Santhiya betyder naturlig skønhed, og det er lige præcis det, I får her: et lækkert resort der er bygget i thai-stil i harmoni med naturen. Alle krummelurer er håndskårne. og hvert år renoveres alle værelser så alt altid fremstår indbydende og smukt.
Resortet strækker sig fra den private strand op ad klipperne, og værelser og villaer ligger spredt i den smukke tropiske have. Alt er velholdt og smukt i lækre materialer, der falder naturligt ind i naturen. Her kan I nyde fantastisk service og en ro, der alle steder skinner igennem. Dagene kan bruges med yoga på stranden, fitness, vandsport som f.eks. havkajak og paddleboards samt kokkeskole. Ved stranden ligger en skøn pool med vandfald og små bassiner mellem klipperne, samt ”salaer”, hvor I kan nyde en dejlig massage med bølgeskvulp som baggrund.
Oppe ad skrænten, i forbindelse med værelserne, ligger en infinity pool med udsigt over hele bugten. De 2 restauranter serverer lækre retter og en overdådig morgenmad, og ønsker I at spise andre steder, kan I gå langs stranden og finde flere restauranter, der serverer lækkerier under palmerne. Der findes også en lille gade med småbutikker 400 m nede af stranden. Alle værelser og villaer er lækkert indrettede i teaktræ og varme farver og har alle moderne faciliteter. Vores mest brugte værelseskategorier er:
Supreme deluxe værelse i bygningen med udsigt til pool og hav.
Supreme deluxe pool access med direkte adgang til infinity poolen.
Hideaway pool villa på 115 m2 med stor privat pool samt solterrasse
Seaview pool villa identisk med Hideaway pool villa men med delvis havudsigt.
Royal Grand Pool villa på 197 m2 med plads til op til 8 personer og med stor, privat pool og havudsigt.
Området omkring resortet er kuperet, men alle steder kan man blive kørt til i golfvogne. Transfer fra Koh Samui er med resortets egen speedbåd direkte til bådebroen. Ved voldsomt vejr sejles med den almindelige færge.
Et meget smukt og luksuriøst resort med en fantastisk beliggenhed og de smukkeste solnedgange.