Mayaland Hotel & Bungalows
Mexico - Valladolid
Mayaland Hotel & Bungalows
Mayaland Hotel & Bungalows er en oase i en stor tropisk have med junglen og maya-ruiner som kulisse. Her bor I i skønne værelser med terrasse og udsigt til Chichen Itza eller i charmerende bungalows med palmetag. Der kan bo op til fire personer i alle værelser/bungalows, som har to dobbeltsenge.
Hotellet er perfekt til to - tre nætters ophold, hvis I gerne vil besøge det arkæologiske område omkring Chichen Itza. I har egen indgang til området, og kan nå at opleve det inden gæster på dagsture fra strandene når frem. I kan leje cykler på hotellet og køre på opdagelse i de smukke omgivelser, og her er flere pools I kan blive afkølet i, når I har været på tur. En tur rundt i den enorme have er også en oplevelse med smukke planter og tropiske fugle. Når sulten melder sig, er her tre restauranter at vælge imellem, som serverer lækre måltider af høj standard.
Mayaland Hotel & Bungalows hører sammen med nabohotellet The Lodge Chichen Itza.


