Ana y Jose
Mexico - Tulum
Ana y Jose
Charmerende er det ord, der bedst beskriver Ana Y Jose. Et skønt boutique resort med kun 26 bungalower og suiter beliggende direkte på Tulums 10 km. lange hvide sandstrand. Resortet har masser af personlighed, og atmosfæren gør stedet til noget helt specielt.
På den fine strand er sandet blødt som mel, og herfra kan I nyde det krystalblå hav fra strandpavillonerne og solsengene. Resortets restaurant serverer lækre mexicanske retter, der fortrinsvis er tilberedt af lokale råvarer, og måltiderne nydes med fødderne i sandet.
De hyggelige bungalows ligger spredt rundt mellem palmerne i strandkanten, hvor I også kan finde hængekøjer, der indbyder til at slænge sig i med en god bog. Fra hotellets pool har I også den fantastiske udsigt til stranden. Her er flere værelseskategorier med udsigt til have eller hav, og nogle af dem har privat pool eller jacuzzi. De er bygget i smuk mexicansk stil og holdt i varme farver og i lækre materialer. Alle har gratis wifi og Nespresso maskine.
Charming garden view har plads til op til fire personer. Superior garden view har privat pool og er til to personer og charming oceanview er ligeledes til to personer.
Et virkelig skønt resort og et af de mest charmerende udgangspunkter i Tulum, når I skal på opdagelse til de mange omkringliggende seværdigheder.


