de selv kan finde i regnskoven. Bemærk at der i frugtsæsonen (almindeligvis november-marts), hvor regnskoven bugner af friske frugter, ikke altid vil være orangutanger at se på turen. Retur i Kuching er eftermiddagen fri til at udforske en af Sydøstasiens hyggeligste byer.

Dag 4:
Kuching - Bako Nationalpark - Kuching

Tidlig morgenmad og af sted omkring kl. 08.00 mod fascinerende naturoplevelser i Bako National Park. Nationalparken ligger på en halvø ved kysten, og udgangspunktet for turen er landsbyen Bako, 35 minutters kørsel fra Kuching. Fra landsbyen fortsættes med båd i cirka 25 minutter til parkens hovedkvarter. Undervejs er der mulighed for at se krokodiller, havørne og andre havfugle. Fra parkens hovedkvarter skal I opleve og udforske den spændende natur og dyrelivet til fods via små junglestier. Bako National Park er et af de bedste steder i Sarawak, at se Borneos dyreliv i naturlige omgivelser. Det er således næsten sikkert at I vil spotte de frygtløse og ganske finurlige næseaber og andre abearter, vildsvin, kæmpe firben og et utal af fuglearter. Parken har også et imponerende udvalg af skovtyper fra mangrove til hedeskov, tropisk sumpvegetation, klippevegetation og strandvegetation. I er tilbage i Kuching midt på eftermiddagen.
Frokost er inkluderet.

Dag 5:
Kuching - kajaktur i junglen

Endnu en oplevelsesrig dag venter når I efter morgenmad bliver hentet på hotellet omkring kl. 08.00. Fra Kuching kører i ca. 1 time til Bengoh landsby, udgangspunktet for dagens kajak-eventyr. Flyd ned ad floden, der bugter sig gennem kalkstensbakker beklædt med tropisk regnskov. Det generelt rolige vand afbrydes af passager med klasse 1 og 2 strømfald, der nok giver et lille adrenalinsus, men ikke voldsommere end at de fleste kan deltage og vil nyde turen. Der er indlagt pauser så I kan nyde junglens skønhed, besøg en gæstfri Bidayuh Village og nuppe en svømmetur i det kølige forfriskende bjergvand. Nyd også en let frokost på den sandede flodbred. Turen afsluttes i den maleriske landsby Semadang inden I vender tilbage til Kuching.
Frokost er inkluderet

Dag 6:
Kuching – Menyang Tais Langhus

Tidligt af sted kl. 08.00 mod Batang Ai nationalparken. Undervejs gøres stop ved Lachau bazar. Der er tid til at slentre gennem byens farvestrålende marked, hvor egnens mange spændende afgrøder sælges. Frokosten indtages på en lokal restaurant. Fremme ved Batang Ai-søen stiger I ombord i Iban-folkets langbåde og sejler en halv time hen til langhusets anløbsbro. Herefter følger en vandretur på ca. 20 minutter, før I ankommer til Menyang Tais Longhouse og bliver budt velkommen af stammens "Tuai Rumah" (høvding). Brug eftermiddagen i selskab med langhusets gæstfrie beboere. Efter aftensmaden tilbringes tiden på langhusets brede veranda - kaldet “raui” - hvor I, akkompagneret af cikadernes sang, kan høre om ibanernes farverige kultur og spændende liv i regnskoven. Og mon ikke I bydes på et glas af den hjemmebryggede palmevin?

Dag 7:
Menyang Tais Langhus – Jungle Walk – Kuching

Efter en uforglemmelig nat midt i regnskoven tager I efter morgenmaden på en kort vandretur i junglen omkring landsbyen og besøger også en lokal farm. Retur til langhuset og med båd til Batang Ai, hvor jeres minibus holder klar til at køre jer retur til Kuching. I stopper undervejs for frokost og er fremme i Kuching sent på eftermiddagen.
Frokost er inkluderet.

Dag 8:
Kuching

Dagen er fri til på egen hånd at udforske Kuching. Kuching betyder kat på malaj og er uden tvivl den mest behagelige og interessante by på Borneo. Mange regner den for at være den mest attraktive ”storby” i Sydøstasien.

Dag 9:
Kuching - Mulu National Park, Deer & Lang's Caves

Tidlig afgang til Kuching Lufthavn for fly til Mulu. Ved ankomsten køres I til jeres hotel for check-in. Om eftermiddagen fortsætter I til parkens hovedkvarter og videre på en spændende 3 km vandretur gennem primær regnskov til indgangen af Deer Cave. Hulen er verdens største grotte passage, og det vil I ikke være et sekund i tvivl om, når I ankommer til hulens indgang, der er ikke mindre end 150 m bred og 120 m høj. Intet sted i hulen er der mindre end 90 m til ”loftet”. Hulen har et månelignende landskab, og fra et af udsigtspunkterne kan man se Præsident Lincolns profil. Ved siden af Deer Cave ligger Langs Cave. Stalaktitterne og stalagmitterne her repræsenterer de allerbedste kalkstenformationer i parken. Efter at have set de to huler, fortsættes til Bat Observatory udenfor Deer Cave. De fleste aftener ved solnedgangen kan man se det spektakulær syn når tæt på 2 millioner flagermus flakker ud af hulen på jagt efter flyvende insekter. I vandrer retur til parkens HQ med fakkellys.

