Luksustilbud til Abu Dhabi og Sydthailand

Luksustilbud til Abu Dhabi og Sydthailand

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Individuel rejse
Badeferie

15 dage fra DKK 16.690,-
Se datoer og priser

Tilbud - gælder så længe der er ledige pladser.

Fra 1. oktober flyver Etihad direkte fra København til Abu Dhabi - så har du Abu Dhabi på to-do listen er der gode tilbud på rejser med stop-over pakke her.
På denne rejse får I storby stop i Abu Dhabi 3 dage, med rig mulighed for at opleve Ferrari World, Louvre Abu Dhabi og de enorme shoppingcentre og souker. Fra Abu Dhabi fortsættes til Sydthailand - med smukke strande og skønne resort på Koh Yao og Phuket eller Khao Lak.
En rejse med mange forskelligartede oplevelser. 

Højdepunkter på rejsen

  • Storby stop i Abu Dhabi, på 5* Sofitel Abu Dhabi Corniche
  • 4 nt på 5* Santhiya Koh Yao Yao
  • 7 nætter på enten Phuket eller Khao Lak 4+ standard

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard

Abu Dhabi
3
Sofitel Abu Dhabi Corniche

Sofitel Abu Dhabi Corniche

Sofitel Abu Dhabi er, ligesom Sofitel's andre hotellet, luksus med fransk inspiration. Her er kælet ekstra for indretningen og maden er fantastisk. Her kan I nyde gourmet måltider med udsigt til Den Arabiske Golf, slappe af mellem opleverne ved pool området og tage en shoppetur på The Corniche som ligger lige udenfor døren. 
Er I til lidt ekstra afslapning har hotellet SoSpa hvor der kan bookes tid. 
Værelserne er lækkert indrettede med alle moderne faciliteter, stort lækkert badeværelse med seperat badekar og bruseniche med vandfalds brusehoved og kaffe/te faciliter. Vælg mellem superior værelse med udsigt til byen, luxury værelser med havudsigt eller Club værelser med adgang til loungen. 
Hotellet har 3 restauranter og 2 barer med udsøgt udvalg. Snyd ikke jer selv for et besøg i Jazz & Fizz Bar på 36. og 37. etage med fantastisk udsigt over byen. 

Et virkelig skønt hotel, midt i byen.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Fransk 5* luksus på The Corniche
  • Nyd drinks på 37. etage med udsigt til Den arabiske golf
  • Restauranter med gourmet-anretninger

Koh Yao
4
Santhiya Resort Koh Yao Yai

Santhiya Resort Koh Yao Yai

Santhiya betyder naturlig skønhed, og det er det, I får her: et lækkert resort der er bygget i thai-stil og helt i harmoni med naturen. Alle krummelurer er håndskårne, og hvert år renoveres alle værelser, så alt altid fremstår indbydende og smukt. Resortet strækker sig fra stranden og over klipperne i alt 1500 m, og I kan vælge mellem smukke værelser eller enorme villaer med private pools og stor terrasse. Fra alle værelser og villaer er der en fantastisk udsigt over Phang-Nga bugten og privatliv på balkonen eller terrassen. Værelserne er med badekar på terrassen. Alle værelser og villaer er lavet i teaktræ, og alle steder afspejles Thailands natur og kultur. Her er 2 pool områder, lækker spa-afdeling, fitness, undervisning i thai-boksning, yoga og  kokkeskole, og fra den private sandstrand kan der gratis lånes havkajakker og paddle-boards. Langs stranden findes et par små lokale restauranter og et mindre super-marked. Resortet har 6 gode restauranter, der serverer lækre retter. Morgenmaden serveres med udsigt over bugten på klipperne, eller på stranden hvis I bor i villa. Ankommer I fra Phuket, er der 25 min. speedbåd transfer direkte til resortet. Et luksuriøst hideaway for både familier og par.
Området hotellet ligger på er meget kuperet, men det er muligt at blive kørt rundt.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Smukt resort i autentisk thaistil
  • Fantastisk udsigt fra alle værelser og villaer
  • Gastronomi og service på højt niveau

Phuket
7
Diamond Cliff Resort

Diamond Cliff Resort

Et skønt resort i smuk, traditionel thai stil med et meget højt serviceniveau. Det er beliggende kun 500 m fra Patong centrum op ad klippen og med en fantastisk udsigt over bugten og solnedgangen. Her kan I bo tilbagetrukket fra byen i en smuk tropisk have, i store, lækre værelser og med mange faciliteter. Her er 2 pool-områder - det ene mest for voksne med udsigt til havet og det andet med børnepool samt en lille vandrutschebane. Derudover er her fitnessrum, tennisbaner, spa-afdeling samt flere aktiviteter i løbet af dagen for både børn og voksne. Vælger I at spise på resortet, er der 3 restauranter og også 3 barer til små-retter og forfriskninger - den ene ligger på stranden. Værelserne er lækkert indrettede med alle moderne faciliteter inklusiv wifi. De værelser vi bruger mest er:

Super deluxe værelser på 40 - 45 m2 med udsigt til haven eller havet.
Diamond suite på 70 m2 med havudsigt (også fra badekarret).

