Om Drømmerejser
Drømmerejser er et 100 % dansk-ejet firma og ejerteamet vi har tilsammen mere end 100 års erfaring indenfor rejsebranchen.
Hvor andre vælger at gå den digitale vej har vi valgt at prioritere den personlige rådgivning og betjening, så vi er sikre på at jeres rejsedrømme bliver indfriet - vi ved at tiden I har sammen på en ferie er den vigtigste. God service er altafgørende for os, og vi hænger os ikke i lukketider. Til gengæld rejser vi meget, så vi kan rådgive jer bedst muligt, og håndplukke de destinationer som vi bare må dele med jer.
Vi har personlig erfaring med Det Indiske Ocean, Østen, USA, Canada samt Europa og tilbyder kvalitetsrejser til den helt rigtige pris - og uanset om I er til paradisferie på en fjerntliggende ø, skal på en generationsferie, ønsker en rejse på businessclass eller en spændene rundrejse kan vi hjælpe jer med at finde det helt rigtige. Deler I jeres rejsedrømme med os vil vi gøre vores aller bedste for at gøre dem til drømmerejsen.
Ida Maria Lundahl har 20 års erfaring fra rejsebranchen, og er ekspert indenfor eksotiske ø-ferier. Hun er inkarneret rejseentusiast med en enorm rejseerfaring. På strandferien kender hun selv de mindste øer, og hendes hjerte banker både for dyreliv over- og under vandoverfladen. Ida er også ekspert i eksotiske rejser i luksusklassen – og hun ved præcis, hvordan man allerbedst får skruet en luksuriøs rejse sammen, hvor selve flyrejsen på business class er en del af oplevelsen – og hvor de fem hotelstjerner ikke kun kan ses over hotellets indcheckningsskranke, men hvor oplevelsen forplanter sig helt ind i sjælen. Hun er desuden ekspert i ’value for money’ konceptet – også indenfor dette segment.
Bjarne Lundahl har bred erfaring indenfor salg og markedsføring. Bjarne har rejst Østen tynd og hjertet banker især for Thailand og Bali. Han er ekspert i at skrue en god tur sammen, altid med på en kæk bemærkning, et tip, en rejseanekdote eller en kreativ løsning på at opnå den perfekte rejseoplevelse. Han ved i øvrigt stort set alt om Sydthailand og Bali. Og sætter en ære i at sammensætte din rejse til den helt rigtige pris.
Naturentusiasten Brian Holm Otte har 30 års erfaring indenfor rejsebranchen. Han har cyklet jorden rundt i 18 måneder, været på vandre- og kanoture samt på et utal af rundrejser rundt i verden. Han er vild med naturoplevelser, både over og under havoverfladen – og anbefaler aktive ferier på blandt andet Borneo, Sri Lanka, i USA, Canada og Fjernøsten. Brian øser generøst ud af sine rejseerfaringer – og kan også tippe om de hemmeligste steder i Europa eller i resten af verden, som du bare må besøge.
Sidste skud på stammen er June Nielsen, der er garvet i den danske rejsebranche og har 41 års erfaring hos InterTravel. Hun har et stort kendskab til USA, Canada, Gambia, Marokko og Fjernøsten samt med individuelle rundrejser og grupperundrejser. Hun deler gerne ud af sine mange personlige rejseerfaringer – og har i øvrigt et enormt netværk af kontakter i både den danske og internationale rejsebranche. Og det kommer både kolleger og kunder til gode.
Medlemskaber

Brian, Ida, June og Bjarne