Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Hintok River Camp

Thailand - River Kwai

Hintok River Camp

Hintok River Camp ligger med udsigt til den historiske flod Kwai, Hintok-bjergene og er omgivet af frodig jungle, der omkranser teltlejren. Her tilbydes rummelige luksuriøse telte, der er indrettet med træmøbler, aircondition, eget badeværelse med bruse samt udendørs bruser med varmt vand og privat møbleret veranda. Fra den naturlige poolen får I en fantastisk udsigt til floden og ønskes ekstra forkælelse tilbydes der afslappende thai massage. I restauranten tilbydes en varieret menu og drinks, som kan nydes med udsigt til Kwai Noi floden, og om aften arrangeres der lækker BBQ. Fra lejren er der mange spændende aktiviteter og oplevelser såsom Hellfire pass - "Dødens jernbane, sejlads med kano på floden, mountainbikes, vandreture, naturskønne vandfald, Lawa-grotten og Mon-templet. På Hintok River Camp får I en helt unik ferieoplevelse i Thailands fantastiske natur.

3 dages River Kwai tur med 2 overnatninger på Hintok River Camp:

Dag 1: Bangkok – Kanchanaburi - Hintok Camp

I bliver hentet på jeres hotel i Bangkok mellem kl. 08.00 og 08.30 om morgen, og turen går mod Kanchanburi. I besøger det interaktive museum, Thai-Burma Railway Center, hvor I får historien om "Dødens Jernbane". Herefter fortsættes til en krigskirkegård med mindesten for nogle af de mere end 6.000 allierede krigsfanger, der mistede livet under konstruktionen af "Dødens Jernbane". I fortsætter efterfølgende til den verdenskendte bro over floden Kwai, en del af dødens jernbane som blev bygget af krigsfanger under 2. verdenskrig. Om eftermiddagen vil der være dejligt frokost på en lokal restaurant inden turen fortsætter til Hellfire Pass, hvor der et lille lokalhistorisk museum, og mulighed for at vandre ned i det berygtede pas med den blodige historie. Om eftermiddagen ankommer I til Hintok River Camp, hvor I checker ind, og har tid til afslapning inden en lækker BBQ-middag bliver serveret.

Dag 2: Mon Tribal Village - Mon Chat

Start dagen med en lækker morgenmad med udsigt til floden og junglens lyde. Efterfølgende skal I med longtailbåd til River Kwai Jungle Raft, hvorfra I besøger en nærliggende stammelandsby. Mon-folket har boet her i generationer, og de har ikke ændret væsentligt på deres måde at leve på. I får indsigt i deres historie, kultur og dans samt oplever hvordan I bærer ”Sa-Rong” deres oprindelig beklædning. I tager derefter på en kort gåtur langs flodbredden, hvor I kommer til en fantastisk udsigtspost ved floden Kwai. Efter en oplevelsesrig eftermiddag tager I tilbage til Hintok Camp, hvor der vil blive serveret en lækker frokost. Resten af dagen er til fri disposition, hvor I har mulighed for at udforske floden med kano, låne cykler og besøg landsbyen i nærheden af teltlejren. Om aften kan I nyde en lækker BBQ-middag omkring lejerbål.

Dag 3: Hintok River Camp - Bangkok 

Formiddagen er afsat til afslapning ved pool, eller I kan tage en morgentur i kano og se junglen vågne op helt tæt på. I tjekker ud fra Hintok Camp og fortsætter til en lokale restaurant, hvor der vil blive serveret frokost. Efterfølgende tager I til dødens jernbane, hvor I stiger ombord på toget, som kører over broen og ud i det frodige og bjergrige landskab langs floden.  Efter halvanden times togtur stiger I af og returnere til Bangkok, hvor I er fremme ca. kl. 18.

Fakta

  • Luksuriøse telte i junglen
  • Alle ture og måltider inkluderet

Rejser hvor dette hotel er inkluderet