Der ligger en lille strand lige ved Diamond Cliff, men den er ikke velegnet til at bade fra. Der er 300 m til fods til stranden og til byen. Resortet har mange gæster, der vender tilbage hvert år pga. hotellets gode service og den hyggelige stemning.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Resort i smuk, traditionel thai stil nær Patong
  • Masser af tilbagevendende gæster
  • Højt service-niveau og mange faciliteter


Ændringsmuligheder

By
Nætter
Hotel
Standard

Khao Lak
7
La Flora Resort

La Flora Resort

Luksusresort direkte ud til en Khao Laks bedste strande og i gåafstand til shopping og restauranter. Resortet ligger i en stor tropisk have, og mellem bygningerne og gennem haven snor den ene af hotellets 2 pools sig. Her kan I finde små oaser med solstole langs poolen, eller forsætte til den ene ende hvor børnepoolen befinder sig. Den anden pool ligger få skridt fra stranden. I kan nyde solnedgangen med en drink i baren samt benytte jer af nogle af resortets mange faciliteter som fitness, vandsport, massage eller yoga. Slentrer I om aftenen langs stranden, kan I finde små hyggelige restauranter i vandkanten, som serverer fristende thai-mad. På resortet indtages måltiderne ved vandet på The Sire Restaurant.
Resortets værelser er rummelige og indrettet i moderne thai-stil. Nogle er med balkon, andre med direkte adgang til lagune-poolen. Alle har udsigt til pool eller have. La Flora Resort er lækkert, og velegnet til jer der gerne vil have et højt serviceniveau og god beliggenhed.

Det er muligt at tilkøbe all-inclusive på dette resort.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Luksusresort direkte til en Khao Laks bedste strande
  • Rummelige og velindrettede værelser i moderne thai-stil.
  • Gå-afstand til byen

Phuket
7
Beyond Resort Karon

Beyond Resort Karon

Beyond Resort Karon ligger direkte på stranden i det sydligste hjørne af Karon stranden - et skønt voksenhotel med central beliggenhed. Hotellet er bygget i lækker thai-stil, og fra hele resortet er der udsigt over Karon-bugten. Hotellet er det eneste i Karon, der ligger direkte på stranden. Fra poolen er der havudsigt og efter kun få skridt står I i sandet. Gæster skal minimum være 18 år for at bo her, og alt er lavet med det voksne publikum for øje. Her kan I vælge at spise i en af hotellets 2 restauranter, få en lækker spa-behandling eller gå til enten Kata eller Karon by. Resortets værelser er lyst indrettede og har alle hel eller delvis udsigt over Karon bugten og det krystalblå hav fra balkon eller terrasse. De er 34 m2 og har alle moderne faciliteter inklusiv gratis wifi.

Deluxe seaview værelserne ligger i stueetagen.
Beyond deluxe seaview værelserne er på 1. og 2.sal.
Premier seaview værelse ligger på øverste etage.

Et meget velbeliggende resort med et højt serviceniveau til voksne gæster hvor solnedgangen kan nydes fra jeres private balkon eller terrasse.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Skønt resort i Karon kun for voksne
  • Eneste hotel i Karon direkte på stranden
  • Alle værelser med havudsigt



Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2-3:
Abu Dhabi

Dag 4:
Abu Dhabi - Phuket

Dag 5:
Phuket - Koh Yao Yai

Dag 6-8:
Koh Yao Yai

Dag 9:
Koh Yao Yai - Phuket

Dag 10-13:
Phuket

Dag 14:
Phuket - hjemrejse

Dag 15:
Hjemkomst

Vejret i Abu Dhabi

Dagtemperatur 24° C 25° C 28° C 33° C 37° C 39° C 41° C 41° C 39° C 36° C 31° C 26° C
Nattemperatur 14° C 14° C 17° C 20° C 23° C 26° C 29° C 29° C 26° C 33° C 18° C 15° C
Nedbør 11 mm 34 mm 24 mm 8 mm 1 mm 0 mm 0 mm 0 mm 0 mm 0 mm 2 mm 14 mm
Nedbørsdage 2 4 4 2 0 0 0 0 0 0 0 2
Solskinstimer 8 8 10 11 11 10 10 10 10 10 9 8
Dagtemperatur 32° C 33° C 33° C 33° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C 31° C 31° C
Nattemperatur 23° C 23° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 23° C
Nedbør 40 mm 27 mm 59 mm 140 mm 334 mm 275 mm 284 mm 265 mm 398 mm 339 mm 187 mm 66 mm
Nedbørsdage 6 4 5 10 18 18 17 18 19 20 17 12
Solskinstimer 9 9 9 8 6 5 6 6 5 6 7 8
Dagtemperatur 32° C 33° C 34° C 33° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C 31° C 32° C
Nattemperatur 21° C 21° C 22° C 23° C 24° C 24° C 23° C 24° C 23° C 23° C 22° C 21° C
Nedbør 37 mm 22 mm 44 mm 126 mm 370 mm 404 mm 394 mm 411 mm 462 mm 342 mm 194 mm 70 mm
Nedbørsdage 5 4 6 14 23 22 21 22 24 23 16 7
Solskinstimer 9 9 9 8 6 5 6 6 5 6 6 8

Udflugter

Phuket: Coral Island

- Heldagstur pr. person DKK 390,-

Transport fra hotellet til Ao Chalong mole, hvorfra man sejler i båd til Coral Island (det formelle navn er Koh Hae, men kaldes Coral Island pga. dets storslåede koral rev), en populær destination, der er beliggende ca. 9 km fra Phukets sydøstkyst. I dagstimerne er der meget liv på stranden med mennesker, der enten snorkler, står på vandski, paraglider eller solbader på den fine strand med det krystalklare hav. Dykning på øen er også en mulighed. Der er to rigtig fine strande på både øst og vestkysten af øen. Vandet er roligt og klart, perfekt til diverse vandaktiviteter og til dem, der ikke har så meget erfaring indenfor snorkling.(KS)  Dykning, jet-ski, parasailing osv. er dog på egen regning. Efter en fredelig og afslappende dag returnerer I til Phuket. Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 8 timer. Pris pr. person kr. 390,- Pris børn (3-11år) kr. 290,-  


Lad dig inspirere af vores online katalog

Se online