KC Grande Resort & Spa
Thailand - Koh Chang
KC Grande Resort & Spa
KC Grande Hotel Koh Chang er et charmerende og populært hotel på White Sand Beach.
Hotellet ligger direkte til White Sands Beach's fine strand, men er delt i 2 afdelinger: seaside på strandsiden og hillside på den anden side af vejen.
Her kan I glæde jer til hele 4 pools, den ene med en vandrutchebane til de mindste, familiær stemning og smukke solnedgange. Har I lyst til at være aktive er det muligt med vandsport fra stranden, og på land er der fitness, thai-boksning, yoga og en skøn spa-afdeling. For de mindste er her legeplads.
Her er flere restauranter at vælge imellem, og går I ud af hotellet er der mange hyggelige, lokale spisesteder.
Her er både værelser og bungalows, med og uden privat jacuzzi, og med udsigt til bjergene, haven eller stranden. De har alle balkon eller terrase, og alle moderne faciliteter.
Et rigtig godt hotel for jer der gerne vil bo hvor I kan gå til byliv.


