Lækkert luksus resort på stranden, mod Takiab i Hua Hin ca. 3 km fra centrum. Her er kræset for omgivelserne og I kan gå direkte fra den smukke have og de mange pool områder ned på stranden.
Resortet henvender sig til både voksne der rejser uden børn, og til familier. Her er pool område med vandrutchebane og legeplads når der gerne må ske lidt, og mere fredelige områder til jer der ønsker ro. Udover masser af sand og vand er her tennisbane, fitnesscenter, putting green og det er muligt at leje cykler. Snyd ikke jer selv for et besøg i den prisvindende spa-afdeling The Barai.
Her er flere gode restauranter, og ønsker I at komme på natmarkedet eller bare gå en tur i byen er der shuttle til byen flere gange dagligt (det koster ca kr. 10,- pr. person pr. vej)
Værelserne ligger spredt i bygninger i den smukke have, og er lyst og indbydende indrettede, med balkon eller terrasse med udsigt til den smukke have:
Standard værelser på 29 kvm med plads til op til 3 personer
Deluxe værelser på 37 kvm med plads til 3 voksne, eller 2 voksne og 2 børn under 12 år
Ønsker I ekstra forkælelse kan Club tilkøbes. Club værelserne ligger i en seperat bygning hvor der kun er adgang for club-gæster. Her er egen check-in, mulighed for morgenmad i loungen, forfriskninger hele dagen, og eftermiddags-drinks mellem kl. 17 og 19.
I denne fløj er der også adgang til seperat poolområde forbeholdt voksne gæster.