Seven Seas Resort
Thailand - Koh Kradan
Seven Seas Resort
Et dejligt boutique hotel midt på den ca. 1 km lange strand, med værelser og villaer.
Atmosfæren er afslappet og hyggelig, med smilende mennesker, en lille pool, dykkercenter og restaurant med udsigt over stranden.
Her kan I nyde dagene med bare tæer i sandet, snorkle på det fantastiske rev direkte fra stranden, tage på en fisketur med den lokale kaptajn eller få massage under palmerne. Hotellet tilbereder gerne selvfanget fisk, og hvis I ikke har heldet med jer, serveres der lækre thai- og internationale retter.
I kan vælge at bo i deluxe eller premier værelserne med udsigt til haven, men vi anbefaler villaerne på stranden. De er store og lyst indrettede, med hel eller delvis havudsigt og privat gazebo, hvor I kan nyde havbrisen. Her er alle moderne faciliteter, badeværelserne er store og semi-åbne.
Hotellets værelser er en smule slidte, villaerne er bedre, men lokationen fantastisk.


