Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Rayavadee

Thailand - Krabi

Rayavadee

Det ultimative luksusresort i fredelige omgivelser som kun nås med båd og beliggende mellem 2 fantastiske strande.

Her er service, gastronomi og skønhed i særklasse. Rayavadee har vundet flere priser, og det er ikke uden grund. Her mødes I af smukke pavilloner, som ligger i en frodig have omgivet af dramatiske klipper og azurblåt hav. På den ene side af resortet ligger Railay Beach med små hyggelige restauranter, hvidt sand og afslappet strandliv. På den anden side ligger den smukke Phra Nang Beach med en klippe-ø ud for stranden. Her kan der snorkles fra og gås ud til ved lavvande.

På resortet er der 4 restauranter - den ene i en klippehule, en skøn infinity pool direkte til stranden og en fantastisk spa-afdeling. Ønsker I at brænde energi af er her fitness, tennis- og squashbaner og fra stranden windsurf, dykning, havkajakker mm. Her er aktiviteter til alle, hvis I altså ikke bare vælger jer en plads på stranden og nyder den fabelagtige udsigt.

Vil I en tur til byen, er det en kort sejltur til Ao Nang by, med det store udvalg af butikker og restauranter. Efter en tur til byen er det dejligt at vende retur til sit fredelige paradis igen.

Villaerne er store og bygget i to etager med soveværelse og badeværelse på førstesalen og stuen og terrasse i stueetagen. De er smukt indrettede i naturens farver og fås også med spa eller privat pool og som familieværelser.

Der udleveres ved ankomst et kort over resortets område, og under en vandretur kan I være heldige at møde langurer, næsehornsfugle, varaner og makakaber.

Et resort helt i særklasse i fantastiske omgivelser.

Fakta

  • Luksusresort mellem 2 fantastiske strande
  • Service, gastronomi og skønhed er i særklasse