Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Santiburi Koh Samui

Thailand - Koh Samui

Santiburi Koh Samui

Beliggende i en enorm tropisk have, grænsende helt op til den smukke Mae Nam strand finder I Santibury - et fantastisk resort med store, lækre villaer og suiter og god plads under palmerne.

Her kan I glæde jer til den 300 m lange og badevenlige sandstrand, masser af faciliteter for store og små og en afslappet atmosfære overalt hvor I færdes. For de aktive er her blandt andet tennis, fitness, vandsport og kun 10 min væk finder I Santibury Samui Country Club og Golf. For de mindste er her inden- og udendørs legeplads og for de voksne en lækker spa-afdeling med velgørende behandlinger. Rundt om resortet snor Nature Trail sig, så I kan gå på opdagelse i naturen.

Suiterne og villaerne har god plads mellem sig, og de er alle lækkert indrettede i varme farver og med udsigt til den smukke have eller beachfront - med eller uden privat pool. I kan bo op til 2 voksne og 2 sammen, og stadig have god plads.

Resortet har flere gode restauranter, men I kan også vælge at spise på en af de hyggelige restauranter langs stranden.

Mae Nam er et fredeligt område, og walking street med de små lokale restauranter er kun en kort gå-tur væk. Ønsker I lidt mere by er der 15 min kørsel til Bophut og Chaweng.

Et fantastisk resort for familier der gerne vil bo fredeligt, men alligevel centralt.

Fakta

  • Lækkert resort på Mae Nam's fredelige strand
  • 10 min. til resortets golfbane