Andalay Resort
Thailand - Koh Libong
Andalay Resort
På den lille, uspolerede ø Koh Libong finder I dette hotel - et mindre et af slagsen, med kun 9 villaer og 16 værelser.
Husene er alle dekoreret og indrettet med naturmaterialer, som træ, sten og muslingeskaller, hvilket giver en orientalsk stemning blandet med en eksotisk beach vibe. Kombineret med fuldstændig fred er fornemmelsen af øde ø næsten komplet.
Værelserne ligger i hovedbygningen og villaerne er placeret rundt omkring i den frodige grønne have. Alle værelser og villaer er stilfuldt indrettet i strandtema, med alle moderne faciliteter som mini-kølelskab, kaffe-og tefaciliteter og tv, samt en dejlig balkon eller terrasse, der indbyder til afslapning.
Hotellet ligger på vestkysten af øen med en rolig beliggenhed ud til en smuk gylden koralsandstrand. Når I ikke nyder en smuk gåtur langs stranden kan I hoppe i den ene af hotellets to pools med den smukkeste udsigt over havet. Hotellets restaurant serverer autentiske thairetter og lækre drinks. Ønsker I yderligere forkælelse, så har hotellet en lille spaafdeling, der tilbyder en lang række forskellige massager.
Et dejligt sted til en del af jeres ø-hop, med fred og ro.