Dag 10:
Clearwater og Wind Caves, Mulu - Kuching - Damai Beach

Om morgenen sejles I i langbåd op ad floden til Wind Caves og dens imponerende ”King's Chamber”. En kort gåtur langs kalkstensklipper efterfølges af en klatretur op ad 250 trin, og I ankommer til Clearwater Caves indgang. Her findes stalaktitter og stalagmitter i delikate blondelignende mønstre. Som i de fleste huler i Mulu, findes der i Clearwater Cave unikke arter af planter f.eks. en en-bladet plante, der kun findes i Mulu. Fotofølsomme alger vokser på visse klipper og producerer nåleformede formationer, der peger mod lyskilden. I nærheden af Clearwater Cave er der et vidunderligt svømmeområde overskygget af den enorme regnskov. I kan nyde en picnic frokost, svømme eller slappe af, før I vender retur til parkens lodge, inden I skal af sted til Mulu Lufthavn for fly til Kuching om eftermiddagen. I afhentes i Kuching Lufthavn og køres til smukke Damai Beach.
Frokost er inkluderet

Dag 11-14:
Damai Beach

Dagene er til fri disposition på Damai Beach Resort. Et dejligt førsteklasses hotel beliggende midt på stranden og med regnskoven i baghaven. I disse skønne omgivelser er der gode muligheder for at fordøje de mange begivenheder fra de foregående dage men også for at opleve nye spændende ting i og omkring Det Sydkinesiske Hav. Nyd dagen på stranden, få massage eller svøm en tur i hotellets store pool.

Dag 15:
Hjemrejse Borneo

I afhentes på hotellet og køres til Kuching lufthavn for hjemrejse.

  • Forplejning: Morgenmad
Dag 16:
Ankomst Danmark

Priser

Dbl.vær.
Barn under 12 år
1. sep 2025 - 8. dec 2025
21.490,-
15.990,-
9. dec 2025 - 8. jan 2026
Modtag tilbud
9. jan 2026 - 20. jun 2026
21.490,-
15.990,-
21. jun 2026 - 31. aug 2026
23.490,-
16.990,-

Rejsen inkluderer

  • Flybillet København-Kuching t/r
  • Flybillet Kuching-Mulu t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Program og måltider som beskrevet, tur med engelsktalende guide
  • 5 nætter på The Waterfront Hotel i Kuching i deluxe værelse
  • 1 nat i Bako Nationalpark i enkel lodge
  • 1 nat i Langhuset hos Iban folket (Menyang Tais)
  • 1 nat i Mulu
  • 5 nætter på Damai Beach Resort i superior poolside værelse
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Rejsen inkluderer ikke

  • Afbestillingsforsikring (7 % af turprisen)
  • Rejseforsikring
  • Forplejning, der ikke er anført i dag til dag programmet

Generelle betingelser

Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder. Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

  • Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
  • Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

Udflugter

Bidayuh Stammens Langhus
Kuching:

Bidayuh Stammens Langhus

Halvdagstur

I afhentes på hotellet i Kuching og kører omkring en times tid til Ana Rais, der er beliggende i hjertet af Padawan Distriktet (ca. 40 km fra Kuching). Ana Rais er det største af Bidayuh stammens langhuse i Borneos Sarawak provins.

Det er nu tid til at udforske den fredelige Bidayuh landsby og lære om kulturen i delstaten, og ikke mindst om det spændende dayak folk og deres dagligdag. Disse var tidligere hovedjægere, og i landsbyens Baruk (hovedhuse), kan der stadig ses kranier. I området dyrkes der bl.a. majs, sukkerør, ananas, papaya og ris.

Min. 2 personer.

Pris ved 2 personer kr. 630,- pr. pers.
Kajaktur
Kuching:

Kajaktur

Heldagstur inkl. frokost

Tidligt af sted fra hotellet kl. 08.00 og I kører godt en time til landsbyen, Krokong, hvorfra kajakturen begynder op af den bugtede flod omgivet af smukke landskaber. Undervejs mødes ofte de lokale fiskere og dyrelivet langs floden omgivet af den spændende regnskov.

Turen klassificeres som grad 1-2 og foregår i rolige vande, hvor I enten glider eller padler ned af floden. Husk at medbringe en lys kortærmet skjorte, shorts, badetøj, skiftetøj (pakket godt ind i en vandtæt plasticpose), vand, solcreme og hat. I er retur i Kuching ca. kl. 15.00.

Min. 2 personer. Tillæg fra Damai Beach kr. 100,-

Pris ved 2 personer kr. 490,- pr. pers.

No Image Available

Kuching:

Sarawak River Sunset Cruise

Aftentur, 1½ time

Turen begynder fra Kuchings Havnefront senest kl. 17.30, hvor I stiger om bord på MV Equatorial og skal på en 1 ½ times flodkrydstogt på Sarawak-floden. Dette er en vidunderlig måde at opleve Kuching City fra søsiden, og man får fornemmelsen af, hvordan transport til og fra byen var i gamle dage før indførelse af moderne køretøjer.

På de fleste dage vil man være i stand til at nyde en naturskøn solnedgang fra dækket på krydstogtskibet.

Min.2 personer

Pris ved 2 personer kr. 160,- pr. pers.
Semengoh Orangutang Center
Kuching:

Semengoh Orangutang Center

Halvdagstur

I afhentes på jeres hotel efter morgenmaden og kører til rehabiliteringscenteret ved Semengoh, hvor en flok rødhårede primater venter jer. Mødet med orangutangerne i den frie natur er storslået. Efter en kort vandretur gennem junglen, kommer I til et lille foderplateau, hvor et par rangers venter.

I løbet af få minutter pusler det i træerne omkring jer. De unge aber, der endnu ikke har lært at klare sig selv, kommer to gange om dagen for at få et kosttilskud til den føde, de selv kan finde i regnskoven. Centeret begyndte i 1975 og er beliggende godt 24 km fra Kuching.

Min. 2 personer. Tillæg fra Damai Beach kr. 100,-

Pris ved 2 personer kr. 460,- pr. pers.
Bako Nationalpark
Kuching:

Bako Nationalpark

Heldagstur inkl. frokost

Godt 35 minutters kørsel fra Kuching ligger landsbyen, Bako, hvorfra I sejler til selve parken, der er beliggende på en halvø. Sejlturen tager 25 minutter afhængigt af tidevandet. Bako er et af de bedste steder i Sarawak, hvor man kan opleve dyrelivet i naturlige omgivelser.

De forskellige typer af dyr, der er mulighed for at ”spotte” i Bako omfatter næseaber, sølvblad aber, langhalede makakaber, vildsvin, varaner og rigtig mange fuglearter. Den tropiske regnskov spænder fra mangrove til skov samt tropisk sump-, klippe- og strand vegetation. I skal på vandretur i den smukke park, og der er flere forskellige stier at følge afhængigt af jeres fysik og interesse. Retur til Kuching midt på eftermiddagen.

Min. 2 personer. Tillæg fra Damai Beach kr. 100,-

Pris ved 2 personer kr. 690,- pr. pers.

No Image Available

Kuching:

Byrundtur i Kuching

Halvdagstur

Hyggelig tur rundt i Sarawak provinsens charmerende hovedstad, Kuching, der er i 1841 overgik til Sir James Brooke, den første hvide Rajah i Sarawak. Mange bygninger kan dateres tilbage til denne periode, der er gamle kinesiske templer og farverige markeder med spændende varer.

Et besøg i Kuching vil ikke være fuldendt uden et besøg på Sarawak Museum. Museet er fra 1891, og har ry for at være det bedste i Sydøstasien. Her findes en fremragende samling lokale etnologiske og arkæologiske artefakter.

Min. 2 personer.

Pris ved 2 personer kr. 495,- pr. pers.

Klima

Kuching
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30°C
30°C
31°C
32°C
33°C
33°C
32°C
32°C
32°C
32°C
32°C
31°C
Nattemperatur
30°C
30°C
31°C
32°C
33°C
33°C
32°C
32°C
32°C
32°C
32°C
31°C
Nedbør i mm.
696
539
356
274
240
200
189
220
270
331
356
493
Nedbørsdage
29
25
24
22
19
17
18
20
22
27
29
30
Solskinstimer
4
4
5
6
6
6
6
6
5
5
5
4
Batang Ai
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30°C
30°C
31°C
32°C
33°C
33°C
32°C
32°C
32°C
32°C
32°C
31°C
Nattemperatur
30°C
30°C
31°C
32°C
33°C
33°C
32°C
32°C
32°C
32°C
32°C
31°C
Nedbør i mm.
696
539
356
274
240
200
189
220
270
331
356
493
Nedbørsdage
29
25
24
22
19
17
18
20
22
27
29
30
Solskinstimer
4
4
5
6
6
6
6
6
5
5
5
4
Mulu Nationalpark
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30°C
30°C
31°C
32°C
33°C
33°C
32°C
32°C
32°C
32°C
32°C
31°C
Nattemperatur
30°C
30°C
31°C
32°C
33°C
33°C
32°C
32°C
32°C
32°C
32°C
31°C
Nedbør i mm.
696
539
356
274
240
200
189
220
270
331
356
493
Nedbørsdage
29
25
24
22
19
17
18
20
22
27
29
30
Solskinstimer
4
4
5
6
6
6
6
6
5
5
5
4
Damai Beach
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30°C
30°C
31°C
32°C
33°C
33°C
32°C
32°C
32°C
32°C
32°C
31°C
Nattemperatur
30°C
30°C
31°C
32°C
33°C
33°C
32°C
32°C
32°C
32°C
32°C
31°C
Nedbør i mm.
696
539
356
274
240
200
189
220
270
331
356
493
Nedbørsdage
29
25
24
22
19
17
18
20
22
27
29
30
Solskinstimer
4
4
5
6
6
6
6
6
5
5
5
4
Borneo flag

Borneo

Sarawaks smukke natur og Mulu grotterne